Skip to content

Under mistanke for at være Michael Jeppesen

25. november 2014

Den dårlige nyhed er, at jeg har fået et advokatbrev med trusler om politianmeldelse. Den gode nyhed er, at jeg er under mistanke for at være Michael Jeppesen.

Her et uddrag fra hans nyhedsbrev i fredags:

“Jeg har fået et sært problem. Og også ret pirrende. På en lidt pudsig måde. Jeg blev kontaktet af en advokat. En brysk en af slagsen der ville have mig til at fjerne en artikel, jeg angiveligt havde skrevet anonymt på min blog. Jeg fik fem dage til at fjerne den og ellers…

Jeg skrev selvfølgelig, som sandt også er, at det ikke er min blog, men at jeg ønskede dem held og lykke med jagten.

Så blev det for meget for den ældre herre (Hans Mogensen fra vestervoldadvokater.dk), og jeg fik et skarpt brev tilbage hvor der stod:

”Jeg har naturligvis ikke skrevet til Dem ud i det blå, men efter at stærke indikationer har peget i Deres retning.

Min nedenstående e-mail har således været en udstrakt hånd med henblik på at opnå en løsning for min klient uden alvorlige konsekvenser for Dem.”

Men tak for den udstrakte hånd, stort af Dem, hr. advokat. Men nu burde jeg jo dog alligevel insistere på, at det ikke er mig, men på den anden side er det også pirrende, at folk altid tror, at det er mig hver gang der er nogen, der skriver noget der gør lidt ondt. På den helt anden side gider jeg heller ikke have min computer beslaglagt af en eller anden emsig politimand…

Summa summarum: Nu har har jeg skrevet tilbage til ham, at jeg da gerne liiiige vil høre, hvad det er for stærke indikationer. Men hvad gør jeg så? Jeg har fire dage, til han kontakter strisserne.

”De får endnu en chance for at få fjernet artiklen fra Internettet, men er den ikke fjernet førstkommende mandag kl. 12.00 går jeg uden yderligere varsel videre til politiet.”

Tak, Hansemand, altid godt med en chance mere, men det er lidt svært, når det ikke er min side…”

Advokaten havde også skrevet til Du er Journalist, men underligt nok adresseret til Michael Jeppesen. “Der er efter min opfattelse ingen tvivl om, at navnlig artiklens overskrift ”Politikens hjernedøde tankelæser” udgør en strafbar ringeagtsytring, men også i artiklens tekst er der adskillige ringeagtsytringer og sigtelser om at forfølge bestemte politiske mål med sine udtalelser. “

Jeg foretog derfor et par ændringer i mit indlæg. Hjerndød blev erstattet med altvidende, og nye ord opstod, f.eks “Ukraine-kender-smølf”. Men lige lidt hjalp det. Og var det ikke slemt nok, så gik Peter Kofod ind i sagen, og i gang med at trække os alle med ned i et stort, sort hul. Kofod synes nu at fungere som advokat for både Du er Journalist og Michael Jeppesen.

Via min advokat, Peter Kofod, modtager jeg følgende besked:

“…den påklagede artikel tilsyneladende er erstattet af en anden artikel af samme skuffe, men lettere omskrevet. Uanset at den tidligere artikel nu tilsyneladende er fjernet, anmeldes sagen nu til politiet, idet den afløsende artikel ikke er mindre injurierende og arrogant.”

Så nu er jeg altså tilsyneladende meldt til politiet for at være arrogant. Men artiklen er skrevet for mere end 6 måneder siden, hvilket ifølge min advokat forælder sagen. Skakmat til Tankelæseren og Advokaten? Næppe.

Følg med i sagen her.

Advertisements

From → Artikler

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: