Skip to content

Smid pamperne på porten

27. januar 2014

Det lyder umiddelbart som en dårlig ide, at sælge dansk fælles energi via skattely til en kynisk amerikansk investeringsbank, som tilmed bærer en stor del af skylden for det globale økonomiske kollaps i 2008.

En lille gruppe mennesker ser dog helt anderledes på sagen: Helle Thorning-Schmidt og Bjarne von Corydon synes det er en skide god ide, at sælge Dong-aktieposter og vetoret til Goldman Sachs. Lisbeth Bech Poulsen, SF, forsvarer salget. Stort set hele Folketinget stemmer for den. Chefer, politikere og rige svigerfamilier, som kommer til at tjene kassen på salget, taler varmt for et salg. Embedsmændene, som arbejder udenfor demokratiets rækkevidde, og i skjul af offentlighedsloven, er ved at falde over hinanden i deres iver efter at få aftalen i hus.

Det giver ikke mening at sælge vores energiforsyning til udenlandske spekulanter. Hvorfor frivilligt afgive medbestemmelse på så vigtigt et område? På hvilken måde skulle det gavne borgerne og staten, at millioner af skattefri kroner føres ud af landet via elforbruget? Politikerne virker alt for opsatte på at sælge fælles dansk ejendom til storsvindlere, selskabstømmere og rovkapitalister. Det kan heller ikke være miljøet de er bekymrede for, når de til vennepriser overlader ansvaret til en forbryderorganisation som Goldman Sachs.

Fortæl mig hvem dine venner er, og jeg skal fortælle dig hvem du er. Hvem er vores politikere, hvem er de som mennesker? Er disse korrupte politikere, embedsmænd, selskabstømmere, Dong-bosser og socialdemokrater vores venner? Bør de overhovedet lede et land som Danmark? Bør de overhovedet have ansvaret for noget som helst?

De skider på vælgerne. De skider på deres medmennesker. De griner os lige op i ansigtet. Og de lytter aldrig. Vi må ikke tale med dem direkte. De føler ikke trang til at skulle forklare eller forsvare deres handlinger. De ved bedst. Vi andre er dumme og dovne. Der må tages strengere straffe i brug for at holde styr på hele den kriminelle befolkning. Vi må overvåges og aflyttes. Vi opfordres til at stikke hinanden, alle os sociale bedragere. De er ligeglade med befolkningens protester, også når det gælder demokrati-undergravende offentlighedslove, som netop hæver politikerne over loven.

179 folkevalgte brodne kar er ved at køre land, miljø, velfærd, borgerrettigheder, privatliv, bæredygtig energi og enhver form for anstændighed i sænk. Er det ikke på tide at vi sætter en stopper for disse forbrydelser, som begås i vores navn? De sidste par regeringer har omdannet Danmark til en racistisk, aggressiv og krigsliderlig nation. Selv medierne skriger på mere blod. Der skæres konstant ned på uddannelse, velfærd og sygehusvæsen. Priserne stiger, temperaturerne stiger. Danske regeringer bomber, angriber, omringer og besætter det ene forsvarsløse land efter det andet. Danske politikere vader i drab, lemlæstelse og tortur. Vi lever i evig krig pga. disse psykopater, som vi har valgt til at lede den danske landsby.

Bjarne Corydon har vi dog ikke selv valgt. Smid ham og de andre pampere på porten!

Reklamer

From → Artikler, Dong

2 kommentarer
  1. Jørgen Jørgensen permalink

    har vi ikke snart betalt nok til folk som ikke producerer så meget som en tegnstift,- men bruger alle midler for at rage til sig, med fix fax midler af alle arter,-og yderligere ikke engang har muligheder for at bruge dem i hele deres levetid,- de er indirekte skyld i at folk lider og dør af sult rundt om i vores verden,-man kunde næsten ønske at de selv skulde prøve det,-hvad skal vi med den slags mennesker her på jorden,- de gør mere skade end gavn,-en slags svar er at de ikke kan tage en eneste kr. med sig over når de dør,- og hvis der så er en anden side ,- hvad tror du så venter der venter dem ?? der,- jeg tror ikke selv den katolske kirke kan hjælpe dem med nogen afladsynd.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: