Skip to content

At fløjte eller ikke at fløjte

28. april 2014
https://www.facebook.com/yndigt.dk

Fortørnede politikere og journalister minder os om, at det er antidemokratisk at protestere over regeringens politik. At det det er uhøfligt at afbryde deres skåltaler og monologer. De vil ikke dele magten med undersåtterne. Vi er blevet opdraget af staten til at tage det hele med et smil og en fodboldlandskamp.

Men hvor grove skal regeringens overgreb blive, før vi dropper lydigheden og underkastelsen? Hvor længe forbliver vi autoritetstro overfor politikere og medier, som misbruger deres magt? Hvor mange flere løgne og brudte løfter skal der til, før vi tør tillade os selv at vise vores højlydte protest?

Hvor længe holder vi fast i hyggen, når rød blok fører den samme politik som blå blok, og vi reelt er overladt til et et-partisystem? Alle 179 i Folketingspartiet er dybt forargede over, at et par mennesker har tænkt sig at medbringe fløjter til arbejdernes kampdag. Borgerne må ikke spille med. Kritik tåles ikke.

Hvor længe kan vi holde øjne og ører lukkede, mens politikerne ivrigt sælger ud af vores fælleseje, til kriminelle børshajer via skattely, og køber bombefly for 30 mia. kr.? Hvor mange flere end 40.000 mennesker skal fratages deres dagpenge, før vi siger fra? Hvor få bad om året skal de ældre ned på, før vi tør brokke os? Forbliver vi også underdanige og konfliktsky, når de inden længe giver folkeskolen det sidste nådesstød?

Helle Thorning-Schmidt lader gladelig sin slyngveninde Obama overvåge og aflytte sig selv og os andre i hoved og røv. De snager i vores privatliv og inderste tanker. De kigger ind i vores stuer, og lytter med i soveværelset. De kortlægger vores færden og registrerer vores indkøb. De ved hvad vi låner på biblioteket. Facebook gør dem i stand til at kende os bedre end vi kender os selv. Men politikerne er ligeglade. De taler slet ikke om det, trods udbredt bekymring blandt deres medmennesker. De indfører derimod Offentlighedslove, for at skjule deres egen gøren og laden. De har sat sig selv udenfor rækkevidde af lovens lange arm.

Men vi skal altså stadig lytte pænt til disse perverse vindueskiggere og krigsliderlige pampere, som tager fra de fattige og giver til de rige, når de en sjælden gang kommer ned fra paladset og viser sig offentligt? De lytter aldrig selv til borgerne. Sidst ignorerede de arrogant 200.000 menneskers underskrift i forbindelse med selskabstømningen af Dong. Og politikerne respekterer kun de folkeafstemninger som giver det svar politikerne vil have.

Det der foregår på Christiansborg og i ministerierne er dybt korrupt. Hvornår indrømmer vi det overfor os selv? Folketinget er proppet med mennesker, som vil bestemme over andre mennesker. De sidder på taburetter fyldt med løgn. Politikere som Bjarne Corydon og Mette Frederiksen udviser jo klare psykopatiske tendenser. Hvorfor lader vi disse personer lede land og fremtidig, mens vi ser til fra sidelinjen i lydig tavshed? Situationen er yderst alvorlig i Danmark, vi har bare ikke opdaget det endnu. I USA har Obama gjort højlydte protester forbudt. Måske er fløjtekoncerter slet ikke lovlige til næste år.

Politikernes og mediernes ensidige ageren er præget af frygt for befolkningen. Der er tale om en gennemgribende mangel på respekt for den almindelige borger. Og når frygt kombineres med mangel på respekt er resultatet foragt. Det har præget den offentlige “debat” mellem politikerne og deres ukritiske beundrere i medierne. Er vi blevet så underdanige, at vi end ikke vover at afbryde politikere og medier i deres foragt for os?

Frygten kommer til syne blot ved nævnelse af fløjtekoncerten. Men deres kriminelle politiske gerninger tyder dog på, at de ikke frygter det helt vilde fra befolkningens side lige foreløbig. En regering, som frygter befolkningen, opfører sig ordentligt. En regering, som ikke frygter befolkningen, opfører sig som den vil. De 179 medlemmer af Folketingspartiet er alligevel en smule nervøse for at blive stillet til ansvar, for alt det lort de går og laver, når de som her farer op ved udsigten til en harmløs lille pibekoncert. Men de er ikke bange nok endnu.

Hvis de kan rystes af fløjter, så kan vi vælte dem med trompeter.

Tak til Pernille Strande.

Tegning af Adam O. https://www.facebook.com/yndigt.dk

Advertisements
8 kommentarer
  1. Jeg er imod fløjtekoncerten. Det er jeg slet og ret fordi den skader mere end den gavner – for alle parter. Fokus bliver flyttet fra budskabet til handlingen, og dermed er den nyttesløs, og destruktiv.

    Det samme sker når terrorister udtrykker deres utilfredshed med vold. De har nogle vigtige politiske holdninger på agendaen, men de drukner i voldsbilledet, og derfor hører vi aldrig deres budskab. Men deres voldshandlinger kender vi, og de gør os vrede, for vi synes at de går for langt.

    Man kan være uenig i det politiske cirkus, og til tider føle sig magtesløs over spillets kynisme og tyrani (det er vidst hvad der sker for Putin for tiden). Men overgreb og vold skaber kun modstand, mere vold og frustration. Det svarer til, at man i et forhold står i hvert sit hjørne af stuen og råber, uden at kunne og ville høre hvad den anden siger. Man løser ingenting, overhovedet.

    Det eneste som virker i et demokratisk samfund – og det foretrækker jeg trods alt at leve i, til trods for politiske magtspil – det er at organisere sig, og informere masserne om fakta. Netop som Snowden (dig, og andre som du refererer til her på siden). Men, for der er et men. For at opnå respekt omkring sit budskab, må man respektere sin modpart – uanset hvor meget man er uenig med dennes holdninger, og hvor lidt man tror på det som denne person ytrer. Når man begynder at strø omkring sig med beskyldninger og skældsord som fx. pampere, så mister man som læser faktisk respekt for budskabet. Så føler man pludselig, at man er kommet med på en hetz eller et mobbe korstog, og så falmer troværdigheden kraftigt. Som journalist burde du netop vide, at epos og troværdighed er værdier, som man skal værne om, hvis man vil holde opmærksomheden. Kom gerne med dit syn på verden. Giv os link til din dokumentation osv-osv, så vil vi meget gerne lytte, samt sprede dit budskab.

    Det er naturligvis dybt frustrerende, at Snowden skal hænges ud som forræder. Men hvis det spil går sin gang (med fx. retsforfølgelse), så sætter det også sine spor og signaler. Det sker jo på et eller andet plan allerede. Omvendt så mener jeg heller ikke, at man kan belønne en mand for at hacke fortrolige oplysninger – så der er altså også lidt af en gråzone her.

    Jeg synes på mange måder at Vesten går for vidt, og jeg kan godt frygte for vores børns fremtid. Men så lad os stå frem, og melde fra. Hvis vi tør. Jeg tror at du har ret i, at vores frihed er mere begrænset nu, end den var førhen. Når Putin udtaler, at det var CIA der udviklede google, for at kunne udfritte oplysninger om borgerne – så er der et gran af sandhed i galskaben (med ref. til et tweet citat, som jeg modtog i sidste uge). Altså må vi blive meget mere bevidste i vores egen omgang med personlige oplysninger, og trods alt prise os lykkelige for, at vi bor i et demokrati hvor alle har ytringsfrihed. Det gælder også Statsministeren når hun skal holde sin tale d. 1. maj.

    Måske mangler vi et sted, hvor enhver kan stille sig op og holde sin tale uden at blive registreret – som fx. Covernt Garden i London. Omvendt, så er der nu masser af tale plads i medier som dette. Det eneste der halter efter i den sammenhæng, er en lovgivning der beskytter den enkelte borger. Det kunne jeg fx. godt tænke mig, at der blev brugt meget mere krudt på, end blot en pibe koncert. Når alt kommer til alt, er det vidst alle politikere der står for skud i dit verdensbillede; har jeg ret?

    Jeg tror ikke på, at man undgår hverken magtliderlighed, skyggespil og korruption i et anarki. Tværtimod, der risikerer du at dø for din modstand og for dine ord. En side som denne ville være utænkelig, fordi du helt sikkert ville ramme nogle ømme tæer hos dem der har magten (for de er der jo også i et anarki eller hieraki). Selv i fristaden holder man demokratiske møder, og må lave nogle regler for fællesskabet – inklusive hvad man ikke ønsker på stedet (fx. vold og overgreb – uagtet om det er fysisk eller psykisk).

    • Hele din kommentar er netop et klassisk eksempel på hvad “at fløjte eller ikke at fløjte” handler om. Hvor længe kan vi bevare denne groteske autoritetstro og lydighed, i forhold til de omfattende overgreb som politikerne og staten udfører imod os? Vi tør ikke sige fra overfor korrupte politikere, som pisser på alt og alle. På den måde er din kommentar et genialt indlæg.

      Politikerne (dem som protesten er rettet mod) kalder denne lille håndfuld fløjtespillere antidemokrater, nazister og ballademagere. Du går skridtet videre og sætter dem i bås med terrorister, vold og overgreb. Skræmmende. Propagandaen har altså desværre virket på dig. Du er selv med til at flytte fokus væk sagens kerne, og beskylder uskyldige mennesker for at være terrorister. Det er fuldstændig ude af proportioner. Hvem er de egentlige antidemokrater og terrorister?

      Den lille gruppe af borgere bruger fløjterne til fredeligt at vise deres modstand mod Helle Thorning-Schmidt og hendes regering. De kan ikke overdøve det PA-anlæg som bliver brugt i Fælledparken. Dette er udelukkende en mediestorm i et glad vand. Det er de sensationshungrende medier som har flyttet fokus væk fra det fløjterne protesterer imod: Alt det lort som Helle og hendes regering har lavet indtil nu, og som beskrives i denne artikel. Medierne eller politikerne er ikke interesseret i budskabet. Men aktionen har allerede gavnet, nyttet og været konstruktiv.

      Hvad er det for en dokumentation du mangler? Alt der nævnes her er sket for øjnene og næsen af dig indenfor de sidste par måneder. Gerninger som gør, at man med rette må kalde en spade for en spade, og en pamper for en pamper. Ikke nok med at vi vender den anden kind til, vi bukker os endda forover og lader os gladelig røvpule efter at have modtaget gentange slag i ansigtet. Jeg bruger ord, nogle bruger fløjter. Politikernes handlinger har konsekvenser for millioner af menneskers liv, og deres krige baseret på overlagt løgn, spreder død, lemlæstelse og destruktion på hele planeten. Men det er mine ord og fløjterne du forarges over? Tiden til fløjlshandsker og hyggesnak er for længst forbi.

      Politikerne eller medierne følger ikke demokratiets spilleregler, men de kræver at borgerne følger dem. Og protester man imod dette, så anklages man straks for at være antidemokratisk. Det er det jeg protesterer imod med denne tekst.

      Har lige set denne tekst på FB: “Vi lever i en kultur, hvor folk er mere forargede over bandeord, fløjtenister og og protester over uretfærd, end over sult, fattigdom, uretfærd, forurening, ulovlige tvangsfjernelser, nazisme og racisme.” Dertil kan nævnes vestlige bombardementer, invasioner og besættelse af en endeløs række af forsvarsløse lande og befolkninger, droneterror, sanktioner mod uskyldige befolkninger, politisk korruption, politikernes brudte løfter og løgne, selskabstømning og udhuling af staten, ophævelse af borgerrettighederne, brud på menneskerettighederne, massiv overvågning, tortur, og man kunne blive ved.

      Men det er fløjterne som er terrorister?

      • Nej, fløjtespillerne er ikke terrorister. Terrorister begår mord for deres sag, og deres protest.

        Men det jeg siger er, at i begge tilfælde er det netop enten terror aktionen, eller fløjte aktionen, som går hen og bliver det altoverskyggende, og dermed drukner selve budskabet – og det ender derfor med at selve handlingen (fløjte aktionen eller drabene i de respektive meget forskellige handlinger) DRUKNER det oprindelige budskab og den endelige protest. DERFOR mener jeg at aktionen er nyttesløs og destruktiv, når det eneste som ikke kommer igennem er det egentlige budskab.

        Som jeg også skrev før, anerkender jeg ikke den politik Vesten som helhed fører imod resten af Verden. Som i overhovedet ikke. Netop p.g.a. af anvendelsen af vold, manipulation og undertrykkelse. Anvendelsen af droner er direkte uhyggelig; og det er gået dem, som med alle andre våben. Det er enten staten eller de kriminelle som er efterspørger, og benytter dem.

        Jeg er stærk modstander af vold, og mig bekendt har den ikke løst nogen konflikt. Nogensinde.

        Jeg anerkender behovet for en protest, og behovet for at udtrykke sin modvilje imod såvel de politiske ugerninger på hjemme fronten og ude i Verden. Men så er det da bedre, at benytte nogle metoder hvor netop budskabet bliver det bærende, og dermed kommer igennem mediemøllen.

  2. Budskabet er protest imod den førte politik. Det budskab udføres med fløjterne 1. maj. Fløjterne er en stor succes. Det er medierne og politikerne som drukner de bagvedliggende grunde til protesten, ikke fløjterne.

    Hvad med at svare på et af spørgsmålene fra artiklen: Hvor meget grovere skal overgrebene blive før du dropper lydigheden, konfliktskyheden og undskyldningerne?

    Som sagt så følger politikerne ikke demokratiets regler, og lytter ikke til borgerne. Medierne bringer ikke borgernes protester. Men du vil stadig have at vi lytter pænt og taler ordentligt til dem. Hvilke metoder er det som du mener, der kan bryde igennem mediemuren?

    Og hvad forhindrer dig og andre i at forsøge andre veje? Bare fordi en lille håndfuld mennesker fløjter, er det ikke ensbetydende med, at andre kan protestere af andre veje. I stedet for at bruge tid på at kritisere det, som medierne fortæller dig du skal kritisere, så start da noget selv.

    Du nævner igen terror i samme åndedrag som fløjteaktionen. Du bliver ved med at associere til vold og overgreb. Du ved selvfølgelig, at det er politiske organisationer og fagbevægelsernes folk, som har truet med at sende tæskehold efter fløjterne?

  3. Lasse permalink

    Dejligt at se man ikke er den eneste der har fået nok af de FORPULEDE MØGSVIN!!!

Trackbacks & Pingbacks

  1. At fløjte eller ikke at fløjte - DenFri.dk

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: