Skip to content

Smedley Butlers tale: Krig er fup og fidus

30. juni 2014

Uddrag fra War is a Racket, en tale fra 1933, som generalmajor Smedley D. Butler holdt over 1.200 gange, i mere end 700 byer i USA, i løbet af hans foredragsturneer. Oversat af Du er Journalist. 

Krig er fup og fidus, et svindelnummer. Et svindelnummer beskrives bedst, mener jeg, som noget der ikke er, hvad det giver sig ud for. Kun en lille inderkreds ved hvad svindelnummeret, som udføres til fordel for de få og på bekostning af de mange, i virkeligheden går ud på. En lille håndfuld mennesker tjener enorme summer på krig.

Jeg går ind for et tilstrækkeligt beredskab langs kysterne, og intet andet. Hvis et andet land kommer herover for at slås, så tager vi selvfølgelig kampen op. Problemet i Amerika er, at når man kun tjener seks procent på en dollar her i landet, så bliver den rastløs, og søger i stedet til udlandet, hvor den kan få 100 procent. Flaget følger efter dollaren, og soldaterne følger flaget.

Jeg ville ikke gå i krig igen, som jeg har gjort tidligere, for at beskytte et par bankfolks dårlige investeringer. Der er kun to ting vi bør gå i krig for: Vores hjem og vores borgerrettigheder. Alle andre grunde til at gå i krig er ganske enkelt fup og fidus.

Militær-mafiaen kender alle knebene. Den har mænd til at udpege fjender, revolvermænd til at udslette fjender, kloge hoveder til at udtænke krigsstrategier, og en supernationalistisk kapitalisme som øverste leder.

Det kan umiddelbart forekomme en smule sært, at en militærmand beskriver det på denne måde. Men sandheden skal frem i lyset. Jeg tilbragte 33 år og fire måneder i aktiv militærtjeneste, som en del af landets mest fleksible styrke, marineinfanteriet. Jeg gjorde først tjeneste som sekondløjtnant, og steg efterhånden i graderne til generalmajor. Jeg brugte størstedelen af min tid i militæret som førsteklasses muskelmand for storkapitalen, Wall Street, og bankerne. Jeg var ganske enkelt en del af et organiseret svindelnummer. Jeg var en af kapitalismens revolvermænd.

Jeg havde dengang en mistanke om, at jeg blot var en del af et svindelnummer. Nu ved jeg med sikkerhed, at det var jeg. Som alle andre i militæret, var jeg uden en selvstændig tanke, indtil jeg forlod tjenesten. Jeg parerede blindt og ukritisk ordrer fra mine overordnede. Dette er meget normalt i militæret.

I 1914 hjalp jeg med at sikre amerikanske olieinteresser i Mexico, navnlig Tampico. Jeg hjalp med til at gøre Haiti og Cuba til indbringende steder for folkene i National City Bank. Jeg var med til at voldtage et halvt dusin central-amerikanske republikker til fordel for Wall Street. Listen over svindelnumrene er lang. Jeg var med til at udrense Nicaragua for investeringsbanken Brown Brothers fra 1902 til 1912. Jeg hjalp den Dominikanske Republik til at se lyset, på vegne af amerikanske sukkerinteresser i 1916. I 1903 var jeg med til at sikre gode forretningsvilkår for de amerikanske frugtselskaber i Honduras. Jeg også var med til at sørge for, at Standard Oil havde arbejdsro i Kina i 1927.

I de år havde jeg, som den lille gruppe af forretningsfolk der trækker i de politiske tråde ville sige, et alletiders svindelnummer kørende. Når man ser tilbage, så kunne selv Al Capone have lært en ting eller to af mig. Han fungerede kun i tre distrikter i en enkelt by. Jeg opererede på tre kontinenter.

*****

Smedley Butler skrev i 1935 minibogen War is a Racket (Krig er fup og fidus), en uddybende og udvidet version af talen af samme navn. Bogen beskriver, hvordan amerikanske industrivirksomheder og banker, på grundlag af offentlige midler og omfattende menneskelig lidelse, skabte enorme overskud under første verdenskrig.

Læs Du er Journalists oversættelse af bogen: Krig er fup og fidus.

War is a racket Fra omslaget til originaludgaven af bogen:

“Dette er en hårdtslående bog af en hårdtslående soldat. Efter 33 år i militærtjeneste, hvor han var i kamp 121 gange, blev såret to gange, og tildelt flere medaljer end nogen anden soldat i vores historie, vender Smedley D. Butler sig mod sin egen profession gennem et helt liv, og afslører krig som det rene fup og fidus. Et svindelnummer, hvor et fåtal profiterer, og de mange betaler de smertefulde omkostninger.

Men han nøjes ikke med at afsløre og fordømme krig som et svindelnummer. Han skitserer en fremgangsmåde til at undgå krig i fremtiden. En simpel og kompromisløs fremgangsmåde baseret på egen erfaring, viden, og patriotisme. Her er en mand, som ved hvad han taler om, og skriver om ting, han har kendskab til.”

Hele den originale tekst på engelsk kan læses her.

Se billeder og læs mere (på engelsk) om generalmajoren, talen og bogen her. Wikipedias side om Smedley Butler er fascinerende og spændende læsning.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: