Skip to content

Krigsforbryder, moi?

27. april 2013

500.00 irakiske børn døde som følge af Vestens sanktioner mod Irak, ifølge UNICEF. Vi ville dog stadig gerne købe deres olie. Sanktionerne rystede ikke Saddam Hussein, men vi tvang tværtimod en uskyldig befolkning i knæ og smadrede et relativt velfungerende samfund. Hundredetusinde dræbte, sårede og flygtede i kølvandet på vores efterfølgende angreb på landet. Amerikanske, danske og andre vestlige regeringer løj for parlamenter og egne statsborgere om grundlaget for invasionen. De bildte os ind, at de bomber og kemiske våben, som Vesten havde solgt dem i 1980’erne, nu var rettet mod os selv. Noget måtte der gøres. Colin Powell løj for hele verden, og fremviste et par falske lysbilleder, som politikere og medier åd råt, og gylpede videre til vælgere og læsere. På samme måde løj Per Stig Møller og Anders Fogh Rasmussen fra Folketingets talerstol, og banede vejen for dansk krigsdeltagelse, og et muligt handelseventyr.

Siden 2001 har det været vores mission, at bombe moderne demokrati ind i hovederne på de krigsgale muslimer nede i Mellemøsten og Afrika. Vi har dog i mellemtiden måtte suspendere vore egne demokratier og retsprincipper, mens det glorværdige korstog står på. Vores ledere hæves over loven. Det seneste søm i kisten er Offentlighedsloven, som gør det muligt for ministre, at handle ulovligt uden frygt for at blive opdaget af nysgerrige journalister. Et åbent demokrati kræver tydeligvis mere lukkethed i disse tider. Der går nok ikke lang tid inden vi i Danmark også bliver solgt Obama-modellen: fuld immunitet med tilbagevirkende kraft til tidligere Bush & co, embedsmænd og torturbødler.

Sanktionerne af Irak gjorde, at befolkningen svækkedes, og styrkede dermed Saddam Husseins magt. Indbyggernes levestandard faldt drastisk. Infrastruktur og samfund kollapsede. Der er ikke tid eller kræfter til at vælte en diktator, når man skal kæmpe for få nok at spise hver dag, eller er uden adgang til livsvigtig medicin. Vi slog en halv million børn ihjel for hvad? Irak samarbejdede med FNs våbeninspektører, som hele tiden slog fast, at der ikke var eller kunne være flere våben i landet. Men politikere og journalister valgte at overhøre dette. Danskerne var midt i fladskærmsræs og boligboble, ingen grund til at forstyrre dem. Men efter tretten års afstraffelse af irakerne uden politisk resultat, var vi til sidst nødt til at bombe og destruere hele landet; nu skulle de våben altså findes. Altså de våben vi vidste ikke fandtes.

Ti år efter har de samme medier, politikere og vestlige befolkninger intet lært: nu er det Iran som “er tæt på” at have masseødelæggelsesvåben. Og de vil blive rettet mod os, forsikrer politikere og medier os om. Skræmmekampagnerne kører igen. “Det er ikke noget vi tror, det er noget vi ved.” Israelske ledere har i mere end ti år hævdet, at Iran er under et år fra at have atombomben. Iranske ledere har i mere end ti forsøgt at fortælle os, at de slet ikke vil have atombomber. Vi må svække landet ved at indføre de sanktioner, vi ved ikke virkede mod Irak. Vi ved, at de er nytteløse. De styrker tilmed landets diktator og gør ham endnu mere magtfuld. Saddam skovlede oliemilliarderne fra vesten ind, mens resten af landet led, sultede og døde. Vi fodres dagligt med historier om disse hensynsløse, sindssyge og ondskabsfulde diktatorer. Hvorfor skulle Ahmadinejad pludselig blive blød om hjertet, fordi hans befolkning lider en smule sult og nød? Er selve konceptet med et diktatur ikke, at man er ret ligeglad med sine undersåtter?

Men efter de såkaldte ambassadeangreb, er Villy Søvndal enten kold og kynisk, eller bare komplet uvidende:

Danmark bakker op

New York Times bragte i december 1995 en FN-rapport, som advarede:

NYT Iraq sanctions 1995

Er Villy Søvndal ikke bekendt med Irak-sanktionernes massemord og groteske ineffektivitet? Det må vi stærkt gå ud fra, at en regeringsleder er. Hvis ikke, hvad kvalificerer så denne mand til udenrigsministerposten? Terrorister dræber uskyldige for at få deres krav gennemført. Måske mener han, som Madeleine Albright, at det er prisen værd:


Video: USAs daværende udenrigsminister, spurgt i 1996 i tv-programmet 60 Minutes, om en halv million døde irakiske børn er prisen værd: “Det er en svær beslutning, men jeg mener det er prisen værd.”

Krigsforbrydelse, ifølge Gyldendals Den Store Danske:

krigsforbrydelse, brud på krigens love og sædvaner. Krig er folkeretligt reguleret dels ved gammel sædvaneret, dels ved Haager Landkrigsreglementet af 1907 og Genèvekonventionerne af 1949 med tillægsprotokoller m.m. Krigsforbrydelser omfatter bl.a. mord på eller mishandling af civile og fanger, plyndring, deportation til tvangsarbejde og ikke-nødvendige ødelæggelser.

Efter 2. Verdenskrig dømtes ledende tyskere og japanere ved internationale militærdomstole i Nürnberg og Tokyo for krigsforbrydelser samt for forbrydelser mod freden, dvs. angrebskrig m.m., og forbrydelser mod menneskeheden, bl.a. udryddelse af befolkningsgrupper. I Danmark blev der dømt i henhold til en lov af 1946 om krigsforbrydelser.

FN’s Sikkerhedsråd besluttede i 1993 og 1994 at oprette internationale domstole til pådømmelse af krigsforbrydelser i det tidligere Jugoslavien og Rwanda, men i 1998 oprettedes Den Internationale Straffedomstol med sæde i Haag, der skal behandle sager om folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, herunder tortur og voldtægt, krigsforbrydelser og aggression.

Hvor meget kan USA og Danmark efterhånden dømmes på, ud fra denne liste, som vi i sin tid selv skrev under på? Hvorfor konfronterer journalisterne ikke den danske regering, eller informerer den danske befolkning om dette? Ifølge Genévekonventionerne begår vi krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Er det overlagt folkedrab Villy Søvndal bakker op om?

Fra samme artikel i Politiken, december 2011:

Udenrigsminister Villy Søvndal tilslutter sig kravet fra blandt andre Storbritannien, Frankrig og Tyskland om kraftigt skærpede sanktioner mod Iran.

Formentlig også i form af en olieembargo.

»Ja, det vil jeg tro. Umiddelbart vil jeg synes, vi skal være villige til at gå langt for at tvinge iranerne tilbage til forhandlingsbordet. Det er helt afgørende for, at Iran ikke udvikler sig til en atommagt«, siger Søvndal på vej ind til EU’s udenrigsministermøde.

Manden er villig til at gå langt. Nogen skal dø. Men for hvad? Iran er et land med fuld suverænitet og har underskrevet Traktaten om ikke-spredning af kernevåben – i modsætning til Israel, Pakistan, Indien og Sydsudan. USA har over 5000 atombomber. Samtlige amerikanske efterretningstjenester har erklæret, at Iran hverken har eller arbejder på en atombombe. De er i deres fulde ret til at bruge atomenergi. Når vi aggressive lande har atomvåben, hvorfor må de relativt passive så for alt i verden ikke? Iran har ikke angrebet et andet land i over 200 år. Hvornår var sidste gang vi selv angreb et andet land, som ikke truede os? Hvor mange har vi invaderet siden 2001? Hvor mange lande har Danmark været med til at bombe indenfor de sidste 10-20 år?

Medierne bør stille alle disse spørgsmål, forlange svar, men gør det ikke. Vi har ikke set skyggen af en anklage eller retssag mod tidligere regeringsledere, som sendte Danmark i krig mod Irak på en løgn. Eller nuværende, som skamløst kræver massemord på uskyldige mennesker i Iran. Vestlige ledere og Haag nævnes aldrig i samme sætning. Medierne er en del af statsapparatet , og hvorfor skulle statsapparatet angive og anklage sig selv? Når politiet undersøger sig selv, ender det jo som regel med en frifindelse.

Propaganda hænger uløseligt sammen med krig. Vi lever i en endeløs krig. Vores samfund er alene oplyst af krigsforbrydere og menneskerettighedskrænkere som Villy Søvndal, Per Stig Møller og Anders Fogh Rasmussen. Danmarks udenrigsminister er enten uvidende eller hensynsløs. Hvad er mest skræmmende?

Læs også Søvndal falder for Kejseren og Weekendavisens forældede giftgasser.

”Irak har masseødelæggelsesvåben, det er ikke noget vi tror, det er noget vi ved. Irak har selv indrømmet, at det har haft sennepsgas, nervegas, miltbrand, men Saddam vil ikke afregne. Han vil ikke fortælle os, hvor og hvordan de våben er blevet destrueret. Det ved vi fra FN’s inspektører, så der er ingen tvivl i mit sind”.

Anders Fogh Rasmussen. Pressemøde 21. marts 2003 om grundlaget for Irakkrigen (Wikiquote)
Advertisements
One Comment

Trackbacks & Pingbacks

  1. Villy vildleder vælgerne | Du er Journalist

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: