Skip to content

Berlingskes ansvarsløse journalistik

23. september 2012

Bevæbnet med ukendte, anonyme kilder og ideer “luftet” af unavngivne medier, begår Steffen Stubager i en rapport fra Berlingske Nyhedsbureau journalistiske krigsforbrydelser på stribe. Tilsyneladende med fuld immunitet. Formodninger, påstande og spekulationer sprøjtes ud. Er det “systematisk tilrettelagt envejskommunikation, der i frihed over for sagligheden med suggestive midler sigter mod at styre modtagernes holdning og adfærd?” Er det et forsøg på at overtale og forføre læseren? I så fald er dette nyhedsindlæg selve definitionen på propaganda.

Under overskriften “Prins Harry undslap angreb mod Camp Bastion” formodes der:

Det er ikke noget vi ved, det er er noget vi formoder. Steffen Stubager, Berlingske Nyhedsbureau, indleder sin rapport:

To marinesoldater blev dræbt, da formodede Taleban-styrker bevæbnet med raketter, geværer og mortergranater sent fredag angreb militærbasen Camp Bastion i det sydlige Afghanistan. Derudover blev yderligere en række soldater såret.

Hvem formoder dette? Taleban er nu allerede nævnt to gange. I artiklens første fire sætninger nævnes Taleban tre gange:

Den britiske prins Harry var på basen under angrebet, men undslap. Taleban har tidligere truet med at bortføre eller at dræbe prinsen, der forleden ankom med helikopter til basen i Helmand for at tjene for det britiske militær i fire måneder.

De truer vel med at dræbe alle deres fjender, nøjagtig som vi gør. Krig er krig, tilmed en krig vi har startet ved at invadere deres land, Afghanistan. USA truede med at dræbe Osama Bin Laden i 10 år. Hvis vi må, så må de andre vel også.

Camp Bastion er en af de allierede styrkers vigtigste militærbaser i Afghanistan, og officielle, dog anonyme, kilder siger til blandt andet Reuters, at angrebet var langt voldsommere end tidligere angreb på samme base.

Officielle, men anonyme kilders udtalelser til “blandt andet Reuters” virker tyndt. Journalisten kan ikke kan vide hvem de er. Men hvis anonyme kilder siger det til “blandt andet Reuters,” må der jo være noget om snakken. Formodninger om hvem der står bag angrebet så kort tid efter, på så løst grundlag og udelukkende bygget på anonyme, ukendte kilder? Sandheden er på gyngende grund her, men Berlingske sender den alligevel ukritisk videre til sine læsere.

Er det tilrettelagt envejskommunikation når informationer og anklager udelukkende kommer fra én side, den officielle? Der stilles ingen spørgsmål, man gentager blot ukritisk statsmagtens og militærets budskaber. Her opremses skadeslisten, uden at sætte vore styrker i forlegenhed:

Angrebene mod basen forårsagede store skader på bygninger, en hangar og flere militærfly.

USA mistede seks angrebsfly og yderligere to blev kraftigt beskadiget, det største tab siden Vietnam-krigen. Nationalfølelsen berøres:

Også danske, britiske, estiske og afghanske styrker holder til i Camp Bastion, men angrebet blev begået i USAs del af basen, og det var to amerikanere, der mistede livet.

Det var to amerikanere som mistede livet, men vi mindes samtidig om, at også danske styrker holder til på den base hvor angrebet fandt sted. Skal det betyde at det var et angreb på os alle? Vi må alle stå sammen om den formodede fjende!

Steffen Stubager og Berlingske Nyhedsbureau afslutter med maner. En sand eksplosion af udokumenterede påstande, udeladelse, formodninger, antydninger og stråmænd:

Kilder lufter ifølge flere medier også ideer om, at angrebet kan være motiveret af den antimuslimske Muhammed-film, som har været årsag til voldsomme optøjer mod amerikanske ambassader i flere lande i Mellemøsten og Nordafrika.

Altså: ukendte, unavngivne anonyme kilder lufter ideer i flere, unavngivne medier om, at angrebet kan være motiveret af…årsag til…

Man efterlades målløs ovenpå den parole. Vores aviser og nyhedsindslag er fulde af indslag som dette. Stubagers er en skændsel for journalistfaget. En skændsel for demokratiet og direkte undergravende aktivitet for et frit samfund, der denne type af indslag. Sådan blev budskabet udbredt til befolkningerne bag jerntæppet, og sådan udbredes det altså nu også i Danmark. Journalisterne holder mikrofonen op til statspropagandaens mund,  den anden side høres aldrig mere. Ingen kritiske spørgsmål, ingen spørgsmål overhovedet. Den samlede verdenspresse synes nu kun have én kilde til al information vi får – på TV og i aviser: den officielle.

I Libyen viste det sig at der aldrig havde fundet anti-film demonstrationer sted, ambassadeangrebet var terror. Vi har kæmpet mod Taleban i Afghanistan i 11 år, men nu er det pludselig en film der lægger til grund for deres angreb?

Gyldendals Den store Danske definerer propaganda således:

Lad os i det lys se på den sidste sætning igen:

Kilder (ukendte, anonyme og udelukkende officielle, envejskommunikation) lufter ifølge flere (unavngivne) medier også ideer (tredjehåndsoplysninger, udokumenterede påstande) om, at angrebet kan (spekulation, styring af modtagerens holdning) være motiveret af den antimuslimske Muhammed-film (med suggestive midler), som har været årsag (i frihed over for sagligheden, overdrivelse, overtalelse) til voldsomme optøjer (forførelse) mod amerikanske ambassader i flere lande i Mellemøsten og Nordafrika.

Er det propaganda?

Reklamer
One Comment
  1. Hvad den israelske hær påstår, bliver til kendsgerninger i Politiken. Militaristisk propaganda kamufleret som sandheden.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: