Skip to content

Evigt summende af tilfældig død

Inspireret af det nye danske band, Hyrevognene, har jeg skreget et par linjer ned på papir med lav-fidelistisk forvrængning og hurtigtrommer i baghovedet.

 

 

Evigt summende af tilfældig død

 

Der mimes til musikken
Vi gør som om vi godt kan li’ det
Fra Christiania til Christiansborg
Der danses til piben

Der bildes ind overalt
Vi gør som om vi tror det passer
Bagsiderne dækkes af forsiderne
Der skjules i busken

Evigt summende af tilfældig død
Vi er vilde med det

Der filmes i det høje
Vi gør som om de ikke lytter til os
Under samtaler over borde
De lave holdes nede

Der grædes i det fjerne
Vi gør som om vi ikke kan høre det
Magten styrker sig ved ilden
Der ventes i mørket

Evigt summende af tilfældig død
Vi er vilde med det

Der frygtes indeni
Vi gør som om vi stadig har fuld kontrol
Lærer ikke at vågne op
Der soves i timen

Der sættes i bås
Vi gør som om vi stadig er os selv
Kloden knirker i kanterne
Der ventes med længsel.


Skrevet af Pat Pending.

Hvor skamløs kan man være, Samantha Power?

Det er noget nær det mest skamløse jeg nogensinde har set og hørt. Det er nærmest umuligt at fatte, at man kan være så kold og kynisk.

Den amerikanske FN ambassadør Samantha Powers tale til sikkerhedsrådet i december 2016, hvori hun anklager og beskylder den syriske og russiske regering for at være skamløse, er en genopførelse af Colin Powells latterlige “bevisførelse” og uholdbare anklageskrift mod Irak fra 2003. Powell vidste dengang, at det var løgn det han sagde, og Samantha Power bruger samme manipulerende fremgangsmåde.

Hendes gennemgang af fakta er udokumenteret og i strid med virkeligheden. Hun er så fuldstændig blottet for skam, denne repræsentant for verdenshistoriens største og mest aggressive krigsmaskine, at hun uden at blinke eller rødme kan pege moralske fingre af andre lande. Man skal enten være skuespiller eller psykopat for at være så skamløs.

Jeg behøver ikke at forklare hvorfor det her er så ekstremt hyklerisk, det må efterhånden snart være tydeligt for de fleste. Dog ikke de vestlige politikere og journalister.

Syrien blev oprindeligt angrebet af terroristgrupper, som er direkte eller indirekte bevæbnet og finansieret af USA. Syrien bekæmper terroristerne. Rusland hjælper sin allierede med at bekæmpe denne terrorisme. USA er også i krig mod terrorisme. Så hvorfor er Syrien og Rusland onde fordi de bekæmper terrorisme?

Under den evige jagt på terrorister dræber USA og Danmark bunkevis af civile, i det ene forsvarsløse land efter det andet, under tunge bombardementer af store og mindre byer. Obama angriber teltlejre med tonstunge Hellfire-missiler. De danske politikere finder smuthuller i loven som tillader drab på civile i Syrien.

USA og Danmark opfandt i 2003 bevismateriale – fremlagt af Kemiske Colin Powell i FNs Sikkerhedsråd – for at kunne angribe, besætte, destruere og nedsænke Irak i blodigt kaos. Op mod en million mennesker menes at være blevet dræbt.

Libyen blev bombet på endnu en løgn. USA og Danmark destruerede et af Afrikas mest velfungerende lande og dræbte tusinder af civile. Derefter indsatte vi terrorister og rebeller som den nye regering. Værsgo!

USA jævnede under både Bush og Obama Afghanistan med jorden i en tilsyneladende blodrus. Skide være med de civile. USA oprettede en torturfangelejr på Cuba. USA torturerede mennesker i hemmelige torturfangehuller verden over. USA torturerede andre tusinder af uskyldige mennesker i store torturfængsler.

USA bomber lige nu mindst syv lande. Tusinder af civile er dræbt af Obamas droner. Obama bomber bryllupper, begravelser, skoler, cafeer, markedspladser, beduiner, hoteller. Obama bomber redningspersonale, som er kommet til hjælp når Obama har bombet noget eller nogen. Og derefter bomber Obama det redningspersonale, som kommer til hjælp, efter at det forrige redningspersonale er blevet bombet.

USA bevæbner og støtter undertrykkende regimer som f.eks. Saudi-Arabien, Israel, Yemen, Bahrain, Egypten. Obama har solgt dobbelt så mange våben til hele verden som George Bush. Obama har oprustet det amerikanske atomvåben-program. Obama har kørt verdenshistoriens største og mest avancerede overvågningsstat i stilling.

USA overvåger og aflytter hvert eneste menneske på planeten, helt ind i soveværelset. Obama har givet den amerikanske præsident ret til at dræbe ethvert menneske på planeten, i al hemmelighed, uden at der kræves bevis eller rettergang. Obama har ophævet de amerikanske borgeres rettigheder, altså dem som var tilbage efter Patriot Act.

Obama har delvist forbudt politiske demonstrationer. Militariseret amerikansk politi angriber fredelige demonstrationer mod olieselskaber og forurening. Amerikansk politi nedskyder ubevæbnede sorte på gaden i USA. Amerikanske muslimer har ikke de samme borgerrettigheder som resten af befolkningen, og dømmes og straffes af et et separat retssystem. Obama forfølger, aflytter og fængsler journalister. Obama jager whistleblowere, som ingen anden præsident før ham – eller alle de tidligere sammenlagt.

Obama hjalp og støttede statskuppet i Ukraine. Den amerikanske vicepræsident Joe Bidens søn sidder nu i bestyrelsen i Ukraines største olieselskab.

Obama sked på hele verden, sine amerikanske vælgere, og skrottede alle de valgløfter, som hele verden ville og var klar til. Og man kunne blive ved.

Men spørgsmålet og anklagen fra USA, mod Assad og Putin, lyder altså: Er der ingen grænser for jeres skamløshed?

Se eller gense Samantha Powers Colin Powell øjeblik. Nu om dage bruger vestlige regeringer tweets og Facebook-statusser som bærende krigsgrundlag og bevisførelse for modpartens krigsforbrydelser. Vi ser ingen reelle beviser, udelukkende påstande og krigspropaganda.

Og de danske medier og journalister støtter naturligvis Obama og Samantha Powers løgne. Journalister og politikere lever i den medieskabte virkelighed. Medierne støttede Irak-løgnen. Medierne støttede på samme måde Libyen-løgnen. Og nu støtter de Syrien-løgnen. Hvorfor skulle vi blindt tro på de vestlige mediers og politikeres fremlægning af situationen i Syrien?

Hør her fra en canadisk journalist, som rent faktisk har været i Syrien. Virkeligheden er en helt anden end den medieskabte udgave. De mange vestlige løgne og propaganda pilles ned en for en.

Og følg Jan Oberg her og på Facebook, som lige nu er eneste danske journalist i Aleppo. Han kan også dokumentere, at vi fyldes med løgn og manipulation af de vestelige medier og politikere.

Open letter to Louis Black

So, obviously you did not vote your conscience considering the title: “Time for all those who voted their conscience to claim their credit in Trump’s election?” And does the subtitle indicate that you did not feel pure and noble in your voting for Hillary Clinton?

Obviously, you say, every citizen has the right to vote for whoever they want. But it is obvious that you do not really mean that.

It’s a matter of facts, not feelings. It’s not about feeling pure and noble. You are misrepresenting people’s reasons for not voting or voting third party. It must take a lot in the face of Trump to not vote for Hillary. As someone who has spent the last six months writing about the election, you should be interested in those reasons instead of attacking them.

Voting the way you do your choice will always be the blue candidate. As a result, your candidate does not have to do or say anything to get your vote. Your candidate can do whatever he or she pleases because you will vote for them no matter what.

What kind of democracy would that leave us with? What kind of system are you advocating here?

You admit that you are voting lesser evil. There are evil words and there are evil deeds. When it comes to evil deeds, Clinton must be the winner having been actively involved in the attack on Libya, helping the coup in Honduras and voting for all the US wars she possibly could. So in the election of deeds you voted for the more evil. When it comes to words, perhaps Donald Trump is the winner. In this contest you voted lesser evil. In both cases you voted evil.

What if all those people who voted for blue evil this time instead had voted for some of the even lesser evil candidates in the running? You could also turn it around and blame all the people that voted blue or red evil for not voting for the even lesser green evil.

People who did not vote – or voted for other candidates – obviously did not vote for Trump. And according to you all the people who did not vote are to blame for making the election a simplistic contest of personalities. Even if they had not not voted yet. Donald Trump said a lot of simple things. He said a lot of outrageous and terrible things that the media amplified. But around 76 percent of the voters and non-voters did not agree with his words.

Hillary Clinton said nothing, had no ideas, had no achievements from a lifetime in politics to show for it. She does not respect democracy: It was revealed that she and the DNC rigged the primaries against her opponent, Bernie Sanders. She instead blamed it on “the Russians”. There is proof that they rigged the election and no proof that “the Russians” did it. Her strategy was to help Trump win his primaries to have a better chance for herself to win. I can understand why you don’t feel pure and noble voting for someone like that.

Back in 2008, Candidate Obama promised us everything under the sun: No more war. No more torture. Diplomacy, not bombs. Prosecute the Bush regime for its war crimes. Close the Guantanamo concentration camp. Reinstate rule of law and respect for human rights. Reinstate the civil rights lost to the Patriot Act. A world free of nuclear bombs. Hold Wall Street accountable. Support the unions. Green energy. Whatever you wanted to hear, he said it.

Here was finally a chance to vote for good, for progress and peace. But he did not make good on any of those promises.

He escalated the Bush drone war on innocent populations in the Middle East and Africa, killing thousands of innocent people. He destroyed Libya, more innocent people killed. He has sold double the amount of weapons to the world than Bush did. Obama put one trillion dollars into more and bigger nuclear arms. His Pentagon budgets are record-breaking. He has militarized the police and does nothing about police brutality. He keeps Gitmo open. He removed the remaining civil rights with his NDAA 2012.

He’s made some areas of political protest a felony. Not a single CEO or banker on Wall Street has been investigated. Obama sits on top of the biggest surveillance apparatus in the history of the world. He has taken the right to secretly kill any human being on the planet without due process.

Hillary did not have a problem with any of this. And apparently, neither do you.

Back then you voted with your conscience for the good Obama and got another Bush. You voted blue but got red instead. Same thing voting for green: Just like Hillary, Jill Stein now wants Obama to bomb Syria and start a war with Russia. Jill Stein now also pushes the official line about “the Russians” manipulating elections and saying bad things about Hillary Clinton, who won the popular vote. Green is blue and blue is red.

How are you supposed to vote in a system like that, conscience or no conscience? But you blame people for refusing to take part in that game. How can you shame people for not wanting to support such a system? If you don’t want endless war there is no one to vote for.

You recycle all these cliches that politicians have to make hard decisions. Well, I think politicians like Hillary should try easy government instead.

The easy thing would be to not make up a phony excuse to attack Libya. It would be easier to not rip off the disaster-stricken Haitian population. It would be easy for armchair General Hillary to not sit in her bedroom and coordinate US support for the coup d’etat in Honduras, leading to civilian deaths and the persecution of citizens, human rights activists and journalists.

It would be easy to not take campaign money from nine of the top ten arms manufacturers in world. It would be easy for her and Bill to not take money from the oil and pipeline companies. It would be much easier to not do all of these corrupt deals through the Clinton Foundation than to do them. It would be easy to not have the war criminal Henry Kissinger as her idol.

You say the people who do not think or vote like you do not care about “immigrants, women, minorities, the working class, labor, the LGBT community, and academics.” So most of the population – and academics – don’t care about themselves, their lives, friends, families, fellow human beings?

As a newspaper man, do you really not know that “reactionary politics, deliberate destruction of the social safety net, the privileging of big money and big business over most Americans” has been going on for quite a while by now? Will it really be an entirely new thing under Trump that “parts of the population will be heavily discriminated against”?

The police are gunning down unarmed black people in the streets. Since 2001 there’s a separate justice system for Muslims. Obama has deported two and half million immigrants. He is currently bombing seven Muslim countries. He keeps the racist War on Drugs going. Protests against Wall Street crimes and destructive oil pipelines are met with teargas and water cannons. Obama puts journalists and whistle-blowers in jail.

The police state machinery that is now available to President Trump was put in place by your guys, the Democrats and the Republicans. Fascism and extreme capitalism is already here.

You want to dictate how people vote. People must not “privilege feelings over national interest.” Citizens may not criticize the official candidate out of context. You are turning citizens against citizens. Anyone who doesn’t vote for your candidate is a dissident. You are a radical if you don’t support corruption and war. We should blindly trust our leaders.

A two-party system is hardly a democracy to begin with but you want to make it a one-party system. You want to dictate.

I think the Trump era will suit you just fine, comrade.

 

Breve til min ven Bo, som hader sofavælgere

At stemme på det mindste onde ved valg efter valg bliver i sidste ende meget ondt. Man stemmer jo hver gang på noget ondt.

Vi har dog haft ondskabsfulde præsidenter i mange, mange år nu. Men med Donald Trump som præsident passer ansigtet for første gang til kroppen. Med Donald Trump som præsident er vi tættere på virkeligheden.

Min ven Bo hader sofavælgere. Han mener, at de er skyld i at verden nu er blevet ond og mere farlig at leve i. Dels fordi den næste præsident overtager de tidligere præsidenters enorme militær, atomvåben og beføjelser til at dræbe ethvert menneske som denne måtte udse sig, uden hverken bevis eller rettergang.

Hvis bare de såkaldte sofavælgere havde stemt på den officielle modkandidat, så havde alting set meget bedre ud, siger han. Men er det ikke de vælgere, som hver eneste gang stemmer på systemets to officielle kandidater, som er hovedgrunden til, at vi er endt i denne situation?

Torsdag d. 10 november 2016, Austin, Texas.

Kære Bo,

Jeg vil opfordre dig til at glemme hadet til de såkaldte sofavælgere. Had er ubrugeligt. Had og fordømmelse splitter, gør alle forsøg på gensidig forståelse og samtale umulige. Og den slags får vi hårdt brug for nu og i tiden fremover.

Jeg kan dog sagtens forstå hvad du mener og føler lige nu. Og det virker et eller andet sted også helt logisk at tænke sådan. Men jeg vil opfordre dig til ikke blindt at hade eller fordømme andre mennesker, baseret alene på noget der er dit “indtryk”, fra nogen du kender der kender nogen der siger noget, eller baseret på groteske videoklip på Youtube.

Jeg vil opfordre dig til i stedet at prøve med forståelse og nysgerrighed. Når – ifølge de officielle tal – kun halvdelen af de stemmeberettigede stemte ved et valg som dette, burde det så ikke vække forundring?

Prøv at forestille dig hvor meget der skal til for at afholde et menneske fra at stemme, når valget står mellem en nydelig kvinde og en grim psykopatisk mand.

I virkeligheden stod valget dog mellem en krigsgal, korrupt og komplet uduelig politiker, og så en orange-hårfarvet racistisk TV-klovn. Og dine medborgere fortæller dig samtidig, at hvis du ikke stemmer på deres kandidat, så stemmer du indirekte på den anden. Det samme gælder hvis du stemmer på andre end de to officielle kandidater, for så spilder du din stemme, ifølge dem. Det er en underlig, ubehagelig og autoritær form for demokrati, synes jeg.

Hvis bare folk gad eller havde tiden til at informere sig om dem, så ville de hurtigt finde langt bedre alternativer end de to officielle. Og det er der også mange mennesker som gør. Men gør det overhovedet nogen forskel?

Vi ved, at der er mistanke og tegn på udbredt i valgsvindel. Tusinder af stemmer forsvinder eller folk stemmer uden at vide det. Derudover udelukkes mange mennesker ved hjælp af “voter ID”-lovene. Vi ved, at de amerikanske vælgere ikke direkte har indflydelse på valget af præsidenten; det afgøres af en flok gamle, korrupte mænd ude i de enkelte stater, og i visse tilfælde reaktionære højesteretsdommer. Valgsystemet er korrupt, umuligt at gennemskue og totalt ødelagt.

Vi ved fra de lækkede emails, at Clinton-kampagnen og hendes parti kvalte Bernie Sanders utroligt brede støtte og popularitet blandt den amerikanske befolkning. Valget kunne faktisk have stået mellem en pæn ældre mand og en grim ældre mand. Men den form for valgfusk er åbenbart fuldt ud acceptabel for de mennesker, som efterfølgende stemte på Hillary.

Vi ved, at selv med en nydelig mand som Obama som præsident, så fortsætter de endeløse krige, droneterroren, bombardementerne af uskyldige civilbefolkninger, atom- og militæroprustningen, torturen, forureningen, overvågningen, forfølgelsen af whistleblowere, overgrebene på menneske- og borgerrettigheder uhindret. Obamas løfter om guld og grønne skove blev alle skrottet, i det samme han blev valgt som præsident. Det samme med Helle Thorning.

Vi ved også, at vi ikke kan vide noget med sikkerhed. Dog man kan vide sig rimelig sikker på, at politikerne ikke holder deres valgløfter. Og ikke nok med det, så gør de i visse tilfælde det modsatte af hvad de havde lovet vælgerne, igen med Obama og Thorning som eksempler. Venstre er højre og de røde fører blå politik. Hvordan stemmer man i sådan et system?

Parolerne er de samme, rød som blå: De syge og gamle er dovne! Giv de arbejdsløse skylden for alle jeres problemer! Mere forurening! Mere krig! Mere overvågning! Mere mørklægning! Tag fra fattige – giv til de rige! Flere milliarder til bombefly!

Hykleriet og vanviddet er eksploderet. Politikerne i Danmark har netop, og uden egentlige beviser, fordømt Rusland for påståede krigsforbrydelser begået i Syrien. Alle partierne undtagen Dansk Folkeparti fordømte Rusland for noget, som USA og Danmark selv har begået på nærmest daglig basis siden 2001. Vi må gerne bombe, besætte, angribe, dræbe, lemlæste, torturere, annektere, udplyndre, overvåge, aflytte, lyve, forfalske krigsgrundlag, bevæbne og hjælpe undertrykkende regimer med at slå deres egne befolkninger ihjel. Men det må Rusland ikke.

Hvis man vil stemme med hjertet og hjernen i enten USA eller Danmark, så er der ingen at stemme på.

Man kan ikke tvinge folk til at stemme på et system, som er baseret på krig og udnyttelse af mennesker og miljø. Systemets politikere eller medierne respekterer ikke borgerne. Derfor er vi nødt til at respektere hinanden som borgere og mennesker, prøve at forstå hinanden, lytte til hinanden.

For en regering er netop i stand til at slippe afsted med forbrydelser, udplyndring og overgreb på alt og alle, fordi befolkningen er splittet og dermed svag. Kun samlet kan vi vriste magten fra dem. Kun samlet kan vi stoppe deres mange blodige krige, vanviddet, korruptionen, destruktionen. Samlet kan vi indføre medmenneskelighed, fornuft, diplomati og bæredygtighed på alle niveauer.

Den eneste vej fremad er gensidig respekt og forståelse for hinanden. For i sidste ende vil vi alle det samme: Fred, frihed, kærlighed, overlevelse, rent drikkevand. Gratis WiFi.

Kh Pat.

PS: Kommer du stadig over i aften, Bo? Josie og Craig kommer også. Jeg har lavet en texansk udgave af grønlangkål og andre danske retter og noget fladbrød og hummus. Det bedste er dog, at jeg endelig har fundet den flaske Rød Aalborg som min mor havde med sidste sommer. Den er på køl.

Fredag, d. 11. november, 2016, Austin, Texas:

Bo,

Det ser selvfølgelig ikke godt ud med den gruppe hvide racister bagpå en ladvogn, som nu vil jage sorte mennesker i stil med amerikansk politi. Men et enkelt billede på de sociale medier kan jo ikke bruges til at generalisere over alle Trump-vælgere, eller som beskrivelse af hverken virkeligheden eller fremtiden. I Danmark vil dele af Dansk Folkepartis vælgerskare jo også både skyde muslimer og bombe moskeer, det truer de i hvert fald med på Facebook.

Helt almindelige mennesker stemte på Trump. Han fik de fleste af sine stemmer fra middelklassen. Hillary var så dårlig en kandidat, at hun end ikke kunne vinde over en racistisk og vulgær amatør-skuespiller, som vil bygge en ny Berlin-mur.

I sidste uge, da The Chronicle (stor, lokal gratisavis red.) stolt annoncerede deres støtte til Clinton var det med det forbehold, at de ikke var “helt enige” i hendes militarisme, værdifællesskab og samarbejde med ligesindede, krigsgale republikanere, hendes neokonservative ideologi og manglende lydhørhed over for sine vælgere…

Demokrati handler ikke om at folk skal tvinges til at stemme på din egen favoritkandidat. Demokrati handler ikke om, at man er tvunget til at stemme på det mindste onde. Man kan ikke tvinge nogen til at stemme på en korrupt og krigsgal politiker, som har absolut intet har udrettet i hele hendes karriere.

Trump minder om en skør østeuropæisk sovjet-diktator fra 70’erne eller 80’erne. I de lande kunne man kun stemme på et parti. De kunne kun sætte krydset et sted. Det er sådan et system du kræver, at vi andre skal underordne os. Du erklærer, at alle som ikke tænker eller stemmer som dig, er idioter. Er du ikke på vej i samme diktatoriske retning som Donald Trump?

Læs mere…

Vi er tavse og handlingslammede

By W.carter - Own work, CC BY-SA 4.0.

Et bredt flertal i Folketinget vedtager i morgen at angribe Syriens forsvarsløse og mørbankede befolkning.

Fakta og beviser spiller ikke længere nogen nævneværdig rolle, krigsgrundlaget er baseret på løgn og propaganda. I dagens Danmark tages den slags beslutninger udelukkende på baggrund af følelser, frygt og fremmedhad.

Politikerne fortæller os blot, at en given politisk leder eller en lille gruppe mennesker i et fremmed land er væmmelige og at de ikke kan lide os. Derfor må vi naturligvis angribe og bombardere, dræbe, lemlæste og torturere det vedkommende lands befolkning, destruere deres byer, og sende millioner af kvinder, børn og mænd på flugt. Politikerne og medierne sælger et voldsomt angreb på fremmede mennesker i fjerne lande, som et forsvar for vort eget.

På samme tid skærer de danske politikere ned på fremtiden, brænder broerne til fortiden, og sparker til dem der trænger til hjælp nu og her. Politikerne håner syge og arbejdsløse mennesker som dovne nassere. Man tager fra de fattige og giver til de rige. Der skæres ned på uddannelser, sociale ydelser, sygehuse, offentlig transport og ulandsbistand, samtidig med yderligere skattelettelser til de rige og erhvervslivet. Man forærer generøse pengegaver til bankerne.

Miljølove rulles tilbage. Der tages ikke længere fremskridt mod et bedre klima eller overgang til vedvarende energi, men derimod tilbageskridt mod mere forurening. Der sælges ud af befolkningens fælleseje. Sidst solgte man dele af landets energiforsyning til dømte kriminelle børshajer på Wall Street, og lod tilmed handlen gå udenom de hårdt trængte amerikanske skatteydere, via skattely i Luxembourg. Minimalstaten er målet, den totale privatisering af det offentlige er vejen.

Hvis man ikke har noget at skjule, har man ikke noget at være bange for. Men det har de danske politikere åbenbart. De har indført mørklægningslove, som skjuler og beskytter dem, og har samtidig øget den i forvejen massive overvågning af den danske befolkning. Politikerne har hævet sig selv over danske og internationale love, konventioner og menneskerettigheder, mens borgerne underkastes loven ned i mindste paragraf.

Samvittighedsfulde og empatiske danskere, som hjælper jødiske flygtninge til Sverige, dømmes for menneskesmugling. Whistleblowere, som afslører statens krigsforbrydelser og korruption, sættes i den offentlige gabestok, fængsles og karaktermyrdes. Politikerne og medierne udråber hånligt systemkritikere og anderledestænkende til konspirationsteoretikere.

Politikerne vil indsætte militær i gaderne. Et militær, som har været med til at bombe, beskyde, fængsle, dræbe, lemlæste og torturere uskyldige mennesker i mindst fem lande – Syrien bliver det sjette – siden 1999. Militær i gaderne er lig med militær undtagelsestilstand. Demonstrationer og protester mod den danske regering kommer til at foregår bag en mur af maskingeværer og pansrede mandskabsvogne. Og i luften over os hænger vores splinternye bombefly til 30 mia. kroner.

Vores politikere er dybt kriminelle, magtliderlige, grådige og ødelagte mennesker. Det samme gælder embedsmændene. Hele systemet er råddent og bundkorrupt. Folketingspartiets 179 medlemmer kan gøre hvad de vil, uden at blive stillet til ansvar af hverken retssystem, medier eller befolkning.

For hver dag der går, fører de os endnu et skridt mod afgrunden. Men vi gør intet. Vi lader dem fortsætte uanset hvad de gør. Danske medier og journalister beskytter dem. Vi stemmer på dem ved valg efter valg. Vi betaler deres fede pensioner og luksuslejligheder. De bruger vores samfund som et springbræt til internationale topposter. De vælter sig i pengeklubber. De begår folkemord og tortur. De overvåger og aflytter os.

Men uha nej, det er jo et demokrati vi lever i, og så må vi følge systemets spilleregler som lydige samfundsborgere. Endelig ikke bryde ind og sige et par borgerlige ord. Man skal jo behandle politikerne med anstændighed og respekt. Ikke ødelægge den hyggelige stemning.

Og det hele bliver nok meget bedre ved næste valg, når vi kan stemme på nøjagtig de samme politikere endnu en gang. Det hele bliver meget bedre med en rød regering. Det hele bliver meget bedre med en blå regering. Og derefter en rød. Og så en blå. Men så skal de røde nok redde os fra de blå. Tilbage til blå. Rød igen. Blå. Rød. Blå.

Hvem går først på gaden – militæret eller befolkningen?

Panama-papirerne er skamløs propaganda

Medierne bruger en samfundsmæssigt vigtig sag om skatteunddragelse til opretholdelse af Vestens fjendebilleder, skræmmekampagner og skamløs propaganda.

Panama Papirerne afslører medierne. En af de første historier er gudhjælpemig, at Syriens Assad har bombet sin egen befolkning med tøndebomber købt for penge som han ellers skulle have betalt til de syriske skattemyndigheder. For sjovt nok befinder alle USA og Vestens hovedfjender sig tilfældigvis i de lækkede arkiver hos Panamas fjerdestørste advokatfirma, Mossack Fonseca, et blandt mange, som blot udgør en brøkdel af verdens samlede skattesnyderi.

Er Panama Papirerne faldet i de forkerte hænder? Den anonyme kilde bag de over 11 mio. lækkede dokumenter henvendte sig hverken til Wikileaks, eller de medier og journalister som tog sig af Edward Snowden-afsløringerne, men derimod til en sydtysk avis, som straks vælger ICIJ, en organisation som er finansieret af den amerikanske regering, milliardærer, konservative tænketanke og superrige fonde, til at gennemgå dokumenterne.

The Panama Papers hjemmeside er blanding af en trailer for en James Bond-film og en superhelte-tegneserie. Det første man mødes af, er et kæmpemæssigt billede af Vladimir Putin, som fylder hele skærmen. Den russiske præsidents navn står dog ikke i arkiverne. Alligevel er det billedet af Putin som fylder.

Medierne har med Panama Papirerne samtidig afledt opmærksomheden fra de hovedansvarlige, og giver os et indtryk af, at skatteunddragelser er noget der kun foregår i lyssky bananstater. For når de superrige multinationale selskaber, banker og rigmænd suger livet ud af de vestlige befolkningers fælleskasser, gennem huller i loven og mere eller mindre lovlige skatteaftaler, bruges hovedsagligt vestlige lande som Luxembourg, Schweiz, Irland, Bermuda og Caymanøerne.

Panama Papirerne afslører noget vi godt vidste i forvejen. 400 journalister har brugt et år på at afsløre normal praksis i finansverdenen, og allerede afslørede afsløringer. Avisen The Guardian afslørede allerede for fire år siden David Camerons afdøde fars skuffeselskaber. Og herhjemme skrev Information tilbage i 2002, om det danske skatteparadis, at”McDonald’s, Q8 og 1.200 andre multinationale firmaer ikke betaler en krone i skat i Danmark.” Og vi ved alle, at da Bjarne Corydon og Socialdemokratiet solgte dele af danskernes fællesejede energiproduktion, til kriminelle børshajer på Wall Street, gik handlen gennem Luxembourg.

Panama er blot et af over 70 lande, delstater og små øer som tilbyder skattely. Verdens største skatteparadis er formentlig USA. Panama er et amatørland i forhold til delstaten Delaware, hvor næsten halvdelen af alle amerikanske virksomheder har deres skattepligtige postkasser.

New York Times skrev i 2012 om skatteparadiset i Delaware:

Præsident Obama har været ude med kritik af Caymanøerne, hvor et massivt skattesnyderi finder sted. Men her i Wilmington, under 200 kilometers kørsel fra Washington, finder man et lignende skatteparadis, som muligvis er det største der findes. Det tager under en time at oprette et selskab eller virksomhed i Delaware, og staten er så  ivrig efter at tiltrække nye forretninger, at statens handelskontor holder åben til midnat mandag til torsdag, og indtil kl. 22.30 om fredagen.

Næsten halvdelen af alle USAs virksomheder er registreret i Delaware. Sidste år oprettedes 133.297 virksomheder her. Og ved sidste optælling havde Delaware flere offentlige og private selskaber og virksomheder (945.326) end borgere (897.326).

Samtidig med, at milliarderne fosser ud af fælleskasserne gennem smuthuller og indviklede selskabskonstruktioner, så yder den amerikanske stat også en generøs erhvervsstøtte, så virksomheder og banker faktisk modtager penge i skat. Men det er åbenbart ikke nok, for både de amerikanske og danske politikere kræver regelmæssigt nye skattelettelser til virksomheder, banker, og velhavere.

De gode, de onde, og de virkelig grusomme lækager

De vestlige medier er yderst selektive i deres afsløringer. Vi har endnu ikke set nogen amerikanske eller store vestlige spillere dukke op i Mossack Fonsecas arkiver. Vi ved at verdens virksomheder og banker udnytter systemet til egen fordel, inklusiv mediekoncernerne selv. Og man må gå ud fra, at langt de fleste vestlige politikere benytter sig af samme metoder som Islands statsminister. For skulle han virkelig være den eneste vestlige politiker, som fusker med regnskaberne?

Det spørgsmål stiller journalisterne ikke. De undrer sig heller ikke over, at arkiverne tilfældigvis indeholder navnene på samtlige af de vestlige krigsførende magters hovedfjender og handelsrivaler. De tegner i stedet latterlige tegninger, som sidestiller Iran og Syriens diktatorer med den islandske.

Medierne sammensatte ikke store journalisthold, da WikiLeaks og Chelsea Manning kunne afsløre omfattende amerikanske krigsforbrydelser, tortur og fængsling af uskyldige, udbredt korruption og afpresning i Irak og lande verden over. Medierne var allerede dengang fjendtligt indstillede overfor WikiLeaks “uansvarlige” offentliggørelse af materialet på internettet.

Det gik lidt bedre med Edward Snowdens afsløringer af USAs massive overvågning af verdens befolkninger, politikere og journalister. For Glenn Greenwald og anti-WikiLeaks-milliardæren Pierre Omidyar offentliggjorde kun små bidder af de lækkede dokumenter, og kun drypvist, indtil man helt stoppede hanen, oprettede et fradragsberettiget nyhedsselskab og gravede materialet ned. Beskyttelse af statsmagten og hemmeligholdelse overfor befolkningen; den slags er mere i mediernes stil.

Medierne viste ikke den store interesse for den omfattende svindel og korruption hos virksomheder, banker og myndigheder, som førte til Wall Street-krakket i 2008. Der er heller ikke afsat mandskab til at undersøge de frit tilgængelige og åbenlyse beviser på USA, Danmark og Vestens mange krigsforbrydelser alene i løbet af de sidste 15 år. Medierne var med til at skrive Irak-løgnen, var ivrige medforfattere til Libyen-løgnen, og skriger på tredje år blodtørstigt efter et bombeangreb mod Syrien, senest med Panama Papirerne som “bevis”.

Hvorfor overhovedet henvende sig til de vestlige medier med afsløringer om noget der har væsentlig samfundsmæssig interesse? Kritik af magthaverne er stort set ikke-eksisterende. Medierne er erklærede modstandere af at offentliggøre materiale, som potentielt ville kunne svække magthaverne. Medierne erklærer sig uafhængige af magthaverne, men finansieres af statsstøtte, annonceindkomster og aktionærerne. Deres bestyrelser består af erhvervsfolk og karrierepolitikere. Medierne er i sig selv virksomheder, som igen er ejet af endnu større virksomheder. Ville en virksomhed undergrave sig selv og fjerne hele sit kundegrundlag?

Mediernes journalister dækker over vestlige krigsforbrydelser og sælger politikernes løgne til befolkningen, hver gang endnu et forsvarsløst land i Mellemøsten eller Afrika skal angribes, udplyndres og brændes ned til grunden. Medierne tager højere hensyn til magten, end til de mennesker som læser avisen eller ser nyhederne på TV; de som dræbes og lemlæstes af vestlige bomber, de som udsultes af handelssanktioner og militærbesættelser, mishandles af vore torturbødler; og de som er blevet røvrendt af det kriminelle finansielle system, som magthaverne opretholder. Så hvorfor går whistleblowerne til medierne?

Statskontrollerede medier blæser fløjtepusterne et stykke

En whistleblower har ifølge den officielle historie sat sig for, at afsløre omfattende skattesnyd og økonomisk kriminalitet. Han videregiver derfor de belastende dokumenter, som han er i besiddelse af, til vestlige medier, som i stedet bruger oplysningerne som et led i den vestlige krigspropaganda mod Syrien og Rusland. Og medierne gør det fra starten klart, at dokumenterne ikke vil blive udleveret til offentligheden. Dog vil de blive sat til salg for evt. interesserede skattemyndigheder. Men var det whistleblowerens hensigt med lækket?

Medierne bag Panama Papirerne producerer den ene selvhøjtidelige og pinlige video efter den anden, med agentfilm-soundtrack i baggrunden, om journalisternes seriøse arbejde med verdens mest største læk, som altså ikke lækkes til offentligheden.

I Danmark er Politiken, og den statskontrollerede medievirksomhed, DR, blevet betroet af Süddeutsche Zeitung og ICIJ, til at offentliggøre udvalgte dele af Panama Papirerne på ansvarlig og autoritetstro vis. DR er naturligvis fuldstændig uafhængig af statsmagten, men hvad med Politiken?

Thøger Seidenfaden, Politikens store lederskikkelse og chefredaktør fra 1993 til 2011, deltog i adskillige Bilderberg-møder, det årlige weekendophold for verdens rigeste virksomheder, bankdirektører, militærledere, våbenfabrikanter, krigsforbrydere, statsledere og mediemoguler.

Nuværende chefredaktør Bo Lidegaard er tidligere chef i statsministeriet og har gjort tjeneste under FN. Hans bror er desuden tidligere dansk udenrigsminister. Lidegaard skrev mere end et halvt år efter Snowdens afsløringer af USAs ulovlige overvågning af hele verdens befolkning, statsledere og journalister: “Er whistleblowere samvittighedsfulde, der beslutter at afsløre uret eller illoyale overløbere?” Det kan han åbenbart ikke rigtig finde ud af. I Politiken er Edward Snowden konsekvent en “sladrehank”, og Wikileaks en “sladretjeneste”. En passende avis at henvende sig til som whistleblower, mener Süddeutsche Zeitung og ICIJ tilsyneladende.

Politiken og andre danske medier fremstiller også  ekspert-videoer. Graverchef John Hansen, hvis hold af undersøgende journalister afslørede et par upopulære, tidligere fodboldspillere og en død kvindelig direktør, formår også lige at få nævnt muligheden for terrorangreb mod Nørreport Station, mens han er i gang med at forklare seerne, hvorfor avisen ikke har tænkt sig at dele arkiverne med offentligheden.

For Jyllands-Postens graverchef kommer de “over 11 millioner stykker papir” fra Panama som en overraskelse. Han kalder “afsløringerne” for en nyhedsbombe, og den udbredte brug af skattely er for ham noget helt nyt. Hvilken verden lever disse fjolser i?

Hvad kan vi bruge whistleblowere og læk af hemmelige papirer til, når de blot havner i hænderne på statsapparatets medier og indoktrinerede journalister? Hvad kan vi bruge fuldstændig ukritiske journalister til, som ikke længere er i kontakt med virkeligheden, anden end den de selv har skabt? Vi har hårdt brug for whistleblowere, men de skal komme til befolkningen med deres afsløringer, og ikke medierne.

For det kan vel ikke være mediernes opgave, at vælte de korrupte regeringer og kriminelle systemer, som de selv er en del af. Det er derimod vores opgave som befolkning, som mennesker, at reagere på det der sker lige foran os:

At vore vestlige politikere og militærledere er skyldige i krigsforbrydelser, folkemord, tortur, privatiseringer og udsalg af fælleseje, indfører mørklægningslove, overvåger os, stjæler fra de fattige og giver til de rige, skærer ned på uddannelser, sygehuse og sociale ydelser, samtidig med indkøb af bombefly for 30 mia. kroner, sniger politistaten ind af bagdøren, og angriber det ene forsvarsløse land efter det andet, på et løgnagtigt grundlag, som medierne sælger os forsvar for demokrati og humanitære interventioner.

Hvor meget mere skal der til, før vi reagerer?

Medierne udfører den vigtigste del af terrorangreb

Det er medierne som udfører den vigtigste del af terrorangrebet: at skræmme befolkningen med billeder af død, ødelæggelse, fjendebilleder. Hele pointen med terror er jo ligesom tabt, hvis ingen hører om det.

Ifølge A.P. Schmid og A.J. Jongmans definition, er direkte vold ikke terrorismens vigtigste mål. Det handler om at kommunikere trusler til den direkte målgruppe, og skabe frygt, panik, og propaganda. Og her giver de vestlige journalister gerne en hånd med!

Terrorisme handler om “udøvelse af et rædselsregimente med det formål at forcere ved skræk og rædsel og skabe samfundsmæssig frygt og usikkerhed.” At skræmme en målgruppe, regering eller befolkning. Medierne hjælper terroristerne med at få budskabet ud til hvert evig eneste menneske i Vesten, sørger for at rædslerne står godt og grundigt indprentet hos os. Vi skal være bange.

Politikerne bruger derefter terrorangrebet, og skræmte vestlige befolkningers beskyttelsestrang, til egne politiske gøremål. Såsom grundlag for nye våbenindkøb, flere krige mod tilfældige forsvarsløse lande, yderligere militarisering af politiet, yderligere indskrænkning af egne borgeres rettigheder og privatliv, overvågning af egne borgere, og hetz og mistænkeliggørelse af minoriteter.

Terrorangreb er en guldgrube for våben-, overvågnings og sikkerhedsindustrien. Disse industrier har en hær af lobbyister i Bruxelle, som sikkert sidder klar med lukrative kontrakter, som nu kan underskrives af de europæiske politikere, som nu føler sig forfulgt af gale terrorister.

I krig gælder alle kneb. Og da vi officielt har erklæret krig mod “terror”, er “terror”  så ikke i sin fulde ret til at forsvare sig, og kæmpe og udføre de samme krigshandlinger som “os”? Vi modtager så uendelig lidt modstand i forhold til vores egne angreb og overgreb. Vi erklærede krig mod Terror for femten år siden, og USA, Vesten, Danmark har sat hele Mellemøsten og dele af Afrika i brand i jagten på usynlig fjender. Vi torturerer og lemlæster på livet løs.

Vi har udsat Irak, Afghanistan og Libyen for den totale destruktion. I Irak har vi, ifølge nogle opgørelser, været skyld i op mod en million menneskers død. Inden da havde i 1990’erne ifølge Unicef, dræbt en halv million irakiske børn med vores sanktioner mod landet.

Vi dræber og terroriserer fortsat tilfældige og uskyldige kvinder, børn og mænd i regionen. Disse terrorangreb har medierne dog ikke særlig travlt med at fortælle os om. Vores ekstremisme er der skam ikke noget i vejen med! Vi bomber civilbefolkninger i Yemen, Syrien, Pakistan, Libyen, Somalia m.fl. Vores endeløse bombardementer, besættelser, droneterror, torturfangelejre, støtte og våbensalg til undertrykkende diktatorer og regimer, udplyndring, og destruktion af en lang række lande og uskyldige befolkninger, er højst sandsynligt det der fremprovokerer disse terrorangreb. Og ikke fordi de hader vores (hastigt forsvindende) friheder og demokrati.

Men politikerne og mediernes svar på terrorangrebene er altid, at eskalere vores angreb og overgreb mod civile i Mellemøsten og Afrika. Angreb og overgreb på uskyldige mennesker, som skaber flere terrorister og derved flere terrorangreb.

Var det så ikke nemmere bare at stoppe Krigen mod Terror, når den ovenikøbet udelukkende skaber flere terrorister?

Og hvem er egentlig den direkte målgruppe for disse terrorangreb i Vesten?

 

 

Dansk befolkning skader landets omdømme

Danmarks omdømme: Er det dobbeltmoralsk, når vi peger fingre ad vores politiske ledere?

Udlændingeminister Støjberg og andre danske politikere skader Danmarks omdømme, beklager vi os. Deres uanstændige, smålige, grådige, kyniske, umenneskelige, primitive og racistiske lederskab af landet, sætter danskerne i et skamfuldt lys verden over.

I vores demokratiske system repræsenterer politikerne borgerne. Og når over 87 procent af de stemmeberettigede borgere stemmer på Folketingspartiets 179 medlemmer, så ligner det bred enighed og fuld opbakning til den førte politik, og politikernes holdninger. Det er den danske befolkning, som har valgt, at disse mennesker skal være landets repræsentanter udadtil.

Den danske befolkning stemmer fortsat, og i stort antal, på disse følelseskolde galninge. Vi vil jo ikke af med dem, og vi sørger med vores stemmer for, at samtlige disse hulemænd og kvinder bliver siddende i Folketing og regering, ved valg efter valg.

Vi drikker øl med dem på Folkemødet, danser med dem på TV, og ringer ind til dem på radioen. Dronningen inviterer dem til dyre middage. Vi giver dem lange sommerferier og fede pensioner. Og betaler dem fyrsteligt for deres arbejde i dansk politik, et springbræt til topposter i internationale virksomheder, hjælpeorganisationer og militærsammenslutninger.

Vi har i fællesskab valgt, at mennesker som Støjberg, Anders Fogh, Kristian Jensen, Søren Pind, Lars Løkke, Helle Thorning, Mette Frederiksen, Pia Kjærsgaard, Søren Gade, Bjarne Corydon, Samuelsen, Thulesen og Espersen og alle de andre skal være vort lands ideologiske ledere.

Justitsminister Søren Pind genbruger i forbindelse med de syriske flygtninge den gamle myte om jøder, som en flok rige pengepugere. “Vi taler om væsentlige værdigenstande, som ikke har personlig affektionsværdi. Vi taler om en situation, hvor en mand kommer gående med en kuffert fuld af diamanter og samtidig søger ly i Danmark. Det er sgu da kun rimeligt, siger han,” til DR.

Skattelettelserne til de rige gælder åbenbart ikke syriske flygtninge. Og han mener altså åbenbart heller ikke, at penge eller væsentlige værdigenstande har affektionsværdi: Hvori består så i øvrigt problemet med at lade de rige, banker og virksomheder betale en rimelig skat?

David Trads skriver videre i artiklen “Støjberg skader Danmarks omdømme helt alene” på Altinget.dk:

Under alle omstændigheder har selve tanken om at tage værdigenstande fra folk på flugt rystet omverdenen. I New York Times og Washington Post er vi sat i bås med Ungarn og Polen, to fremmedfjendtlige nationer, og endnu værre: Vi sammenlignes med nazister.

Fjorten EU-lande indførte i år 2000 sanktioner mod Østrig, rettet mod Jörg Haider-regeringen og dens vælgere, fordi den rummede “et parti, som (markerede) sig på racistiske slogans og en voldsom anti-udlændinge retorik.” VK-regeringen i Danmark rummede i næsten ti år Dansk Folkeparti. Den forrige regering rummede Socialdemokraterne, og den nuværende rummer Venstre. Det har dog ikke udløst lignende sanktioner mod os.

Ifølge en artikel på Information.dk, var statsministerkandidat Anders Fogh Rasmussen, tilsyneladende som den første, ivrig efter at ophæve sanktionerne. Fra artiklen Haider og Fogh:

Danmark har flere gange tidligere i dette århundrede haft svært ved at tage kraftigt afstand fra sådanne tendenser i lande, vi har været i alliance med. At gå enegang nu i en sag som denne, ville være en utålelig påpegning af, at Danmark fortsat har problemer med sådanne politiske markeringer. Det ville være en skammelig dansk fodnote.

Vi har besat Folketingets 179 taburetter med dem, som vi mener er de bedst egnede til at stå i spidsen for Danmarks børn og unge, de ældre, socialt udsatte, skoler, uddannelser, sygehusvæsen, miljøpolitik, infrastruktur, fælleseje, skattepolitik, indvandring og militæret.

Vi gav statsminister Anders Fogh Rasmussen et vælgerklap på skulderen efter den ulovlige angrebskrig mod Irak. Vi tilgav Fogh og Per Stig-Møller, at hele krigsgrundlaget var baseret på overlagt løgn og forfalskede beviser. At det var en krigsforbrydelse, gjorde ingen forskel for os. Vi støttede ligeledes den danske regerings blodige angreb og besættelse af Afghanistan. Vi støttede Søren Gade og dansk militærs udlevering af uskyldige mennesker til amerikanske tortur. Vi støttede Generalsekretær Fogh, Obama og Lars Løkkes massive bombardement og totale destruktion af Libyen. Igen var det småt med beviserne. Vi satte Løkke på bænken i fire år, beholdt ham i Folketinget, hvorefter han igen kunne trække i trøjen som anfører for landsholdet i 2015.

Helle Thorning-Schmidt kom til magten fordi vi stemte på hende. Hun havde lovet guld, grønne skove, retfærdighed, anstændighed og medmenneskelighed – samme metode som USAs præsident Obama – og det sagde vi ja tak til. Og præcis som Obama; i det samme hun var blevet valgt, sked hun på vælgerne og alle sine løfter. Men på trods af det, steg antallet af personlige stemmer på hende med over 25 procent i 2015. Og de fleste danskere støtter fortsat hendes parti, selvom det nu ledes af Mette Frederiksen, selve indbegrebet af moralsk og politisk råddenskab, og elitær foragt for svage og udsatte mennesker og minoriteter.

Vores opbakning til disse asociale og korrupte karrierepolitikere er klippefast. Selv ikke når en person som Bjarne Corydon skider på befolkningens fælleseje, og sælger dele af energiproduktionen til dømte kriminelle børshajer på Wall Street. Det kan heller ikke ryste vores tillid, at han poster millioner af skattekroner over i et konsulentfirma – hvis rådgivning altid består af lige dele nedskæring, fyringer og privatisering – som han efterfølgende bliver ansat hos, som direktør.

Vi bliver ved med at stemme på dem, selvom de indfører mørklægningslove, overvåger og aflytter os, skærer ned på skoler og sygehuse, angriber det ene forsvarsløse land efter det andet, bruger milliarder på nye kampfly, konfiskerer flygtninges værdigenstande, og man kunne blive ved. Vi er helt tossede med disse tosser.

Den danske befolkning skader Danmarks omdømme.

Foto: Mads Hvid

Obamas humanitære holdninger er gratis

Når det drejer sig om at bombe forsvarsløse lande, og dræbe uskyldige mennesker, lader Obama sig ikke holde tilbage af hverken hjemlige eller internationale love.

Men når det drejer sig om at stoppe sit eget militærs tortur af forsvarsløse og uskyldige mennesker, underkaster Obama sig derimod enhver lov og forfatning, som kan forhindre ham i det.

Hvis Obama helt på egen hånd kan gå i krig mod Libyen – helt uden Kongressens samtykke, som den amerikanske forfatning ellers kræver det  – hvorfor lukker han så ikke bare Guantanamo på samme måde?

Obama er desuden en af verdenshistoriens største bedragere – hvis valgløfter i 2008 om håb og forandring, fred på vor jord og retfærdigheden ske fyldest var skamløs manipulation og valgflæsk – og det burde derfor ikke være noget problem for ham, at overtale et par hundrede amerikanske politikere til at stemme for lukning. Uden at blinke løj han som præsidentkandidat for verdens syv milliarder godtroende mennesker, lovede os guld og grønne skove hvis vi stemte på ham. Det gjorde vi, og han kvitterede med at pisse os godt og grundigt op og ned af ryggen.

Ved det følgende præsidentvalg genvalgte vi ham – naturligvis – til endnu fire år som leder af verdenshistoriens største krigsmaskine. Vi troede stadig på ham. Vi tror også stadig på, at han helhjertet vil lukke koncentrationslejren Guantanamo og stoppe amerikansk middelalderlig tortur af hundredvis af uskyldige mennesker.
Obama ved, at Kongressen vil stemme klart nej til lukning. Er det så ikke derfor gratis for ham, at gå til medierne og sige, at han så gerne ville stoppe denne bestialske behandling af tilfældigt tilfangetagne mennesker, som hans eget militær udfører, hvis han bare kunne få lov til det?
Obama sked høj og flot på på den amerikanske forfatning og Kongressens manglende samtykke, da han på egen hånd og diktatorisk vis angreb, tæppebombede og tilintetgjorde Libyen med amerikanske bombefly, droner og Hellfire-missiler. En krig, som har sendt en tredjedel af den libyske befolkning på flugt.
Så hvorfor er den amerikanske forfatning og Kongressens manglende samtykke pludselig et problem for ham, når det drejer sig om at lukke Guantanamo?

Vestlige politikere udfører biblens ord

Fundamentalistiske kristne politikere? Guds ord og ordrer tages i den grad bogstaveligt af vore vestlige regeringsledere, som genopfører blodige dele af biblen under forestillingen, Krigen mod Terror.

De følger tilsyneladende biblen til punkt og prikke, når de udfører deres hensynsløse og brutale angreb på det ene forsvarsløse land efter det andet. Endeløse, uprovokerede angrebskrige og besættelser af fremmede lande, overgreb på uskyldige civilbefolkninger, og den totale destruktion af de udsete landes infrastruktur og kultur, vidner om blind tro og loyal gudedyrkelse helt ned til mindste, morderiske detalje.

Da amerikanske og danske politikere i 2003 bildte verden ind, at de kæmpede i frihedens og demokratiets navn, at de havde beviser på eksistensen af Saddam Husseins ikke-eksisterende lagre med giftgas, og erklærede, at man ville afprøve samtlige diplomatiske løsninger før man greb til våben og bombefly, så var det alt sammen noget de havde lært af Gud og hans makker, Moses. Det var løgn, latin og manipulation, og det hele står skrevet i Det Gamle Testamente!

 Fra Femte Mosebog:
“Når du rykker mod en stad for at belejre den, skal du tilbyde den fred; og dersom den svarer dig fredelig og åbner sig for dig,skal hele folket, som findes deri, blive dig skatskyldig og tjene dig;
men dersom den ikke vil slutte fred med dig, men fører krig mod dig, da skal du belejre den; og når Herren, din Gud, giver den i din vold, skal du slå alle mandfolk i den ihjel med skarpe sværd;
men kvinderne, børnene, kvæget, alt hvad som er i staden, alt byttet i den må du plyndre for dig og nyde dine fjenders bytte, som Herren, din Gud, har givet dig.
Således skal du gøre ved alle stæder, som ligge meget langt borte fra dig, og som ikke ere af visse hedningers stæder.
Men i de folks stæder, som Herren, din Gud, giver dig til arv, må du ikke lade noget, som drager ånde, beholde livet…”

Kort efter skrev makkerparret Gud og Moses De Ti Bud

Vestens massive bombardementer af uskyldige lande i Mellemøsten og Afrika, nådesløse mord på samarbejdsvanskelige præsidenter og politiske ledere, militærstøtte til morderiske og undertrykkende regimer verden over giver indtryk af, at vores politikere ser biblens ord som lov.

Især Israel og USAs tæppebombardement og nedslagtning af uskyldige kvinder, børn og mænd i Gaza, er af bibelske proportioner. I Saudi-Arabien viser USA og Vesten, hvordan man ifølge biblen skal behandle kvinder. Udsultningen af uskyldige børn (som f.eks. den halve million irakiske børn, der døde som følge af Vestens sanktioner mod Irak i 90erne) og middelalderlig tortur af tilfældige og – ifølge alle vestlige og internationale love – uskyldige mennesker, er som taget ud af biblen ord for ord.

I Libyen har vores fanatiske vestlige militærmaskine drevet en tredjedel af landets indbyggere på flugt. Først tæppebombede vi landet på falsk grundlag. Vi gav regeringsmagten til korrupte ledere og lod kriminelle bander terrorisere befolkningen, hvorefter de vestlige multinationale selskaber og banker i ro og mag kunne sætte sig på landets olieværdier og andre ressourcer. Vort militær fik sig desuden en uvurderlig strategisk placering i området. Det var et herligt land Gud gav os! Hele forløbet er en nærmest præcis genopførelse af Femte Mosebog, tydeligvis en ydmyg offergave fra vores politiske ledere til Den Almægtige.

Gud og Moses var datidens Bush og Blair. Medierne nedskrev deres ord som lov og sandhed. Og var vi de blinde troende og tilbedende ved stuealteret?

Men biblen handler ikke kun om afstumpet vold, og opfordrer ikke udelukkende til angrebskrig og overgreb og mord på uskyldige mennesker.  Vore vestlige regeringers overvågning og udspionering er også taget direkte fra de gamle skriftruller, som blev oversat og tilpasset af vestlige ledere for 400 år siden. Fra vers 22 i samme Mosebog:

“Men I kom alle sammen hen til mig og sagde: »Lad os sende nogle mænd i forvejen, som kan skaffe os oplysning om landet. De skal bringe besked tilbage om den vej, vi skal drage op, og om de byer, vi skal rykke ind i.«
Det forslag syntes jeg godt om, og jeg udtog tolv mænd blandt jer, én for hver stamme. De begav sig op i bjerglandet og kom ind i Eshkol-dalen, som de udspionerede. De tog noget af landets frugt med ned til os og aflagde beretning for os: »Det er et herligt land, Herren vor Gud vil give os,« sagde de.”
Obama, Clinton, Fogh, Per Stig, Cheney, Rumsfeld, Powell, Rice, Thorning, Merkel, Løkke og alle de andre ekstremistiske regeringsledere er religiøse tosser, som blindt og trofast følger det nedskrevne ord fra deres gud. Hverken Guds love eller internationale love kan stoppe dem.
Hil vore almægtige politiske ledere!