Skip to content

Weekendavisens forældede giftgasser

29. august 2013

Løgnen om Iraks masseødelæggelsesvåben er tilbage. Tidligt fredag morgen d. 23. august 2013, befandt den sig i et tweet om giftgasangrebene i Syrien:

Politikens korrespondent i Washington, Jakob Nielsen, ser åbenbart ikke noget problematisk i den logik. Irak havde ingen våben i 1998, og de kunne heller ikke have nogen i 2003, pga. af kemikaliernes korte levetid. Men løgnen overlevede blandt politikere og medier. En løgn, som Bush og Fogh piftede op med forfalskede beviser, og gik i krig på. 2013-udgaven af løgnen er fremstillet i Weekendavisens leder, Gift, et sandt krigsretorisk mesterværk, skrevet af chefredaktør Anne Knudsen.

Weekendavisen vil i krig med Syrien. Lederen er et nærmest surrealistisk dokument, som tager afstand fra virkeligheden og konstruerer sin egen. Et bizart skønmaleri af hvidvask, historieforvrængning og dobbeltmoral. Et farvel til journalistikken, og goddag til våbnene.

Anne Knudsen blæser til angreb, mens violinerne spiller:

Weekendavisens leder: Gift

Er det normal praksis for avisen, at man beder sine læsere lukke øjnene og forestille sig eksistensen af ikke-eksisterende våben, for derefter at kræve personer ude i virkeligheden straffet for at bruge dem?

Prøv i stedet at erindre, at de våben ikke var der. Verdens efterretningstjenester og FNs våbeninspektører havde afvist det flere år forinden 2003. Omfattende inspektioner, handelssanktioner og bombardementer forhindrede yderligere produktion. Derfor måtte Colin Powell fremlægge falske beviser for FN, og derfor måtte Anders Fogh og Per Stig Møller lyve for Folketinget, for at få deres krig, godt hjulpet af mikrofonholdende journalister.

Der var altså intet at bringe i skjul i Syrien dengang, og i øvrigt er det syriske Ba’ath-parti, og det irakiske, hverken partifæller eller allierede. Deres veje skiltes i 1966, og partiet i Syrien kæmpede tilmed på USA og de allieredes side under Golfkrigen. Beder Anne Knudsen virkelig sine læsere om at prøve at erindre sig, at Hussein, ifølge “utallige irakere” som “i sin tid hævdede” det, skjulte våben, som alle ved ikke eksisterede, hos sine politiske modstandere i Syrien?

Syrien har i flere årtier haft egne arsenaler af kemiske våben. Så hvorfor bringe Irak-løgnen på bane igen, på så tyndt et grundlag, når det oven i købet er helt unødvendigt?

Antropolog Anne Knudsen minder lidt om en kvindelig, dansk Tom Friedman. Hun slynger om sig med flotte ord, som på overfladen virker intelligente, men som i virkeligheden er ganske meningsløse:

Weekendavisens leder, Gift, afsnit 2.

Bullshit. Vesten intervenerede først, da Irak besatte oliestaten Kuwait, og gjorde intet da Hussein gassede både iranere og egen befolkning. Så “amerikanerne” følger i virkeligheden bare det samme mønster i Syrien.

Det var tyske, amerikanske, britiske og danske firmaer m.fl., som solgte materialer og udstyr til etableringen af Iraks kemiske, biologiske og atomare masseødelæggelsesvåben i 1980erne. Dengang støttede vesten Saddam Hussein i krigen mod Iran. Danmark havde en aftale om “industrielt, videnskabeligt, økonomisk og teknisk samarbejde” med Irak, og leverede bl.a. krigsskibe, granater, og gødningsfabrikker.

Allerede inden Ronald Reagan i 1983 sendte Donald Rumsfeld til Bagdad, med milliarder af dollars og kemikalier, vidste man, at Saddam Hussein næsten dagligt brugte kemiske våben mod iranerne. Forsendelserne fortsatte endda efter giftgasangrebet på den kurdiske by Halabja i 1988, som dræbte mindst 5000 mænd, kvinder og børn.

Weekendavisens leder, Gift afsnit 3

Chefredaktøren virker fortørnet over, at Militærchefen Obama tøver med at angribe Syrien. Hun følger samme mønster som for ti år siden, og har ikke brug for beviser. “Det er Assads styrker, som har brugt giftgassen; det er ikke noget vi tror, det er noget vi ved.” Angrib!

Tidligere FN-undersøgelser har dog også haft de vestligt støttede oprørere under mistanke for det. Så bør man som journalist ikke se lidt mere kritisk på påstande fra de regeringer, som tidligere har løjet om masseødelæggelsesvåben? Hvem får mest ud af et giftgasangreb udført af Syriens regering? Det er rent selvmord for Assad og hans regime, at bruge kemiske våben. Det vil udløse en vestlig invasion, som dermed tager magten fra ham og  giver den til oprørerne, som det skete i Libyen. Men det eneste vi ved lige nu er, at vi intet ved.

Tilbage til Knudsens Serum Institut:

Weekendavisens leder, Gift afsnit 4 1 weekendavisens leder gift afsnit 4b

Vor herre bevares. Vestmagternes Godmodige Kærlighedsmilitær sendte barmhjertige soldater ind i Libanon, i håb om fred og gode vibrationer. Patriotiske glædestårer strømmer ned af Knudsens kinder.

Israel invaderede Libanon, med øje på at nedkæmpe PLO, den palæstinensiske befrielsesfront. Men det blev også til angreb på syriske og libanesiske styrker, kurdere, kristne, drusere, muslimer, og et udvalg af venstre- og højreorienterede grupper. Det hele endte med en besættelse af det sydlige Libanon. Man indsatte en pro-israelsk præsident, Bachir Gemayel. USA, Frankrig, og Italien kom til landet som fredsbevarende styrker, for at beskytte de flygtende palæstinensere fra israelske overgreb.

Da Gemayel blev myrdet, efter en måned på posten, søgte Israel hævn. Det viste sig senere, at præsidentmordet var blevet begået af en libanesisk milits, med forbindelser til Syrien, og ikke af palæstinensere, men da var det for sent. Israel omringede to palæstinensiske flygtningelejre i Beirut, Sabra og Shatila, og lod Gemayels blodtørstige partisoldater gå løs på børn, kvinder og mænd. Op mod 3500 mennesker blev henrettet, slagtet og voldtaget. Janet Lee Stevens, amerikansk journalist:

“Jeg så døde kvinder i deres huse, kjolerne trukket op over hoften, med spredte ben; grupper af unge mænd opstillet langs en mur i en gyde og skudt; børn med halsen skåret over, en gravid kvinde med maven sprættet op, med åbne øjne og et tilsodet ansigt, fastholdt i et lydløst skrig i rædsel, utallige børn og spædbørn, gennemhullede af knivstik eller flået i stykker, og smidt på affaldsdynger.”

FNs Generalforsamling fordømte massakren, som blev erklæret for et folkemord. Ti af Israels trofaste og venner afstod dog fra at stemme, heriblandt USA, Frankrig, Italien, Storbritannien og Danmark.

Det anslås, at omkring 19.000 mennesker var blevet dræbt, og 30.000 såret, da Israel endelig forlod Libanon i 1985. USA havde fra begyndelsen støttet med våben og opbakning til Israels invasion, og blev trods rollen som fredsbevarende styrke i landet, alligevel set som en del af besættelsesmagten. I krig må man vel også forvente modstand?

Weekendavisens leder,  Gift afsnit 5

Vi skal altså angribe Syrien, så Libaneserne “måske efterhånden” kunne holde fred? Weekendavisen lyder som en desperat brugtvognsforhandler, og vil igen have os til at forstille os en anden virkelighed. Et 30 år gammelt militært angreb graves frem, for at retfærdiggøre en krig mod Syrien i 2013. Det virker desperat.

Onde viljer og groteske påstande:

Weekendavisens leder, Gift afsnit 5

Måske kunne USA, Storbritannien og Danmark i stedet overveje fredens vej. Hvis vi først stopper vores krige, så følger andre måske efter. Det er forsøget værd.

Anne Knudsen håner millioner af døde og levende irakere, med den rystende bemærkning om, at irakerne ikke er færdige med at “afgøre” hvordan balancen i landet skal være. Hun vil have os til forestille os, at den slags foregår stille og roligt i irakiske samtalekøkkener, med håndslag over hækken til naboen, hvor stammens ældre diskuterer balance og harmoni, mens unge mennesker danser og forelsker sig til tonerne af harmonikamusik.

Det virkelighedsfjerne møder det absurde i erklæringen om, at der er fredeligere i det terrorplagede Irak, end i andre lande med fred. Man vil nødigt befinde sig i et land med borgerkrig så! Tusinder af mennesker, flere hundrede alene denne sommer, er blevet dræbt som følge af kampene mellem magthavende sunni og shiamuslimer i Irak. Det foregår med bilbomber, selvmordsbomber og dødspatruljer. Angrebene er rettet mod moskeer, markeder, kontorer, bryllupper og begravelser. Den samme terrortaktik bruges også af USA i lande som Pakistan, Afghanistan og Yemen.

Krigsanalytikeren og militærstrategen Anne Knudsen, sidder i Weekendavisens kommandocentral i Pilestræde, og konkluderer:

Weekendavisens leder, Gift afsnit 7

“Vi har gode erfaringer med væbnet intervention.” En chokerende og forkastelig erklæring fra den danske elite. Det gik af helvede til i Irak, og det gik af helvede til i Libyen. Millioner af mennesker dræbt, såret og sendt på flugt. Begge lande er sunket ned i blodig terrorkrig. USA og Vesten begik krigsforbrydelser, tortur, omfattende brud på menneskerettighederne og brud på international lov, og det hele var baseret på løgn og manipulering. Gode erfaringer for hvem?

Til sidst hyldes George W. Bush for hans handlekraftige invasion af Irak, og mener, at irakerne, afghanerne og libyerne bør være taknemmelige for vore “humanitære interventioner”. Og folk der hader Bush kan bare lukke, for “interventionen” i Irak var vellykket. Var Kommandant Knudsen fuld da hun skrev det her, eller er det krigsliderlighed? Er hun blevet afhængig af interventioner?

Interventioner fremstår vellykkede, når medierne ikke skriver om de negative konsekvenser af dem, og ofrene ikke bliver hørt. Vellykkede, når man lever i Anne Knudsens fantasiverden. Hvis hun virkelig mener, at “børn hverken er mere eller mindre døde” hvis de bliver dræbt af giftgas, end hvis de bliver dræbt med bombefragmenter; hvor er så alle historierne om ofrene for f.eks. israelske klyngebomber i 2006, amerikanske klyngebomber i 2009, eller nogle af de børn som er blevet dræbt af droner i august 2013? Dem hører vi aldrig om. Deres ansigter eller navne kommer ikke i avisen eller på skærmen.

Trods løgnen om Iraks masseødelæggelsesvåben, forholder medierne sig stadig ukritisk til politikerne og deres motiver. Vi forholdt os ukritisk til mediernes propaganda i 2003, men det behøver vi ikke gøre her i 2013. Med journalister som disse, er en fri presse kun fri på papiret. Når medierne, med alle tilgængelige midler, forsøger at presse landet ud i en krig, så er det på tide at smide dem på porten. Eller klynge dem op mod betalingsmuren.

Reklamer
23 kommentarer
  1. Det bliver i øvrigt interessant at se, om Vesten stadig vil skride ind og straffe synderne, hvis man finder ud af, at det er OPRØRERNE, der har brugt giftgasser.

    Jeg tvivler.

    • Det virker som om, at der nu er så meget løgn og hykleri på bordet, at selv USA er ved at kortslutte.

      DR Nyheder bruger ordene hævnangreb og straffeaktion om den “humanitære intervention”, som snart befrier syrerne for alle deres problemer. En af deres eksperter mener, at et “lynindgreb” viser ligegyldighed fra Vestens side. Intet siger “jeg elsker dig” som en besættelse og væg-til-væg tæppebombning.

      Krig er fred.

      • I det mindste kalder de det en hævn- og straffeaktion. Jeg hader, når det bliver kaldt andet – for det er lige præcis, hvad det er. Hvis de bekymrede sig om de civiles liv, havde de handlet (humanitært) længe inden.

  2. “I det mindste kalder de det en hævn- og straffeaktion”

    Ja, det er en absurd virkelighed vi befinder os i, når denne mere ærlige betegnelse, kan ses som et lille fremskridt. Den røde linje burde trækkes, når en regering dræber ét menneske. Eller ved fængsling af uskyldige på ubestemt tid. Træk den ved tortur.

    Her er et interessant program, fra denne uge, af The Corbett Report: Who is really behind the Syrian war?

    Iran-Irak pipeline, Israels plan om destabilisering af landene omkring dem, Qatar betaler rebeller og oprørere for terror (og giftgasangreb?) og selvfølgelig de store amerikanske våbenproducenter og andre corporations, som tjener styrtende på krig. Grådighed og magt.

  3. Det er i det hele taget en meget underlig påstand, at Saddam skulle have flyttet sine (ikke-eksisterende, men hvis vi nu antager det modsatte) kemiske våben til Syrien. Jeg læste også flere der spekulerede i det allerede sidste år. Bush sagde at “historien ville frikende ham”. Det er næsten blevet til et neokonservativt dogme som man nu ivrigt forfølger for at vaske hænder ovenpå krigen.

    For man kan ikke rationelt argumentere for at Saddam skulle have flyttet sine kemiske våben forud for invasionen. Hvad skulle grunden være til det?

    Irak og Syrien var notoriske fjender, den primære grund til at Irak anskaffede sig kemiske våben var, at man ville bruge dem i deres krig mod Iran. Under Iran-Irak-krigen var Syrien tæt allieret med Iran og sågar det eneste arabiske land der støttede dem. Syrien støttede ‘befrielsen’ af Kuwait under Golf-krigen, og det syriske og irakiske Baath-parti var notoriske ærkefjender. Det giver ingen rationel mening.

    Hvis Saddam havde kemiske våben eller andre former for masseødelæggelsesvåben ville den eneste grund til at have dem være, at han ville konsolidere sin egen magt og afskrække en udenlandsk invasion (husk: man invaderede ikke Irak fordi man troede de havde masseødelæggelsesvåben, man invaderede Irak fordi man vidste de ikke havde masseødelæggelsesvåben, havde et forkrøblet militær og reelt var forsvarsløst overfor en invasion). Den eneste grund til at man ville kunne føle sig overbevist om at Saddam havde ‘flyttet’ disse våben (udover beviser, åbenlyst) skulle være, at Saddam ville ‘drille’ amerikanerne og give dem en lang næse overfor verdenssamfundet. Og man er godt nok langt ude, hvis man tror Saddam ville opgive sin magt for det.

    Godt indlæg igen, DUJ. Jeg læser ivrigt med 🙂

    • Lasse,
      Glad for at du følger med. Og tak for den gode og uddybende kommentar. Både Bush og Obama kan altså bruge Syrien til at få pyntet på renomméet. Og det altså ved at slå på nogen som er mindre end dem selv, som altid. Verdens historiens største, bedst finansierede og mest avancerede militærmaskine vælger udelukkende vindmøller som fjender – og taber alligevel hver gang:

      (husk: man invaderede ikke Irak fordi man troede de havde masseødelæggelsesvåben, man invaderede Irak fordi man vidste de ikke havde masseødelæggelsesvåben, havde et forkrøblet militær og reelt var forsvarsløst overfor en invasion)

      Har andre medier eller journalister taget afstand fra de vanvittige og groteske påstande i Anne Knudsens leder? Sandsynligvis ikke. Weekendavisens læsere fra “det veluddannede segment” æder det måske også råt. Som resten af medierne og befolkningen:

      Medieoplysning: Krigsdriften i vores tænkning
      http://medieoplysning.dk/?p=2488

  4. Det er jo dig der bullshitter. Wikileaks har angivet, at der var WMD’er i Irak. Alene 500 ton yellowcake, er jo skræmmende.
    Du bullshitter også med hvem der leverede våben til Saddam. SIPRI har oplyst at Saddams største våbenleverandører var Sovjet, Frankrig, Kina, Tjekkoslovakiet og Polen.

    • Hodja, artiklen handler tydeligvis om giftgasser, ikke yellowcake.

      Yellowcake, som der på verdensplan årligt produceres 64.000 ton af, er ikke i sig selv et WMD. Det skal først gennem flere processer, før det kan bruges til atomenergi eller bomber, hvilket Irak ikke havde mulighed for.
      De 500 ton du refererer til, havde FN og IAEA fuld kendskab til, og stoffet er ikke ulovligt at opbevare ifølge international lov. Så det er altså ikke voldsomt skræmmende. USA fragtede det ud af Irak i 2008, hvilket kostede 70 mio. dollars, og solgte det til et canadisk firma. Derefter krævede de regningen betalt af den irakiske stat.
      http://www.cnn.com/2008/US/07/07/iraq.uranium/index.html?_s=PM:US

      Sovjetunionen solgte rigtigt nok for omkring 9 mia. dollars konventionelle våben til Irak, i årene 1986-1988: 2000 tanks, 300 kampfly, Scud-missiler, tungt artilleri og pansrede mandskabsvogne. Både Øst og Vest havde gang i våbensalget. Men artiklen handler om giftgasser.

      USA og Storbritannien solgte teknologi og materialer til opbyggelse af Saddam Husseins atomare, kemiske og biologiske våben. Tyskland byggede som sagt de første produktionsanlæg. Danmark sendte krigsskibe, granater og atomforskning. Storbritannien ydede bl.a. støtte til sennepsgas-produktion. Flere vestlige lande deltog.
      https://www.commondreams.org/headlines02/0908-08.htm

      USA solgte miltbrand, nervegas, pølseforgiftning, West Nile feber, tuberkulose virus, lungebetændelse virus, bakterier som opløser indre organer, salmonella og e. kolibakterier til Irak helt indtil 1992. Og eksporten stoppede altså ikke efter giftgasangrebet i Halabja i 1988. Dét er skræmmende.

  5. bloggernavn permalink

    Anne Knudsen. A.K. AK. AltidKlarsidenVietnamogtildendagjegdør… what the f…, uanset om man går ind i Syrien eller ej, og med hvilke motiver, og hvad resultatet heraf end måtte blive, så er det den mest hjernevaskende argumentation, man overhovedet kan forestille sig. Mon Weekendavisens læsere har haft sønner eller døtre i Irak? Mon de overhovedet kan forestille sig rækkevidden af de løgne, de i ideologiens navn ser bort fra? Om det var smart eller rigtigt at gå ind i Irak eller ej, har sådan set ikke så meget med George Bush at gøre. Med løgn som argument at gå i krig, herefter startende en sekterisk borgerkrig og forlade denne uløst er jo en forkert handling uanset om motivet har været “demokrati”, “hævn” eller “olie”. Historien vil nok med en vis ret fastholde, at motivet var “demokrati”, men det Irak, man efterlod sig, i en forvansket form af et demokrati, er jo på de fleste punkter værre stillet end før krigen. Hvilket man selvfølgelig ikke ser, når man begrænser sit udsyn til Irakisk Kurdistan. USA vandt krigen, men tabte borgerkrigen og tabte forsøget på en mere human overgang til et demokrati i irakisk udgave, ligesom der forhåbentlig en dag kommer demokratier i Tunesien og Egypten i deres respektive udgaver uden militær intervention fra USA. Syrien? Tjah, en magtdeling er vel det, man skal gå efter. Vil vi virkelig have mere blod på hænderne i en regional konflikt, hvor vi – trods mediernes indsats på at overbevise – ikke ved, hvilken opposition der vil overtage magten, og hvad de vil med den.

    • AK 47? At kalde det “den mest hjernevaskede argumentation, man overhovedet kan forestille sig”, er nok hverken for stærkt eller helt forkert, at bruge i dette tilfælde. For ellers må det jo overlagt løgn. Men hvad er værst?

      “Mon Weekendavisens læsere har haft sønner eller døtre i Irak? Mon de overhovedet kan forestille sig rækkevidden af de løgne, de i ideologiens navn ser bort fra?” Virkelig gode spørgsmål.

      Dick Cheney og høgene lagde angrebsplaner mod Irak allerede under Clintons præsidentperiode, og manglede et påskud, og fandt mange efter 9/11. Terrorforbindelser (som var ikke-eksisterende), masseødelæggelsesvåben (som var ikke-eksisterende), og at Saddam smed FN-inspektører ud af landet (USA trak dem selv ud af landet). Dertil kom alle de fordrejede, manipulerede og forfalskede beviser man forelagde i FN.

      Uanset motiverne, og uanset hvilke “noble” grunde vi vedhæfter det (demokrati, frihed, terrorbekæmpelse) så er det stadig ulovligt og forkert (og anses for en krigsforbrydelse), at angribe et land som ikke udgør en trussel. Det er jo vanvittigt at tro, at man ved at bombe, dræbe, lemlæste og destruere et helt land, kan indføre demokrati og fred.

      Dick Cheneys firma Halliburton tjente flere hundrede milliarder dollars på angrebet og besættelsen af Irak.

Trackbacks & Pingbacks

  1. Medierne lyver » Når krigstrommerne buldrer, vil medierne lege krig
  2. Eksperternes Nye Klæder | Du er Journalist
  3. Krigsforbryder, moi? | Du er Journalist
  4. Virkelighed og vindmøller | Du er Journalist
  5. Smid pamperne på porten | Du er Journalist
  6. Smid Bjarne på porten | Du er Journalist
  7. Weekendavisens forældede giftgasser
  8. Virkelighed og vindmøller
  9. Smid pamperne på porten!
  10. Den opdigtede atomtrussel fra Iran | Du er Journalist
  11. Danmark fordømmer Danmarks sabelraslen | Du er Journalist
  12. Politikens hjernedøde tankelæser | Du er Journalist
  13. Danmark fordømmer Danmarks sabelraslen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: