Skip to content

Statens Kooperative Kommando

25. marts 2014

Lad os for et kort øjeblik forestille os at Danmark er et kooperativ, en virksomhed som ejes og drives af medarbejderne.

Det er en ret stor virksomhed med 5 millioner ansatte, hvoraf 179 af dem sidder i bestyrelsen. Man ved ikke rigtig hvor de 179 i sin tid er kommet fra, og ingen har nogensinde set dem nede i fabrikshallen. Men de dukker op på valgplakater i kantinen hvert fjerde år, når der skal byttes side og taburetter på ledelsesgangen. Under disse omrokeringer lover den ene mere guld og grønne skove end den anden, men den overordnede politik forbliver uændret.

De ligner til forveksling hinanden. De taler alle om åbenhed og demokrati, men ledelsens beslutninger tages bag mørklagte døre, og valgplakaterne betales af hemmelige pengeklubber.

I 2008 blev samtlige ansatte indkaldt til fællesmøde. Her fortalte en talsmand for bestyrelsen om en såkaldt finanskrise, som havde ramt små og store kooperativer verden over. Derfor havde bestyrelsen besluttet, at tage enorme summer fra de ansattes husholdningskasse, og overføre dem til privatejede banker udenfor fællesskabet. Det kunne alle se det fornuftige i. Samtidig gjorde talsmanden for de 179 øverst ansatte det klart, at der var kraftige nedskæringer på vej. Alle måtte spænde bæltet ind. Det gjaldt dog ikke bankerne og virksomhederne, som i stedet tildelte sig selv lønforhøjelser og bonusser for en god indsats, på de ansattes regning.

Blandt et stigende antal ansatte hviskes der i krogene. Hvem arbejder bestyrelsen i virkeligheden for? Det har kooperativets medlemmer dog ikke tid til selv at undersøge, for der skal hele tiden arbejdes hurtigere og mere effektivt, for ikke at miste den såkaldte  konkurrenceevne.

Desuden har man journalister til den slags. Medlemsbladet Den Fri Presse blev vist nok oprettet til netop dette formål. Selvom bladet er finansieret af profitdrevne virksomheder og banker, og fyldt med ledelsens uimodsagte paroler og påstande, så opfatter de fleste bladet som værende uafhængigt og sandheden selv. Hvis bestyrelsen påstår, at der er lavvande i kassen, så ser journalisterne på Den Fri Presse ingen grund til at undersøge den påstand. De overbringer den ukritisk til befolkningen nede i fabrikshallen. Og hvis det står i avisen, så passer det. Derfor ser heller ikke de ansatte nogen grund til at betvivle påstandene.

Firmaets revisor er tidligere partner i det skandaleramte konsulentfirma som bestyrelsen har hyret, for fælleskassens midler, til at kortlægge hvor mange ansatte der skal fyres for at få regnskabet til at se godt ud igen. Man kommer ved fælles hjælp frem til, at hvis man fyrer en del af de ledige ansatte, så falder arbejdsløsheden. På papiret, i det mindste, men regnskabet går op.

Pludselig en dag, i et lille hjørne af den Den Fri Presse, kommer det frem, at “på papiret er ledigheden faldet, men det skyldes, at folk er røget ud af dagpengesystemet og ikke længere tælles med. Det ser vores virkelighedsfjerne bestyrelse åbenbart som en sejr.”

Under rubrikken Ugebrevet A4 afsløres svindelnummeret:

»Regeringen skal måles på vores resultater, og i øjeblikket taler resultaterne deres tydelige sprog. Ledigheden er den laveste i fire år, og vi ser et stemningsskifte i dansk økonomi,« sagde statsminister Helle Thorning-Schmidt.

Og for to uger siden skrev økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) følgende i sit nyhedsbrev:

»Ledigheden er nu den laveste i fire år! Det er selvfølgelig først og fremmest rigtigt dejligt for de mange, der er kommet i job, men det viser også, at regeringens politik virker, og at der også er fremgang i udlandet,« skrev den radikale minister.

Nede i fabrikshallen er virkeligheden dog en anden, det kan de både se og mærke. Men der kommer bestyrelsen jo ikke. De har travlt med at holde skåltaler over endnu en vellykket manipulation af de ansatte, og deres egne storslåede bedrifter.

I et kooperativ er det medarbejderne der ejer virksomheden. Hvorfor bliver de 5 millioner medejere så ved med, at vælge de samme 179 mennesker til at lede deres fælles virksomhed? Hvorfor underlægger samtlige ansatte sig denne lille håndfuld ledere, som åbenlyst modarbejder forretningens fremtid for egen vindings skyld? Det virker irrationelt og destruktivt, når de til enhver tid kan kræve dem fjernet, så let som ingenting.

Nede i kantinen hænger der stadig en lille seddel på opslagstavlen:

“Stands maskinerne. Stop hjulene. Det er det eneste de lytter til. Grib en høtyv. Gå på torvet med dine 5 millioner kolleger. Der skal gris og gullaschbaron på gaflen.”

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: