Skip to content

Vi er ikke imod ekstremisme, vi er imod islamisk ekstremisme

22. januar 2015

Det er rendyrket ondskab, når galninge i Paris dræber 12 mennesker. Men det er ikke ondskab, når vores vestlige politikere dræber mere end hundredtusind uskyldige børn, kvinder og mænd i Irak, eller udsætter tusindvis af forsvarsløse mennesker for bestialsk tortur.

Vi kalder det terror, når ekstremister bomber en bus, et tog, eller et par højhuse. Men når vores politikere smadrer det ene land efter det andet, med endeløse bombardementer og ulovlige angrebskrige, så kalder vi det noget andet. Hvorfor er det helt i orden, at vi dræber og lemlæster hundredetusinder af uskyldige mennesker, men forkasteligt, når andre dræber sølle 12?

Under terroraktioner i Vesten oplever vi, via medierne og på tryg afstand, et splitsekund af krigens rædsler. Rædsler, som vort militær nu på femtende år dagligt udsætter millioner af uskyldige mennesker for. Vi terroriserer og traumatiserer den ene befolkning efter den anden, i lande, som vi på falsk og ulovligt grundlag trænger ind i.

Vi kræver galninge, som dem i Paris, fanget og straffet omgående. Medierne går i højeste alarmberedskab, når vi en sjælden gang udsættes for terror. Aviserne følger jagten på de mistænkte tæt, og bringer side efter side om de enkelte ofre for forbrydelserne. Vi føler os truede, vi er bange. Vi føler omsorg for ofrene, og had til dem, som medier og politikere fortæller os har begået mordene. Vi er pludselig ligeglade med rettigheder og retssystem, og kræver dødsstraf uden rettergang, henrettelse for åben skærm. Vi skriger på hævn.

Men vi har tilsyneladende ingen medfølelse for de mange ofre for vores egen terror. Vi kræver ikke deres mordere straffet. Og navnene, på ofrene for Vestens terroraktioner, bliver aldrig nævnt i medierne. De får aldrig smarte og trendy hashtags opkaldt efter sig. Ingen går på gaden i sympati for dem.

Vores vestlige ledere har på løgnagtigt grundlag bombet, invaderet, besat, og tilintetgjort det ene forsvarsløse og uskyldige land efter det andet. De har frihedsberøvet, tortureret, og lemlæstet et svimlende antal uskyldige mennesker. Men det er ikke ondskab.

Torturbødlerne i Guantánamo, amerikansk fangehul og koncentrationslejr på Cuba, tvangsfodrer indsatte gennem endetarmen. Listen af uhyrligheder og umenneskelig behandling som er foregået, og stadig foregår på dette sted, er lang. Men hvis den grusomme tortur, der foregik i Abu Ghraib-fængslet, ikke er ondskab, hvad er så ondskab?

Det udråbes ikke som ondskab, eller et angreb på ytringsfriheden, når vestlige angrebshelikoptere nedskyder børn og journalister på gaden i Bagdad. Når Israel dræber fire drenge, som spiller fodbold på en strand, er det ikke ondskab. Når Israel bombarderer og beskyder den indespærrede befolkning i Gaza, er det heller ikke ondskab. Men det er det til gengæld, når små modstandsgrupper gengælder, og skyder tilbage med hjemmelavede raketter.

Det rydder ikke avisernes forsider, når USA og Vesten bomber bryllupper og begravelser. Det er ikke ondskab, når vi bruger klyngebomber eller kemiske våben. Vores massakrer, f.eks. i Fallujah i Irak, vedhæftes aldrig ordene ondskab eller terror. DR-Byens journalister holdt ikke et minuts stilhed for de 14 kvinder og 21 børn, som USA dræbte i Al-Majalah i Yemen i 2009. Informations journalister synger ikke lange, bange morgensange, når Obama smider journalist Abdulelah Haider Shaye, som afslørede forbrydelsen, i et fangehul i Yemen på ubestemt tid.

Medierne er ikke ligefrem fulde af historier om, hvordan vi selv dagligt terroriserer og traumatiserer børn, unge og gamle i Mellemøsten. Dronerne hænger tungt over dem, nat og dag, evigt summende af tilfældig død. De amerikanske bødler sidder på tryg afstand, bag computerskærme, og dræber mennesker på baggrund af bevægelsesmønstre eller mistænkelig adfærd. Amerikanske krigsskibe sender Hellfire-missiler afsted mod markedspladser, cafeer, skoler, landsbyer.

Ingen i disse områder tør længere komme ofrene for vores bomber til undsætning. USA og CIA udfører nemlig gerne et opfølgende angreb kort efter det første. Et angreb, som skal gøre det af med de mistænktes medborgere, familier, venner, ambulancefolk, læger, og andre tilfældige mennesker. Er den slags skræmmetaktik ikke netop terrorisme?

Tidl. statsminister Anders Fogh Rasmussen var en af hovedmændene bag det massive bombardement og angreb, på et af Afrikas mest velfungerende lande, Libyen. En såkaldt humanitær intervention. Vi efterlod landet i ruiner, og indsatte morderiske galninge som de nye ledere. Vi ved, at Libyen i dag er nedsunket i kaos og vold. Vi ved stadig ikke, hvor mange tusind uskyldige libyere vi slog ihjel. Det interesserer ikke journalisterne eller politikerne. Men vi ved til gengæld alle præcis, hvor mange der døde i angrebet på Charlie Hebdo. Vi kender hvert af ofrenes navne. Vi sørger over dem, som var de familiemedlemmer.

Vi har travlt med at fordømme og straffe andres ondskab, men ikke vores egen. Bush, Cheney, Rumsfeld, Blair, Anders Fogh og Per Stig er stadig på fri fod. De er aldrig blevet afhørt eller sigtet for deres krigsforbrydelser. Medier og borgere kræver dem hverken afsat eller straffet. Tværtimod, de fik indsatsen godkendt og blev alle genvalgt. Der er forskel på brune og hvide terrorister.

Vi forsøger at sætte os ind i den hvide terrorists tankegang, for at forstå hvad der drev ham til at gøre det. Eksperterne analyserer barndom og opvækst, studerer hans vaner ned i mindste detalje. Vi leder efter forklaringer, noget der kan undskylde hans gerninger. Ifølge terrorforsker Magnus Ranstorp, var Anders Breivik “et produkt af forældrenes skilsmisse, computerspil og et konsekvensløst liv på internettet, tilsat personlighedsafvigelser.” Den kristne massemorders far havde “sympatier for Arbeiderpartiet, som sønnen rettede sine angreb imod. Måske var et ultimativt faderopgør en del af det«.

De muslimske terrorister affærdiges derimod konsekvent som dyrisk primitive og ondskabsfulde monstre.  Eksperterne forsøger ikke at finde ud af, hvad der driver dem til deres handlinger. Ranstorp har nøje gennemlæst hele Breiviks 1.500 sider lange manifest. Men terrorforskere, journalister og politikere har ikke gidet læse Osama bin Ladens på kun fem sider.

Det er der ingen grund til. De hader vores demokrati, frihed og ytringsfrihed. Der er ikke mere at komme efter. Danske politikere lytter hverken til terrorister eller eksperter. De vil overhovedet ikke vide hvad der motiverer ekstremister, som f.eks. dem i Paris:

»Vi skal ikke forsøge at finde en forklaring på terroren«, var statsminister Helle Thorning-Schmidt og DF-formand Kristian Thulesen Dahl enige om i sidste uge, hvortil førstnævnte endda tilføjede: »…nogle mennesker lever bare af at hade os andre«.

Det er skræmmende, at vores modvilje overfor en smule kritisk selvrefleksion er så udtalt. Politikerne taler om flere penge til PET og øgede beføjelser til at overvåge, registrere og kontrollere.

Den talende klasse tror, at alt handler om ytringsfrihed og vil bare gerne trykke Muhammed-tegninger igen, igen og igen. Fælles for dem er, at de ret kategorisk nægter overhovedet at forsøge at forstå, hvad terroristerne faktisk er drevet af.

At forstå terroristerne er at forstå os selv. Måske er det derfor, at vi er så fuldstændig uinteresserede i at vide noget om dem.

Al-Qaedas motiv for terrorangrebene i USA i 2001, var “Vestens støtte til angreb på muslimer i Somalia, støtten til russiske krigsforbrydelser mod muslimer i Tjetjenien, støtte til Indiens undertrykkelse af muslimer i Kashmir, jødiske overgreb på muslimer i Libanon, tilstedeværelsen af amerikanske tropper i Saudi-Arabien, USAs opbakning til Israel, og Israels overgreb mod palæstinenserne, og sanktionerne mod Irak fra 1990 til 2003.” Sanktioner som, ifølge UNICEF, var skyld i 500.000 irakiske børns død. Sanktioner, som gik hårdt ud over hele den irakiske befolkning. Det taler vi heller ikke om. Den slags anser vi ikke som ondskab.

Terroristen må ikke hævne sig. Men det må vi godt. USA og Vesten sønderbombede og besatte i første omgang Afghanistan og Irak, som hævn for Al-Qaedas sabotageaktion i New York og Washington, og lod hævnen gå ud over millioner af mennesker.

Vestlige og danske politikere og medier skreg forrige sommer på et hævnangreb på mod Syriens præsident, Bashar al-Assad. Det var simpelthen for galt, at han slog tusindvis af uskyldige syrere ihjel. Udenrigsminister Villy Søvndal var overbevist om, at Syrien også havde brugt kemiske våben, for han havde nemlig set et Youtube-klip med nogle savlende børn. Alle var enige om, at et vestligt bombeangreb blot ville forværre situationen, og forårsage mere meningsløs død og ødelæggelse. Men det var politikere og chefredaktører fuldstændig ligeglade med: Bombes skulle der fandeme! De ville have hævn. Men hævn for hvad? Hævn for drab på uskyldige kvinder, børn og mænd?

Men hvad med os borgere, alle vi millioner af Charlier? Vi synes at have valgt side. Vi marcher stolt i gaderne, arm i arm med vore vestlige politikere. Militante politikere, som angriber både uskyldige mennesker og ytringsfriheden. Vi genvælger disse statsterrorister, som har sat en hel verden i brænd. Vi støtter de folkevalgte ekstremister, som terroriserer forsvarsløse befolkninger verden over. Politiske terrorister, som skider på internationale love og menneskerettigheder.

Når der sker et terrorangreb i Vesten, bebrejder vi straks samtlige verdens halvanden milliard muslimer, selvom de har lige så lidt forbindelse til gerningsmændene, som vi har forbindelse til Anders Breivik. Men i modsætning til verdens muslimer, så stemmer vi på vores politiske ekstremister. Vi stemmer sgu på dem! Vi finansierer deres endeløse krige og besættelser. Vi legitimerer deres tortur. Vi er på deres side, vi er vilde med deres dans. Vi drikker gerne en øl med dem.

Vi har ikke sagt fra overfor det årelange massemord på hundredetusinder af mennesker, som vort glorværdige militær er i gang med at udføre. Vi støtter Kurt Westergaard, Charlie Hebdo, Jyllands-Posten, og alle de andre Muhammed-tegneres små-racistiske muslimhetz. Hån, spot, og latterliggørelse. Vores ondskab er skam god nok.

Vi har set det hele ske før. Som Arthur Silber skriver, følger vi på tragisk vis det samme historiske mønster: først latterliggørelse, dernæst dæmonisering, og til sidst udryddelse.

Det er ikke ondskab, når vi gør det. Vi er ikke imod terror, når det rammer mennesker i den muslimske verden. Vi er ikke imod ekstremisme, vi er imod islamisk ekstremisme.

Advertisements
13 kommentarer
  1. Fantastisk artikel, befriende at høre en rationel stemme i et hav af nær psykotisk medie vanvid.

  2. Mette Sandahl permalink

    Tilslutter mig – fantastisk artikel! Og tænker…. At når vi ved at tryk avler modtryk – hvem og hvordan og hvornår skal vi så lave et modtryk til vores egen medieverden gone mad? Kan det lade sig gøre? Hvor skal vi starte? Nuancer sælger tydeligvis ikke et budskab. Kan udviklingen stoppes så? Eller i det mindste drejes i en anden retning? Det gør ondt på mig at verden er sådan. Og jeg er frustreret. Hvor er vor tids Ghandi?

    • Tak, Mette. Det er nogle gode betragtninger og spørgsmål du kommer med. Jeg vil tænke lidt over dem, og vende tilbage med et par overvejelser.

      Først og fremmest er vi nok nødt til alle, at være vor tids Ghandi.

  3. Mette Sandahl permalink

    Tak. Ja, det tror vi også vi skal prøve at være. Det “ondes” handlinger har meget magt og vi har vist for længst bevæget os forbi det punkt, hvor vi kan – eller vil – vende den anden kind til. Svært at se hvordan freden skal findes, hvis ikke nogen er villige til at stoppe med at slå igen. Det være sig politikere, presse og os helt almindelige dødelige.

  4. Mogens Jørgensen permalink

    I er jo nærmest komiske, hvis ikke det var fordi jeres håbløse ikke dokumenterede argumentering bidrager til at skabe had mod vesten, blandt de mange muslimer der er indvandret hertil!

    Irak blev, første gang, sikkert (hvem ved med sikkerhed?)invaderet på grund af den destabilisering de skabte i regionen, som på det tidspunkt var essentiel for olieproduktionen, men lad nu være med at glemme, at den egentlige anledning var den brutale erobring og annektering af deres lille fredelige nabo Kuwait. Anden gang var måske oliebegrundet, men Saddam blev selv hårdnakket ved, at påstå, han havde masseødelæggelsesvåben, og det er et faktum, at han benyttede giftgas mod kurderne! Under alle omstændigheder var det en brutal massemorder og diktator der blev fjernet, det er næsten ligegyldigt hvorfor, men i både 1. og 2. Golfkrig deltog både vestlige og ikke vestlige lande i invasionen. I begge tilfælde også muslimske!!! Der blev med garanti begået overgreb mod krigsfanger og civile, det gør der i næsten alle krige, og det er selvfølgeligt ikke i orden, heller ikke her!

    Info her: http://da.wikipedia.org/wiki/Golfkrigen

    Info her: http://da.wikipedia.org/wiki/Irakkrigen

    Og bonus info her: http://da.wikipedia.org/wiki/Koalitionen_af_Villige_Lande_under_Irakkrigen

    Afghanistan blev invaderet, fordi Taleban styret drev en terrorrede uden lige, hvor islamister nærmest offentligt var i træningslejre for terrorister, heriblandt Osama Bin Laden og hans al Qaeda, der havde erklæret krig mod vesten, og især USA, og gennemført de sindssyge angreb 11. Sep. (Og nej, det var ikke CIA, eller Bush der stod bag!) Taleban kørte et brutalt middelalder regime med sharia , kvinde undertrykkelse og hele resten af den “dejlige” pakke der følger med islamisterne! Landkrigen blev i øvrigt i første omgang primært varetaget af andre Afghanere!!!

    Info her: http://www.religion.dk/viden/de-10-vigtigste-ting-vide-om-taliban

    Info her: http://da.wikipedia.org/wiki/Taliban.

    Og bonusinfo her: http://www.leksikon.org/art.php?n=2870

    Kort sagt, et afskyligt regime, som burde fjernes uanset hvad!

    I begge lande har man fjernet brutale diktaturer, og overgivet magten til lokalbefolkningen. I Irak har man benyttet friheden til at slagte og bekrige hinanden, i Afghanistan prøver man faktisk at lede landet demokratisk, selvom jeres elskede Taleban fortsat forsøger, at destabilisere og indføre deres middelalder regime igen!

    http://www.b.dk/globalt/irak-2013-7.000-ofre-for-terror-0

    Libyen og Syrien kan jeg også oplyse jer om ved lejlighed, men jeg skal i seng nu, og så kunne i måske “vågne op” og bringe tydelige dementier for jeres forkastelige propaganda!

  5. Simon permalink

    Hvad er det for en monumental terror sympatiserende omgang møg!? Hvis man henretter en morder, er det så mord ?

    Hvis man indespærre en pædofil på livstid er det så frihedsberøvelse?

    Har vi i disse tider virkelig brug for artikler som denne, som ikke kan gøre andet end forøge det allerede alt for store antal af tilhængere af IS?!

    JA det er dybt sørgeligt at, der er uskyldige mennesker som mister livet i krig. Lur mig dog om ikke at sigtekornet monteret på det våben som er årsag til de tabte liv, ikke er rettet mod yderst skyldige bødler, ekstremister og terrorister. Ja det er uheldigt at børn og kvinder mister livet under et bombeangreb, men skulle man lade 10 blodtørstige terrorister fortsætte ned af deres blodige vej pga frygten for at ramme en kvinde eller et barn som man i teorien ikke kan være sikker på er mindre terrorister end “målet” ? Der er jo INGEN dansk, engelsk eller amerikansk soldat som synes det ville være fedt at springe nogle uskyldige mennesker i luften! Hvor det samtidig er det deciderede mål for terrorisme.. deri ligger forskellen! ! !

    Og til folk som har travlt med at sige ting som, at vi kun føre krig pga økonomiske årsager i form at olie osv.
    Hvis det skal være sandt, ville det så ikke virke underligt, hvis man som amerikansk soldat skulle finde det en go idè at smide et tomahawkmisil til den lette pris af ca. 10 mil. Kroner i hovedet på tilfældige mennesker ?

    Til dig der har skrevet denne artikel og til folk som helt enige med dens holdinger og synes at den vestlige militære i indsats skal stoppes på global plan.. så håber jeg inderligt at i skammer jer! når vi engang omsider har ladet ISIS vokse sig store og stærke nok til at hærge vores lande og fået os alle sammen til at leve i frygt så vi ikke kan Ta med bussen, til en fodboldkamp, biografen, metroen osv. Uden at være bange for hvor den næste bombe springer. Så tænk tilbage på denne tid og dette opslag og overvej så lige hvilken side af krigen i støttede med denne artikel ?!
    I min verden er i nu lige så skyldige som terroristen selv.

    Fy for satan !

  6. kaleb larsen permalink

    befriende at nogen stadig tør sige at “kejseren ikke har noget tøj på”.! desværre, får du aldrig den store fordummede danske middelklasse til at indse, at det er den, der er “kejseren”, de vil aldrig gøre oprør mod sig selv.!-
    den normales sukkersøde børnehave pædagogiske retfærdiggørelse af den globale marginalisering/ og de marginaliseredes afmagts handlinger, gør mig lige syg i sjælen.!-
    der er ikke nogen vej ud af vores nutidige Scenario, man vil den “totale krig”, historie løst fortrængende, hvordan det er gået alle de andre gange.!-
    du og jeg har dog et håb tilbage, nemlig at de en dag opdager at de frivilligt har ladet sig rektal fodre, med dårlig pollitik/journalistik/børnetegninger/og hinandens lort.!-
    hmm.- jeg kom til at lave en facebook gruppe ” MOD BORGER ” ingen medlemmer endnu.!-
    skulle nogen have lyst til politisk ukorrekt snak, så er linket her.—-
    https://www.facebook.com/groups/847358585320259/

    venligst.- kaleb larsen

  7. Fantastisk artikel. Spot on!

Trackbacks & Pingbacks

  1. Vi er ikke imod ekstremisme, vi er imod islamisk ekstremisme |
  2. Vesten er ekstremismens højborg - DenFri.dk
  3. Du er Journalist som podcast | Du er Journalist

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: