Skip to content

Kastreringen af NSA-arkiverne, Del 3.

31. oktober 2013

Regnen den Regned’ Hver Eneste Dag. Af Chris Floyd.

“Fint ord, legitimt.”
Edmund, King Lear

Lige et øjeblik, siger du! Klap lige hesten, Hr. Pessimistiske Blogger! Har du helt glemt debatten? Hvad med den ophedede debat i pressen, på TV, og endda i lovgivende forsamlinger verden over, som de omhyggeligt censurerede NSA-afsløringer har fremprovokeret? Den var jo trods alt meningen med det hele, var det ikke? Vogterne af De Gyldne NSA-arkiver, såsom Gellman og Glenn Greenwald, har gentagne gang fortalt os, at hovedformålet med offentliggørelsen af artiklerne har været at skabe en debat. Ikke for at ”gøre skade” på sikkerhedsapparatet på nogen måde, men for at sparke en debat om overvågning i gang. De kloge hoveder mener nemlig grundlæggende, at debatten i sig selv er en god ting.

Snowden understregede selv dette i et interview med New York Times i sidste uge. I en bemærkelsesværdig passage siger han faktisk lige ud, at han mener, at fraværet af en debat er mere alvorligt, end selve sikkerhedsapparatets ophævelse af borgerrettighederne og en række andre KGB-agtige overgreb:

[Snowden] tilføjede, at han havde været mere bekymret over, at amerikanerne ikke var blevet informeret om omfanget af NSAs overvågning, end over selve udførelsen af den.

”Så længe der er bred opbakning i befolkningen, så kan selv den mest privatlivskrænkende og umoralske overvågning forsvares, når der indvilliges i det på baggrund af en velinformeret beslutning, ” sagde han. ”Men sådan forholder det sig imidlertid ikke med overvågningsprogrammer, som indføres i al hemmelighed og udenfor offentlighedens søgelys, og det er et problem. Det udgør samtidig en fare for en normalisering af, at regeringen i ly af mørket tager beslutninger, som har alvorlige konsekvenser for borgerne, uden nogen form for input fra offentlighedens side.”

Selv det ”mest privatlivskrænkende og umoralske” kan altså forsvares hvis der blot er ”bred opbakning i befolkningen.” Hvis jeg må citere Mel Brooks citere Joe Schrank: jeg kan næsten ikke tro mit eget høreapparat. Snowden har åbenbart sat sit liv og frihed på spil udelukkende for at afprøve, om den amerikanske befolkning vil bakke op om den totale overvågning af dem selv og resten af verden. Og hvis de gør det, så kan hele molevitten forsvares. Hvis bare meningsmålingerne til sidst viser, at de fleste er ”nede” med det privatlivskrænkende og vidt forgrenede spionprogram –  det hedder sig jo trods alt, at ”hvis du intet har gjort forkert, har du at intet at skjule” –  så er alt i den skønneste orden. For vi havde jo netop haft en debat om det, ser du, og det er det vigtigste. Sådan kan selv det moralsk forkerte forsvares. Så længe borgerne gives små indblik i den omfattende og dybtgående overvågning, tortur, angrebskrige, og dødspatruljer, og et minimum af offentligt input, så er det det eneste der behøves. Det ville være alt for yderligtgående og skadeligt, hvis nogen på upassende vis fordømte sådanne metoder, som det rent fordærv og statsterror.

Og det skal vi ikke nyde noget af, vel? Vi ønsker blot, som vores kustoder på NSA-arkivet gentagne gange har erklæret, at de nøje censurerede afsløringer vil føre til en debat, som så vil føre til reformer.

Men en ”reform” af hvad? En reform af selvsamme system, der står bag disse alvorlige overgreb og grove forbrydelser. ”Reformer” på magtens egne præmisser, som blot skal udmunde i en mere smagfuld og ”åben” udførelse af dem, og øget statslig ”tilsyn” med dem. Den slags reformer, bemærker Arthur Silber, kan aldrig blive andet end kosmetiske ændringer, da de holder sig indenfor de grundlæggende forudsætninger for et autoritært styre. Resultaterne bliver, som vi har set det tidligere i forbindelse med mord, tortur og totalovervågning: en ”legitimering” af statens overgreb, med tilbagevirkende kraft, og en styrkelse af gældende lov. Som f.eks da præsidentkandidat Obama i 2008 stemte for en ”lovliggørelse” af Bush-regimets ulovlige overvågningsprogrammer (og for at undtage de magtfulde virksomheder, som var blevet tvunget til samarbejde, for ethvert ansvar for disse forfatningsstridige forbrydelser). Og desuden hans overivrige forsikringer til sikkerhedsapparatet om, at de aldrig nogensinde ville blive stillet til ansvar for deres hensysnløse vold, mord, og afskyelige overgreb på forfatningen.

Lad os for et øjeblik forsøge, og uden direkte sammenligning, at sætte disse bemærkelsesværdige påstande ind i en alternativ historisk sammenhæng: Forestil dig følgende passage i en fiktiv berlinsk avis, anno cirka 1943:

”En talsmand for Berlinske Tidende udtaler, at avisen vil offentliggøre whistlebloweren Dietrich Schmidts afsløringer, i et forsøg på at starte en debat om Hitler-adminstrationens systematiske mord på jøder i de besatte områder. Talsmanden udtaler samtidig, at avisen nøje gennemgår og censurerer dokumenterne, som kortlægger massemordene.

”Vi kunne aldrig finde på at lægge hele arkivet ud til offentligheden,” sagde talsmanden. ”Det kunne være til stor fare for de ansatte i nationens sikkerhedsapparat. Nej, vi gør bare det journalister altid har gjort: at udvælge og redigere det materiale, som vi mener offentligheden bør have kendskab til, uden at bringe nationens sikkerhed og ansatte i fare. Debatten, om regeringens politik med at dræbe Europas jøder, har nærmest været ikke-eksisterende, men vi mener, at det ville være sundt med en debat. Hvis regeringen virkelig mener, at drabene er en god idé, så lad dem offentligt argumentere for den, lad os veje alle fordele og ulemper, og tage en seriøs diskussion om denne politik. Måske kan det føre til reelle reformer, og øget tilsyn med statens massemord. Det ville tilføre mordprogrammet en vis legitimitet, hvilket det for øjeblikket mangler, og samtidig lægge en dæmper på regeringens uheldige tendens til, at føre politik i ly af mørket.””

Snowden, og vogterne af hans arkiv, ville selvfølgelig stille sig skarpt imod ethvert kompromis, enhver ”debat” og ”reform” vedrørende nazistisk folkemord. Eksemplet har til formål at sætte det moralske spørgsmål i et meget tydeligt relief. Det handler ikke om graden af legitimitet som måske, måske ikke, ville opnås ved en bred ”debat” eller ”reform” af systemet. Det handler derimod om den nuværende moralske accept af eksisterende politikker udført af regeringen: statens vilkårlige drab på mennesker, uden så meget som skyggen af anklageskrift eller retssag; gennemgribende overvågning blottet for enhver retsindighed eller respekt for individets ret til frihed og selvstændighed, og samtlige andre overgreb indenfor det spektrum, såsom indespærring på ubestemt tid, hemmelige militæroperationer, og tortur. (Et af Obamas føste PR-træk var, at forbyde visse af statens torturmetoder, men det har langt fra sat en stopper for regeringens brutale overgreb på det område, hvor det seneste eksempel, fra denne hemmelige underverden, er den særdeles modbydelige tvangsfodring af fanger på Guantanamo Bay.)

Men alligevel skal vi altså tro på, at dette imperialistiske og militaristiske system, som netop er baseret på disse forbrydelser og overgreb, kan ”reformeres” af en ”debat” internt i systemet, som var det en naturlig selvfølge.

Men lad os nu ikke være så pessimistiske. Der skal selvfølgelig nok komme nogle få reformer i kølvandet på de omhyggeligt censurerede NSA-afsløringer, måske i lighed med Church-komiteens reformer i 1970erne, hvor afsløringerne af statens rædselsvækkende og gennemgribende overvågning førte til oprettelsen af … den hemmelige FISA-domstol, der i al hemmelighed gennem årtier har godkendt statens hemmelige overvågning med en så pålidelig omhu, at det kan få ethvert gummistempel til at blegne af misundelse. Jeg vil vædde på, at ”debatten” som blev sparket i gang af Snowden-arkivet, vil få antallet af virksomhedsejede senatorer og repræsentanter, som sidder i hemmelige udvalg der skal holde tilsyn med statens altomfattende spionprogram, til at vokse. Og hvem ved, måske får vi endda en ny hemmelig domstol, som skal præsidere over den nuværende hemmelige domstol, som hemmeligt godkender apparatets operationer. Måske kommer der oven i købet flere Hollywood-film ud af det, ligesom Zero Dark Thirty og The Fifth Estate. Det ville ikke være helt dårligt!

I mellemtiden kan vi lade os opsluge af den slags dødspatrulje-pornografi, som Gellman og Washington Post spytter ud fra Snowden-arkivet, komplet med statsgodkendte læk fra insidere og ”tidligere topansatte hos efterretningstjenesten,” som alle er ivrige efter, at forvandle Snowdens systemundergravende guld til egennyttigt imperialistisk bundfald.

…..

Fra From Dissident Gold to Imperial Dross: The Neutering of the NSA Archives af Chris Floyd. Oversat af Du er Journalist.

Kastreringen af NSA-arkiverne, Del 1.

Kastreringen af NSA-arkiverne, Del 2.

Advertisements
4 kommentarer
  1. The Rain it Raineth Every Day (Shakespeare)

    When that I was and a little tiny boy
    With hey, ho, the wind and the rain,
    A foolish thing was but a toy,
    For the rain it raineth every day.

    But when I came to man’s estate,
    With hey, ho, the wind and the rain,
    ‘Gainst knaves and thieves men shut their gate,
    For the rain it raineth every day.

    But when I came, alas, to wive,
    With hey, ho, the wind and the rain,
    By swaggering could I never thrive,
    For the rain it raineth every day.

    But when I came unto my beds,
    With hey, ho, the wind and the rain,
    With toss-pots still ‘had drunken heads,
    For the rain it raineth every day.

    A great while ago the world began,
    With hey, ho, the wind and the rain,
    But that’s all one, our play is done,
    And we’ll strive to please you every day.

    Et bud fra en canadisk webside er:

    “Men hvad betyder det? Måske at visse ting i livet er forudsigelige, og som man kan være helt sikker på vil ske, som f.eks at solen står op hver dag – og at man med tiden kommer til at betale skat.”

    En anden sikker ting i livet er, at “magt korrumperer, absolut magt korrumperer absolut.”

Trackbacks & Pingbacks

  1. Kastreringen af NSA-arkiverne, Del 2. | Du er Journalist
  2. Kastreringen af NSA-arkiverne, Del 3
  3. Kastreringen af NSA-arkiverne, Del 3 - DENFRI.dk

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: