Skip to content

Privatisering er røveri

19. februar 2014

Udlicitering eller privatisering er afgivelse af befolkningens magt, medbestemmelse, rettigheder og fælleseje.
I stedet for at pengene til f.eks hjemmeservice bliver indenfor fællesskabet, går pengene nu til en håndfuld aktionærer, rigmænd og virksomheder som ikke betaler skat. Og de penge kommer ikke tilbage i fælleskassen.

Når folk klager over den kommunale service, så er det vel fordi politikerne hele tiden skærer ned på offentlige ydelser og service, og derved forringer dem i en sådan grad, så man godt kan forstå at nogle mennesker tror, at private virksomheder er bedre til at klare opgaven.
Men en virksomheds førsteprioritet er jo at tjene penge. Tid er penge. Hvad med alle de dårlige erfaringer vi har med privatisering – har vi slet ingen fælles hukommelse der kan hjælpe os her? Tog, telefon, energiproduktion – hvordan gik det med dem?

Dagbladet Information d. 27 januar:

Flere og flere tyske kommuner og byer er blevet afskrækket af 90’ernes erfaringer med privatiseringer af den tyske energiforsyning. Det har kostet skatteyderne dyrt og ikke gavnet, vurderer eksperter

»Det ligner den politik, som vi så i Tyskland i 1990’erne,« siger den tyske energiforsker Oliver Wagner fra klima- og energitænketanken Wuppertal Institut om den danske stats planer om at sælge 19 pct. af sine DONG-aktier til den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs.

Selskabstømmer Bjarne Corydon kan ikke få nok, og vil have mere korrupt privatisering baseret på “viden” fra et amerikansk, multinationalt konsulentfirma. Men når man graver mere end 5 sekunder efter oplysninger om McKinsey & Co, hvilket Politikens Jesper Vangkilde åbenbart ikke har besværet sig med, vælter skandalerne frem. Firmaet var blandt andet konsulenter for Enron i sin tid, og anklages for insiderhandel, og for at være utroværdige og uduelige. Lad os da privatisere dansk kernevelfærd ud fra deres anbefalinger!

Søger man lidt videre, cirka 3 sekunder, finder man frem til at Bjarnes foretrukne kumpaner også var Mitt Romneys foretrukne privatiseringskonsulenter:

“Mitt Romney udtalte i sidste uge til Wall Street Journal, at hvis han bliver præsident vil han “sandsynligvis” hyre McKinsey, et ledelseskonsulentfirma, som skal fortælle ham hvordan han kan omarrangere staten og regeringens infrastruktur. “Det er ikke bare noget jeg siger for sjov,” sagde han og tilføjede taktfuldt, at også Bain Capital (hvor Romney arbejdede i flere år og blev en rig mand) eller Boston Consulting Group kan komme på tale.”

En ven af Mitt Romney, som de fleste vel er enige om er skingrende sindssyg og grådig selskabstømmer, er en ven af Bjarne Corydon. Og i følge Stine Brix har McKinsey & Co. også et par gamle venner i Finansministeriet, der burde vide bedre. Det eneste dette skandaleramte, gigantiske, amerikanske multinationale konsulentfirma tænker på er profit og mere profit til sig selv. Brix skriver i Politiken om Bjarnes farlige venner:

Med andre ord har McKinsey en meget stor økonomisk interesse i, at Finansministeriet går videre med privatiseringsplanerne. McKinsey vil gå glip af store forretningsmuligheder, hvis projektet strander ved den første undersøgelse. Derfor må man også spørge sig selv, om man kan stole på, at McKinsey bare kommer med lidt uskyldig og uvildig rådgivning, der kan gøre finansministeren klogere?

Jeg tillader mig at tvivle, men det gør Bjarne Corydon åbenbart ikke. Han burde ellers vide, hvordan et konsulentfirma som Mckinsey & Co. arbejder. Hvis ikke kan han jo bare spørge den øverst placerede embedsmand i Finansministeriet, departementschef David Hellemann, der jo selv er tidligere partner i netop McKinsey.

Skræmmende, men det burde ikke længere komme som overraskelse. Hvor udbredt er denne danske korruption? Hvor er journalisterne, når det er et medlem af Folketingspartiets 179 medlemmer som må agere undersøgende presse? McKinsey & Co. var også en stor del af kæppen i hjulet for at få gennemført den første amerikanske offentlige sygesikring, ACA eller ObamaCare. Men deres rapport var udelukkende lavet for at sikre egen fremtidig indtjening og flere rapporter. Skandalerne står i kø og kan findes på internettet på under ti sekunder. Hvor er vores journalister? Sidder de på café med Bjarne og alle vennerne og skraldgriner af pøbelvældets holdningsepidemier?

Og hvor stopper dette groteske udsalg af danskernes fælleseje? Hvis vi skærer kraftigt nok i f.eks. politiets budget, så skriger vi nok også snart efter en privatisering af statens håndlangere. Hvorfor ikke bare udlicitere Folketingsarbejdet til konsulentfirmaer og alle Bjarnes kammerater? Det er jo deres vilje der sker fyldest allerede nu.

“Fascisme skulle snarere hedde korporatisme, fordi det er en fusion af statens og virksomhedernes magt.”

Mussolini havde sgu fat i noget!

Reklamer

From → Artikler, Dong

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: