Skip to content

Politiske psykopater

13. oktober 2014
FOTO: FINN FRANDSEN

Og så er vi i krig igen. Men på den anden side er vi heller aldrig ikke i krig længere. Vi lever i endeløs krig. Det sørger vores ledere for.

Løgnernes blodbad fortsætter, imens milliarderne ruller ind på krigsindustriens bankkonti. Dødens flod udspringer fra Vestens diktatoriske demokratier, som oversvømmer millioner af mennesker i forsvarsløse lande med mord, lemlæstelse og udplyndring. Drone-terror, voldtægt, destabilisering, ydmygelse, racisme, tortur, korruption og destruktion er de vestlige politikeres diplomati. Krig er løsningen på krig. Krig er løsningen på fred.

Vores folkevalgte skrivebordsadmiraler er hævet over loven. De er urørlige. Ikke en eneste sigtelse for at have løjet en nation ud i en stribe ulovlige angrebskrige og besættelser, som har dræbt i hundredtusindvis og smadret millioner af uskyldige menneskers liv. Løgne, der har skabt millioner af forældreløse børn og flygtninge, som må leve i det efterfølgende kaos og blodbad, når vores heltemodige politikere stikker halen mellem benene.

Medierne holder kæft. Der stilles ingen kritiske spørgsmål til magt eller militær. Trods Irak-løgnen er der stadig fuld og blind tillid til regimerne i København og Washington. Der tjekkes ikke længere fakta, der tages udelukkende diktat. Journalisterne synes forblændede af den absolutte magt, og er loyale mod den flok af samvittighedsløse mordere, gemene tyveknægte, selskabstømmere, pampere, og krigsforbrydere, som de drikker kaffe og fadøl med til hverdag.

Politikerne kan lyve for hinanden og befolkningen lige op i ansigtet, myrde løs, besætte, tæppebombe, torturere, bedrage og udplyndre uden frygt for at blive retsforfulgt. Vores ledere er hævet over loven, men vi derimod er underkastet den ned til mindste paragraf. Hammeren falder når politiet griber os i at køre på cykel uden lys på. Bøden for at cykle på fortovet uden lys på er højere end den man får for at starte en ulovlig angrebskrig. Når loven ikke gælder for borgernes repræsentanter, hvorfor skulle den så gælde for borgerne?

Vores politikere og ledere er sindssyge magtmennesker. Psykopater hele bundtet, krigsliderlige sataner. Tager fra de fattige og giver til de rige: Skærer ned på offentlige ydelser, men overfører enorme pengebeløb til bankerne. De tager brødet ude af munden på den sultne med den hånd, og køber bombefly med den anden. En samling skamløse hulemænd og kvinder. Gennemkorrumperede. Virkelighedsfjerne. Fremmedfjendske. Skruppelløse. Hjerteløse. Sjælløse.

Måske var de mennesker engang inden de smagte magten, inden den steg dem til hovedet. Men ikke længere. Grådighed og magtsyge styrer disse psykopater, og dermed os, mod afgrunden. Mod politistaten, mod fascismen. Mod undergang, undertrykkelse og død.

Men vi lader tilsyneladende bare politikernes ragnarok fortsætte. Vi lader dem i stedet lader dem danse rundt på TV og spille kloge i radioen. Vi forfremmer dem til topposter i angrebspagten NATO og EU.

Hvorfor lader vi disse morderiske og blodtørstige mennesker lede land og fremtid? Hvorfor lader vi dem uhindret myrde løs blandt vores medmennesker? Det kan være svært at se hvad de mange drab på uskyldige børn, kvinder og mænd har gavnet, andet end disse seriemorderes karrierer.

Bag statens facade og politikerne sidder krigsindustrien – de multinationale virksomheder, våbenindustrien, bankerne – og trækker i trådene. Dem lader medierne også være i fred. Krig er en pengemaskine. Fred er krigsindustriens hovedfjende.

Den som ønsker fred er staten og politikernes hovedfjende.

Jeg ønsker fred.

********

FOTO: FINN FRANDSEN

Reklamer

From → Artikler

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: