Skip to content

Politiken sender våben og mandskab til Syrien

21. september 2012

Politiken bringer her et telegram fra Ritzaus Bureau. Krigstrommerne buldrer, og fjendebilledet ridses klart op for befolkningen. Men får vi vores nyheder fra en kritisk presse eller direkte fra magthaverne og efterretningstjenesterne?

Overskriftens påstande kommer tilsyneladende fra vestlige efterretningstjenester. Der lægges hårdt og kontant ud: Iran sender våben og mandskab til Syrien gennem Irak. Og hvis vi ikke fik den første gang, indledes telegrammet:

Syrien får ikke kun våben fra Rusland, men også fra Iran.

Det siger vestlige efterretningskilder.

Hvorfor? Fordi vestlige efterretningstjenester siger det. Hvem er de “vestlige” efterretningstjenester egentlig? Vi mindes om, at Rusland også sælger våben til Syrien. Der fortsættes:

Styret i Teheran har sendt store mængder våben og militært mandskab med fly gennem irakisk luft rum for at hjælpe præsident Bashar al-Assad, der er hårdt trængt efter halvandet års opstand.

Ifølge efterretningstjenesterne er det Irans Revolutionsgarde, der organiserer våbentransporterne.

Men er det ulovligt? Hvad med Ruslands våben til Assad gennem Øresund tæt forbi København, som Berlingske rapporterede 17. juli i år? Danmark lod CIA bruge dansk luftrum til ulovlige fangetransporter. USA og vestlige lande sælger selv våben og viden til kongedømmer og diktaturstater. Nobels Fredspris-modtager Barack Obama slog sidste år alle rekorder, og solgte våben for 66 milliarder dollars til Mellemøsten og resten af verden. Det er 78% af verdens samlede våbensalg. Rusland måtte nøjes med sølvmedaljen for kun knap 5 milliarder dollars i indtægt.

Vi er de gode, og De er de onde. Når Vi sælger våben til “slyngelstater” er det med gode hensigter, og når De sælger våben til “slyngelstater” er det med onde hensigter. Vi må godt, de må ikke.

Tonsvis af våben og soldater
Transporterne er gået gennem irakisk luftrum, selv om den irakiske regering forbyder sådanne transporter, hedder det i en rapport, der er sendt til FN og som Reuters er i besiddelse af.

»Der er næsten daglige transporter med fly fra Iran til Syrien over Irak med tonsvis af våben og soldater tilhørende Irans Revolutionsgarde«, hedder det i rapporten.

Ifølge rapporten er omfanget af iranske transporter gennem Irak langt mere omfattende end hidtil antaget.

Så det er altså en rapport til FN fra “vestlige” efterretningstjenester, som Ritzau citerer fra Reuters. Samme efterretningstjenester som i 2003 bragte os løgnen om de irakiske masseødelæggelsesvåben?

Kæmper Irans Revolutionsgarde gadekampe for Assad med tonsvis af medbragte våben? Politiken overbringer parolerne fra statsapparatet, men det er ikke helt klart hvem det er vi skal i krig med næste gang. Måske dem alle sammen: Iran, Syrien, Rusland – og så bakker vi hen over Irak bagefter. Tredje gang er lykkens gang. Så kan vi også få de penge de skylder os.

Truer med at stoppe økonomisk hjælp
USA har bedt den irakiske ledelse om en forklaring på transporterne, som flere amerikanske ledere tror, at Bagdad-regeringen enten har givet tilladelse til eller ser gennem fingre med.

I den amerikanske kongres er der stor utilfredshed med transporterne, og flere senatorer truer med at genoverveje USA’s økonomiske hjælp til Irak, hvis ikke transporterne stopper.

Den syriske ledelse er efter sigende i vanskeligheder på grund af mangel på våben, der er effektive over for væbnede grupper, der opererer i bymæssig bebyggelse.

ritzau

Nu er Irak pludselig tilbage på den forkerte side. Havde vi ikke efterladt det land fuldt møbleret og demokratiseret efter vestlige standarder, med en 7-Eleven på hvert gadehjørne og en befolkning der så os som befrierne? Vi installerede vel ikke en pro-vestlig, halvkorrupt og medgørlig regering for ingenting. Hvad blev der af det frie marked? Giv nu lige Irak en chance for at lære vores spilleregler, som kan være forvirrende til tider. F.eks. når USA sælger våben til Bahrain som behandler sin befolkning på samme måde som Syrien. Eller når demonstranter på Tahrir-pladsen i Cairo beskydes med amerikansk tåregas, indkøbt midt i det arabiske forår.

Der afsluttes med maner. Hvor kommer den sidste linjes oplysninger og påstande fra? Efter sigende? I forvejen er det hele baseret på “vestlige” efterretningstjenester påstande, men siden hvornår er efter sigende blevet en troværdig kilde? Den påstand slipper nogen derude kvit og frit af sted med, og Politiken lader dem slippe af sted med det. Men hvem? Der stilles ingen spørgsmål.

Hvem er de vestlige efterretningstjenester som nu sætter så meget i gang på højeste politiske plan? Skal vi lade alt styre af dem? Anklagerne kommer på et belejligt tidspunkt for gældsplagede USA, men som åbenbart stadig har råd til krig. De kan nu spare lidt på Irak-kontoen eller helt lukke den, og det med god samvittighed og forståelse blandt den amerikanske befolkning, for “de lader jo Iran fragte våben til Syrien via deres luftrum.” Efter sigende, altså. Politiken, Ritzau, Reuters og de Vestlige Efterretningstjenester holder dig velinformeret og ajourført om de seneste fjendebilleder med telegrammer, artikler og nyhedsindslag som dette. Døgnet rundt.

De danske massemedier

Politiken bringer her Ritzaus telegram i sin korthed, uden at stille spørgsmål eller supplere med uddybende information. Hvor udbredt er denne praksis i Danmark? En søgning på internettet på “Iran sender våben til Syrien” viser, at krigstrommerne ukritisk buldrer hen over en stor del af det danske medielandskab:

Den samme krigspropaganda er kopieret ind på samtlige nyhedssites (måske undtaget Berlingske, som nu fabrikerer egen propaganda.) Ingen spørgsmål, bare påstande og paroler. Fra “vestlige” efterretningstjenesters rapport til FN, rapporteret af Reuters, oversat og viderebragt af Ritzau til de danske medier som overbringer dig budskabet:

Også oppe i Nordjylland er de med på vognen:

 

Vi slutter med et par ord fra Nazi-Tysklands propagandaminister, Dr. Joseph Goebbels. En læresætning som blev brugt med stor succes mod tyskerne:

“Gentag og gentag din løgn så mange gange, at den tages for sandhed.”

 

Hermann Goering, grundlægger af Gestapo og øverstkommanderende for Hitler’s Luftwaffe, uddyber:

“Naturally the common people don’t want war; neither in Russia, nor in England, nor in America, nor in Germany. That is understood. But after all, it is the leaders of the country who determine policy, and it is always a simple matter to drag the people along, whether it is a democracy, or a fascist dictatorship, or a parliament, or a communist dictatorship. Voice or no voice, the people can always be brought to the bidding of the leaders. That is easy. All you have to do is to tell them they are being attacked, and denounce the pacifists for lack of patriotism and exposing the country to danger. It works the same in any country.”

Advertisements

From → Artikler

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: