Skip to content

Staten mod befolkningen

3. juni 2014

Demokratiet er en pæn facade for virksomheder, våbenindustri og banker. Statens overgreb, krig og korruption er dermed virksomhedernes, våbenindustriens og bankernes overgreb, krig og korruption.

Demokrati er en illusion om medbestemmelse. Den fri presse er en illusion om kontrol af politikerne og systemet.

Vores frihed er en illusion. Borgerne er både statens, virksomhedernes, og bankernes slaver. Politiet er vores slavevogtere, en ydmygelse som vi selv betaler for. Vi er alle nummererede, og udstyret med et pas. Politiet er en illusion om beskyttelse. Politiet beskytter politikerne og eliten, og overfalder til gengæld ved mindste påskud fredelige demonstrationer blandt borgerne. Politiets perverse betjente gør hvad der passer dem.

Forsamlingsfrihed er er en illusion. Borgernes forsamlingsfrihed er et angreb på politikernes ytringsfrihed. Man må ikke protestere over politikernes overgreb på befolkningen. Staten og virksomhederne, disse perverse vindueskiggere, overvåger og aflytter befolkningens privatliv helt ind i soveværelset. De læser vores breve og inderste tanker. Politikerne indfører til gengæld mørklægningslove, så vi ikke kan følge med i deres offentlige liv. Det er ulovligt for borgerne at afsløre politikernes ulovligheder.

Lighed for loven er en illusion. Statsledere, politikere, bankfolk og direktører er hævet over loven. Borgerne er underkastet loven ned til mindste paragraf. Krigsforbrydere, torturbødler og finanssvindlere går på fri fod, mens borgere jagtes for at besidde tørrede planter eller lidt for lange arbejdsknive. Borgerne, en samling sociale bedragere, skal oplyse til staten hvem de deler seng med og hvornår. Retssystemet er en illusion om retfærdighed.

Politikerne er virksomheder, banker og våbenindustriens repræsentanter. Virksomheder skider på mennesket og planeten. For dem handler det kun om profit og udnyttelse. Krig er den mest indbringende forretning der findes. Krig gør de rige rigere, og de fattige fattigere. Krig fører propaganda, overvågning, undertrykkelse og ophævelse af borgerrettigheder og brud på menneskerettighederne med sig. Krig er undtagelsestilstand. Og nå ja, død og ødelæggelse.

Politikerne har holdt verden i endeløs krig siden 2001. Endeløs krig er ensbetydende med endeløs død og ødelæggelse, eskalerende propaganda, overvågning, undertrykkelse, ophævelse af borgerrettigheder og brud på menneskerettighederne. Skatteborgerne betaler gildet, mens virksomheder og banker, som ikke betaler skat, scorer hele fortjenesten.

Demokratiet spiller borgerne ud mod hinanden. Det politiske spektrum er en spændetrøje. Del og hersk. Højre og venstre er en illusion. Befolkningen lader sig splitte af følelsesladede emner og irrationel frygt. Politik er absurd teater. Skuespillerne er en flok grådige, magtsyge, korrupte psykopater og løgnere. Svindlere og bedragere hele bundtet. Inkompetente hver og en.

Både politikere og journalister lever fjernt fra virkeligheden. Den virkelige virkelighed bliver der aldrig rapporteret fra i aviserne eller i nyhederne på TV. Medierne viderebringer ukritisk politikernes paroler, tomme løfter, fordrejede fakta og falske smil. Politikere og journalister siger og skriver en hel masse, uden egentlig at sige noget. Vi bombarderes med paroler, slogans, løgne, spin, udenomssnak, og propaganda. Alt sammen efterfulgt af sporten og reklamer.

Politikere, virksomheder, banker, våbenindustri, overvågningsindustri, fagforeninger, teleselskaber og medier er i fælles front mod befolkningen. Det er staten mod befolkningen.

Den eneste måde denne overmagt kan bekæmpes er ved at stå sammen. En samlet befolkning, som må glemme alt om højre og venstre.

Et andet middel er boykot. Vi kan ophæve denne undertrykkelse, og stoppe destruktionen af planeten, ved at boykotte de virksomheder som tjener på død og ødelæggelse. Vi kan slukke Tv’et og holde op med at læse avisen.

Vores stærkeste våben er generalstrejken. Det er snak som virksomheder og banker, og deres politikere, kan forstå. Hvornår trækker vi i nødbremsen? Hvor meget mere uretfærdighed, undertrykkelse, død og ødelæggelse skal der til?

Lad os mødes på gaden, og over hækken, og begynde at tale sammen. Vi er sammen i det her. Hvad fanden er det der foregår?

 

Advertisements
One Comment

Trackbacks & Pingbacks

  1. Staten mod befolkningen - DenFri.dk

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: