Skip to content

Ubemandede medier dræber militante i Pakistan

10. oktober 2012

En artikel i New York Times fra 29. maj 2012, afslører Obamas strategi som skal reducere antallet af civile dræbte med droner, i Mellemøsten og det nordlige Afrika. Planen går i al sin enkelhed ud på, at man tæller alle krigsduelige mænd og drenge, som dør i et angreb, med på listen over over militante.

Hvis en formodet militants lerhus bliver ramt af et amerikansk Cruise-missil, og eksplosionen samtidig dræber flere naboer og tilfældigt forbipasserende, så ryger de fleste automatisk med på listen over “militante” som angrebet har elimineret. Et andet eksempel: din overbo har angivet din underbo til besættelsesmagten, for mistænkelig adfærd. Et missil sendes ned fra himlen, for at undersøge påstanden, men eksplosionen dræber jer alle tre. Og så døde der altså tre militante i det angreb, ifølge USAs statistisk.

Halvfems procent af de indsatte, i det middelalderlige og skandaliserede Abu Ghraib-torturfængsel i Irak, var uskyldige. Tilfældigt arresterede, hentet ind fra gaden eller angivet af landsmænd, ude efter den indbringende dusør, som et terrorist-tip udløste fra de amerikanske styrker. På Guantanamo er foreløbig 77 procent løsladt, uden på noget tidspunkt at have modtaget en anklage eller sigtelse for en forbrydelse. Mange efter mere end ti år i fangenskab. Gør de samme procenter sig gældende, når det kommer til droneangreb på formodede militante og terrorister? Hvis en formodet militant slet ikke er militant, men dræbes i et droneangreb, som også udsletter dennes familiemedlemmer og naboer, som derfor også er militante alene af den grund at de er døde; hvad er vi så efterhånden ude i?

Dertil kommer, at modtager af Nobels Fredspris, Præsident Barack Obama, har givet CIA lov til at udføre de såkaldte “signature strikes“.  Udelukkende baseret på ukendte menneskers bevægelsesmønstre og tilholdssteder set fra droner i luften, transmitteret til TV-skærme på baser i Mellemøsten og USA, så er der hermed givet grønt lys til at bombe og dræbe løs.

“Hvis vi fængsler dig, er du en forbryder. Hvis vi dræber dig, så har du nok ikke haft helt rent mel i posen. Hvis du er død, er du en militant, en formodet militant, eller stod i nærheden af en formodet militant på det forkerte tidspunkt. Og gjorde du det, så havde du nok heller ikke helt rent mel i posen.”

Nutidens vestlige medier er i høj grad nyheder om nyhederne, og de nyheder er ofte udelukkende baseret på mere eller mindre anonyme, officielle kilder. Envejskommunikation, direkte fra stat og militær til borgeren. Kun sjældent bliver budskabet kritiseret eller efterset af en undersøgende journalist undervejs.

Tilbage i de glade dage, 10. maj i år, vælter Politiken sig i dronernes selvforskyldte ofre, imens terrorristernes arme og ben står ud til alle sider:

På dagen før artiklen i NYT, som blev bragt d. 29 maj, kan Politiken via Ritzaus Bureau bringe følgende, terrorbekæmpende overskrift:

Trods sparsomme oplysninger fra en enkelt anonym kilde, og nul beviser, går Politiken alligevel videre med sladderen:

Mindst ni militante islamister blev mandag dræbt ved to separate amerikanske droneangreb i det nordvestlige Pakistan nær grænsen til Afghanistan.

Sikkerhedskilder i området sagde, at begge angreb fandt sted nær byen Miranshah, hovedbyen i Nord Waziristan, som er et kendt tilholdssted for Taliban og al-Qaeda.

CIA bekæmper formodet terror med terror: “double tap”-taktikken. Man dræber først mistænkte med et missil, venter derefter til at reddere og pårørende ankommer til nedslagsstedet, og sender så endnu et missil derned. Mon det var det de gjorde i dette tilfælde? At opholde sig på et kendt tilholdssted for narkomaner, er ikke ensbetydende med, at man selv er narkoman. Et “kendt tilholdssted” lugter lidt af løse påstande, få beviser og “signature strike”.

Ifølge kilderne er der militante arabere blandt de dræbte, men oplysningerne om ofrene er sparsomme.

Underlig bemærkning om “militante arabere blandt de dræbte”. Hvis de var arabere, så var de nok terrorister? Hvis deres kroppe er revet i småstykker, må det være svært umiddelbart at danne sig et overblik. Hvorfor skal den sætning med? Den er på meget gyngende grund.

Med de to angreb mandag har der siden i torsdags været fire angreb fra amerikanske droner, som er ubemandede fly, der fjernstyres og så affyrer missiler mod deres mål.

ritzau

Copy, paste, fyraften!

Amerikanske droner, som er ubemandede fly, der fjernstyres og affyrer missiler mod deres mål. Danske medier, som er ukritiske, fjernskrives af Ritzau og afsender sparsomme oplysninger mod deres mål.

Men dagen efter New York Times-artiklen har alt forhåbentlig ændret sig. Vi ved nu hvad der gemmer sig bag betegnelsen “militant”. Hvis USA fortæller, at de lige har dræbt 18 militante i Pakistan, så skal alarmklokkerne ringe hos samtlige journalister. Ordet militant kan nu ikke længere bruges, giver ikke længere mening. For Obama og USA betyder en militant en person, som er død i et droneangreb. Eller under det opfølgende angreb.

Al brug af ordet militant efter d. 29. maj 2012 må derfor være lig med propaganda. Det ville være det modsatte af journalistik, og mod bedre vidende, fortsat at bruge betegnelsen og derved gå USAs politiske ærinder. Hvad gør den frie danske presse så i denne nye situation?

DR Nyheder overskrift fra d. 29 juli:

Overskrifter fra 18-19. august i Ekstra Bladet og Nordjyske:

Er der overhovedet nogen der har ændret praksis efter New York Times-artiklens skelsættende oplysninger? Danmarks Radio har måske droppet ordet militant fra overskriften, men slår allerede i første sætning af en artikel fast, at de dræbte er militante. Berlingske ser dog ud til at være gået over til betegnelsen “formodet militant”:

Avisen.dk har d. 2 oktober stadig ikke fattet pointen:

Definitionen på propaganda i Gyldendal’s Den Store Danske:

propaganda, (lat., af propagare ‘udbrede’), systematisk tilrettelagt envejskommunikation, der i frihed over for sagligheden med suggestive midler (ord, gerne billeder og musik) sigter mod at styre modtagernes holdning og adfærd. Hvor saglig argumentation med rod i samtale og debat vil vise, bevise og overbevise, vil propaganda ved demagogi overtale og forføre.

Ingen krig uden propaganda. Evig krig er evig propaganda.

Vi behøver ikke at acceptere det.

Advertisements
3 kommentarer
  1. Relevant og anbefalet læsning:

    Søren Friis og Poyâ Pâkzâd: Droner må ikke blive krigsførelsens fremtid.
    Politikerne lovpriser dronebombninger, mens medierne ukritisk skriver om dem

    http://www.information.dk/303924

    Droneofre befinder sig i et retsligt tomrum.
    Pakistans stammeområder har hverken politistationer, lokale domstole eller adgang til Den Internationale Domstol. Derfor har områdets beboere ingen mulighed for juridisk at klage eller udfordre USA’s droneangreb

    http://www.information.dk/312491

  2. Mere Søren Friis:

    I terroristernes hænder – Droneangreb til diskussion.
    http://www.udenriget.dk/?p=1817

    “Deadline-værten bevægede sig slutteligt videre til spørgsmålet om, hvorvidt dronerne “kan falde i terroristernes hænder” og underforstået komme til at ramme “os” snarere end “dem.” Dette efter kort forinden at have børstet Ringsmoses snak om civile dødsfald bort som “interessant” men ikke yderligere bemærkninger værd.”

    Interessant, skræmmende, anbefalet læsning.

Trackbacks & Pingbacks

  1. Droneangreb dræber mange drager i Yemen | Du er Journalist

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: