Skip to content

Fred er våbenindustriens hovedfjende

21. maj 2014

Af Vashek Cervinka. Oversat af Du er Journalist.

Krig er en forbrydelse mod menneskeheden. Det grundlæggende spørgsmål er; hvem kommer en mulig krig i Ukraine til gode?

Den kommer ikke befolkningerne i Ukraine, Europa, Rusland, eller USA til gode. EU står overfor en række alvorlige økonomiske og sociale problemer, så man har svært ved at tro, at unionen ligefrem går ud og opsøger yderligere problemer. Rusland har brug for økonomisk og politisk stabilitet for igen at blive taget alvorligt som stormagt. USA er i gang med at afslutte to langvarige krige, i Irak og Afghanistan. Er USA ivrig efter at involvere sig i endnu en militær konflikt, som ender uden nævneværdig succes?

USA er verdens største militærmagt, med et forsvarsbudget der udgør cirka halvdelen af de samlede udgifter til militær på globalt plan. Den amerikanske hær har brugt billioner af dollars siden afslutningen af Anden Verdenskrig. På trods af disse  gigantiske krigsbudgetter, har det ikke resulteret i nogen nævneværdige sejre. Korea-krigen endte uafgjort. USA tabte krigen i Vietnam. Man har forsøgt at finde en afslutning på krigene i Irak og Afghanistan, men uden på nogen måde at kunne erklære egentlige sejre.

USA havde ikke behøvet at gå ind i de krige, som ikke ændrede på noget som helst. Disse krige kom ikke den amerikanske befolkning til gode.

En skjult dagsorden? Der må have været en eller anden grund til at føre disse krige, som resulterede i mange dræbte mennesker, ødelagt ejendom, spild af resurser og skatteydernes penge. Man bør huske præsident Dwight D. Eisenhowers advarsel fra 17. januar, 1961:

“I tiden frem til denne seneste verdenskrig har de Forende Stater ikke haft en stående hær. Amerikanske plovsmede har til lejligheden kunne fremstille sværd. Men i dag kan vi ikke længere tillade os denne improvisering i en nødsituation, når det gælder landets forsvar; vi har set os nødsaget til at skabe en permanent våbenindustri af enorme proportioner. Derudover arbejder tre og en halv millioner mænd og kvinder indenfor forsvarssektoren. Vi bruger årligt mere på militæret end samtlige landets virksomheders nettoindtægt tilsammen.

Denne sammenfletning af en enorm forsvarssektor og en stor våbenindustri, som udgør det militær-industrielle kompleks, er noget nyt i amerikansk historie. Samtlige byråd, delstatsparlamenter, og embeder under den føderale regering påvirkes økonomisk, politisk, og endda åndeligt af det. Vi anerkender den absolutte nødvendighed af denne udvikling. Men vi må samtidig være klar over de alvorlige konsekvenser det medfører. Det involverer alt det vi sammen har opbygget, vores resurser og levebrød; selve samfundsstrukturen.

Vi må sikre, at regeringens beslutninger, hverken frivilligt eller ufrivilligt, ikke lader sig påvirke af det militær-industrielle kompleks. Risikoen for at magten i stigende grad falder i de forkerte hænder er til stede, og vil fortsætte med at være til stede.”

At militære aktiviteter kan ende med at blive en indbringende forretning betyder, at for det militær-industrielle kompleks er fred hovedfjenden. En simpel metafor kan illustrere problemet: Vinbønder, vinindustrien og dens marketingsfolk ville miste deres forretningsgrundlag, hvis alle folk holdt op med at drikke vin. På samme måde ville det militær-industrielle kompleks ikke have noget forretningsgrundlag, hvis verden befandt sig i en permanent tilstand af fred, da udvikling, produktion, marketing, og brug af militært udstyr i så fald ville være unødvendigt.

Komplekset havde brug for krigene i Vietnam, Irak og Afghanistan, Den Kolde Krig med Sovjetunionen, krigen mod terror og diverse andre krige. Og den har brug for nye konflikter, som den nuværende i Ukraine.

De seneste politiske aktiviteter i Ukraine kan ses som et forsøg på at starte en ny “kold krig” med Rusland. Det handler ikke om at bekæmpe korruption (der findes også rigelig med korruption i vestlige lande). Det handler ikke om at forbedre demokratiet i Ukraine (de vestlige demokratier kunne også trænge til forbedringer). Det handler ikke om at forbedre Ukraines økonomiske forhold (de vestlige landes økonomier trænger også til forbedring).

Hovedformålet med Vestens aktiviteter i Ukraine er at provokere Rusland og forvandle en fredelig sameksistens til en ny “kold krig”. Alle kunne have forudset Ruslands reaktion på opstillingen af NATO-tropper ved landets grænser. Det ville svare til at opstille sovjetiske raketter på Cuba. Kennedy-regeringen var tvunget til at reagere i oktober 1962. På samme måde har Putins regering nu reageret.

De fleste mennesker nærer et håb om fred. Det håb kunne styrkes, hvis regeringen brugte de offentlige midler på vedvarende energi, rent drikkevand, og andre livsnødvendigheder; i stedet for at bruge dem på produkter som spreder død og ødelæggelse.

Oversættelse af Peace is the Enemy of the US Military Complex. Vashek Cervinka bor i Davis, Californien. Han er forfatter til bogen “Questions we have forgotten to ask” og mange indlæg i lokale aviser.

Advertisements
8 kommentarer
  1. Mere tydeligt kan det vidst ikke formuleres. Magt korrumperer mennesket.

    Indlægget ville blive for omfattende, hvis den gik ned i materien med de enkelte krige; men det ville underbygge teksten i uhyggelig grad.

    Egentlig lidt af et paradoks, at en af klodens yngste nationer gerne vil agere Supermagt, og udstede dagsorden for resten af Vesten. Det er i øvrigt også i våbenindustriens interesse, at sælge våben til Afrika, i håbet om at regionen aldrig kommer på fode.

    Mon Frihedsgudinden i N.Y. skal udrette miraklet og fælde en tåre, før tingene ændrer sig?

    • Man kunne sagtens underbygge artiklen, det var jeg også meget fristet til, for der er jo nærmest endeløse eksempler at tage fat på. Det oprindelige indlæg er uden et eneste link, så derfor undlod jeg at gøre det, på nær et enkelt til Wikipedia-siden om det militær-industrielle kompleks.

      Men den kan bruges til reference i fremtidige indlæg om emnet, og i kommentarfeltet er der frit slag. Jeg går ud fra at du har læst War is a Racket af general Smedley Butler?

      Afrika bures inde med toldmure, og holdes nede med våben, mens Vesten tømmer kontinentet for alt af værdi.

      • Jeg har ikke læst omtalte bog – så tak for hint til inspiration! 🙂

        Der er uden tvivl mange modsatrettede interesser her i verden. Når man retter sit fokus på de scenarier som foregår med henblik på magt(udførelse/status), krigsførelse m.m, føler man hurtigt hvordan afmagten tager fat i éns fysiske krop, og hvordan mismodet vokser.

        Jeg er dog også så optimistisk og filosofisk anlagt, at jeg tror på, at med godt skal ondt fordrives – også i det individuelle sind. Så når du opsnapper al denne indsigtsfulde og værdifulde grusomme viden, kan jeg kun opfordre dig til, også at søge de historier som giver næring til håb og glæde, som en modgift, der kan skabe lidt balance i tingene. Det ved jeg jo selvsagt ikke, om du allerede gør 🙂

        Menneskeheden er en kompleks race, der nemt forfalder til grådighed og onde handlinger. Deri har religionerne sin fornemmeste rolle, nemlig at mane til samhørighed, næstekærlighed, ydmydighed og besindelse. Det er en total misforståelse når de i ekstremerne slås om hvilken religion der er rigtig/forkert, og et direkte brud på enhver religions ståsted.

        De budskaber, du kommer med, er vigtige. Jeg tror på oplysning, frem for fortielse og censur.

  2. Jeg har ikke lest boken, så takk for opplysningen.

    Det stilles et interessant spørsmål: “hvem kommer en mulig krig i x-land til gode?”

    Ikke så sjeldent er man uenig om hvem som har startet en krig. Som for eksempel Vietnamkrigen, der jeg mener at det er nordvietnameserne (kommunistene) som startet krigen, men jeg er klar over at det finnes personer som mener noe annet.

    Så kan man spørre: hvem kommer Vietnamkrigen til gode? Nordvietnameserne lyktes med sitt mål: å gjenforene Vietnam under kommunismen. Og prisen: 3-4 millioner liv. Er det verdt prisen?

    Se http://vietnamkrigen.wordpress.com/sammendrag/

    • Hej Båtflyktning,
      tak for kommentaren. Jeg har oversat alle fem kapitler af bogen “War is a Racket” til dansk, og du kan læse den her:
      Krig er fup og fidus.

      Jeg tror at USA startede deres involvering i Vietnam-krigen på samme løgnagtige grundlag og påskud, som vi så det med angrebet på Irak. Våbenindustrien og bankerne tjente styrtende på Vietnam. De 3-4 millioner mennesker betalte prisen. Madeleine Albright synes at de 500.000 irakiske børn, der døde som følge USA og Vestens sanktioner mod Saddam Hussein og Irak, var prisen værd.

Trackbacks & Pingbacks

  1. Fred er våbenindustriens hovedfjende - DenFri.dk
  2. Staten mod befolkningen | Du er Journalist
  3. Politiske psykopater | Du er Journalist

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: