Skip to content

En mafioso på Wall Street

18. april 2014

Af Jim Hightower. Oversat af Du er Journalist.

Forestil dig, at du er leder af en virksomhed som er blevet kendt skyldig i bestikkelse, dokumentfalsk, mened, bedrageri mod husejere, forbrugerfup, underslæb, misbrug af investorer, svindel med kunders kreditkort, overtrædelse af handelslovgivningen, og snyd med udsendte soldaters løn og pension. Kan du overhovedet forestille dig hvilken straf du stod til?

Hvad siger du til INGEN straf overhovedet? Ikke en eneste dag i spjældet, og du slipper helt uden bøder. Du får lov til at blive siddende som chef, og kan endda beholde al røvergodset. Derudover får du en lønforhøjelse på 46 mio. kroner!

En sådan afsindig, grotesk og forkælet dom ville du og jeg naturligvis aldrig modtage fra domstolene. Men vi er jo heller ikke mafioso hos JPMorgan, USAs største bank og forbrydersyndikat, som åbenbart er for store til at kunne være i et fængsel. Too big to jail.

Jamie Dimon er den åleglatte CEO, som i løbet af sine år som topchef hos JPMorgan er skaberen af den forretningskultur, som har ført til den lange række af skamfulde forbrydelser. Alligevel har statens anklagere bøjet sig for Wall Street-manden og hans tætte forbindelser til den politiske verden, og har afslået at føre selv en eneste straffesag mod ham.

I mellemtiden har et af de svindelnumre, som Dimon var direkte involveret i, resulteret i et tab på 32 mia. kroner for aktionærerne i 2012. Alene sidste år kostede hans fejl og forsømmelser bankens aktionærer yderligere 100 mia. kroner pga. bøder til staten, som resulterede i et fald på 16% i indtjeningen. Man skulle derefter tro, at bankens bestyrelse i det mindste ville give Jamie et rap over nallerne for dette milliardtab, men nej: i januar måned belønnede de ham med en lønforhøjelse på omkring 70% – og dermed en løn på over 100 mio. kroner!

New York Times bemærkede, at for “den almindelige amerikaner” kunne dette måske forekomme “en smule sært”. Sært? Øh ja. Prøv i stedet med uforståeligt, sindssygt, og umoralsk. Wall Streets ufattelig arrogante elite fortsætter med at vise os, at de ikke er andet end gemene gangstere. Bare blottet for al ære og moral.

***

The Mobsters of Wall Street på Hightowers hjemmeside. Der kan du også høre Jim oplæse indlægget, som han gør to gange dagligt i radioen her i Austin, Texas.

Jim Hightower er kommentator på landsdækkende radio i USA, skribent, forfatter, foredragsholder mm.

Reklamer
One Comment

Trackbacks & Pingbacks

  1. En mafioso på Wall Street - DenFri.dk

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: