Skip to content

NATO angriber i Pakistan, dræber op mod 28 soldater

27. november 2011

Som det første bemærker man, at der ikke er sat et billede på artiklen denne gang. Man noterer sig også, at Pakistan er en atommagt. Men hvorfor er der pludselig ikke billede til teksten? Vi plejer jo at have godt med billeder fra alle vinkler – med blod på linserne – alle årets andre dage. Men det kan måske også hænge sammen med, at journalisten har travlt. Hvor mange historier sidder journalist Andreas Lindqvist med, på sådan en efterårslørdag, 26. november 2011?

Ifølge Politikens egen hjemmeside, sidder han faktisk med alt fra død og ødelæggelse, til stormvarsler og IC4-tog. Med en enkelt afstikker på listen, ser Andreas’ dag foreløbig sådan ud:

Danmark og NATO angriber altså nu den pakistanske stat, og dræber deres soldater. Mennesker med familier. Og dertil kommer de sårede, invaliderede, traumatiserede. Hvor mange familier og liv har vi lige smadret? Og skaber vi nu selv det had, som fostrer terrorisme? En smukt sluttet cirkel.

Pakistant er en atommagt. Jeg håber ikke, at Andreas mødte på arbejde med tømmermænd, for det er da en bekymrende start på dagen. Verdensfreden og det hele. Senere på dagen må han prøve at distrahere fra atomtrusler og verdenskrige, når han også lægger navn til “Shopper pebersprayede konkurrenter i udsalgs-kø”. Men dog stadig med et skær af militarisme over sig. Hele dagen igennem plages han af op til flere rapporter om de uprovokerede angreb på Pakistan. Men tvinges samtidig til at skrive ligegyldige nyheder om IC4-tog og en efterårsstorm. Og han skal også kapere brutal, egyptisk politivold mod deres egen befolkning. Søger han trøst, i historierne uden dødstal?

Hr. Lindqvist får spredt en del frygt blandt sine læsere, på sådan en fredelig lørdag i lille Danmark. Om han er klar over det, ved vi ikke. Kan han, ene mand, sidde inde på Rådhuspladsen og banke atomkrigstruslen op i danskerne igen? En imponerende præstation. Og Farmville spiller jo heller ikke sig selv, vel.
Denne mand er da uvurderlig for en regering og en kommerciel avis. Og for vores ukritiske accept af, at krig ikke længere krig. Det er da bare hyggeligt! Ingen kommer rigtig noget til. Gode journalister, som ikke stiller spørgsmål til noget som helst, og er glade for bare at skrive af, holde mikrofonen og diktere ordret fra De Store Ledere. Vor Kære Leder, som nu sidder på magten i NATO, kom vist til at spilde lidt død ud over et eller andet land, som vist ikke tilhører os. Men Den Store Leder havde jo gode intentioner, i modsætning til terroristerne – så det hele kan retfærdiggøres.

Men den Store Leder har haft sine gode intentioner i 10 år nu. Alle tjener penge, når befolkningen frygter en fælles fjende. På nær lige verdens befolkninger. Vi køber aviserne, vi køber deres krige, vi køber alt hvad de siger – og sælger os i virkeligheden til uvidenhed og misinformation. Som Politiken gør det i denne artikel.

Men hvad er der ifølge Politikens artikel sket dernede, på grænsen mellem Afghanistan og Pakistan? Artiklen starter med en erkendelse (Du er Journalists fremhævninger med fed skrift):

Nato erkender at det er »meget sandsynligt« at dets luftfartøjer står bag pakistanske soldaters død.

Sådan lyder det fra en talsmand dagen efter, at et angreb fra Afghanistan over grænsen til Pakistan – hvor Nato-styrker ikke har nogen hjemmel til at operere – kostede op til 28 pakistanske soldater livet.

To officerer var blandt de dræbte, og 14 soldater blev såret, deraf mange alvorligt, da en eller to af de kontrolposter, som de bemandede, blev angrebet to gange.

Angrebet to gange, ved et uheld? NATO kunne, lidt mere ærligt og mandigt erkende, at det er mere end “meget sandsynligt”. Se folk i øjnene når du undskylder! Skal man nu også til at opdrage på NATO-folk? Vi ved jo hvordan Anders Fogh Rasmussen har det med undskyldninger. Sætter han heltemodigt en talsmand til at tage skideballen for sig, foran verdenspressen?

LÆS OGSÅ Nato-helikoptere angriber pakistansk checkpoint

»Lavtgående luftstøtte blev kaldt ind til en taktisk situation i udvikling, og det er højst sandsynligt, at det var skyld i pakistanske tab«, lyder det fra brigadegeneral Carsten Jacobson, talsmand for ISAF-styrken i Afghanistan.

Lavtgående luftstøtte. Menes der her helikoptere, som nævnt i overskriften? Linket lige over overskriften hjælper også lidt på vej. Helikoptere lyder måske ikke så slemt, i læserens øre. Tænker Andreas på den måde? Men hvordan ser Reuters originale, engelske tekst ud?

Close air support was called in, in the development of the tactical situation, and it is what highly likely caused the Pakistan casualties,” said General Carsten Jacobson, spokesman for the International Security Assistance Force (ISAF).

Close air support oversættes altså til lavtgående luftstøtte. Og det forklares heller ikke her nærmere, hvad det så betyder. Hvad siger f.eks. Wikipedia?

In military tactics, close air support (CAS) is defined as air action by fixed or rotary winged aircraft against hostile targets that are close to friendly forces, and which requires detailed integration of each air mission with fire and movement of these forces.

Så det kan altså betyde både fly og helikoptere. Går droner ind under den kategori? Pakistan kræver nu, at USA forlader deres “hemmelige” dronebase i Shamsi, 900 km syd for Islamabad. Så kunne der måske være noget om snakken. Men ifølge Obama kan bomber og missiler affyret fra droner, slet ikke gøre skade på andet end den person, som de er tiltænkt. Så præcise er de. De kan skyde en raket ind i en dagligstue et sted, lige ned midt i aftensmaden – og kun det sorte får i familien dør. Et supergodt våben, altså.

Men ifølge Wikipedia, inkluderer close air support også:

Close air support requires excellent coordination with ground forces. In advanced modern militaries, this coordination is typically handled by specialists such as Joint Fires Observers, Joint Terminal Attack Controllers (JTAC)s, and Forward Air Controllers (FAC).

Havde NATOs militærstyrker excellent coordination, specialister og andre forkortelser? Hvad vidste NATO om området, inden de angreb? Reuters giver os faktisk begge sider af sagen:

Vestens journalist:

The Afghanistan-Pakistan border is often poorly marked, and Afghan and Pakistani maps have differences of several kilometres in some places, military officials have said.

Og det uden anden kilde end anonyme talsmænd fra militæret.

Barbarerne:

However Pakistani military spokesman Major-General Athar Abbas said that NATO had been given maps of the area, with Pakistani military posts identified.

Ups. Gps. Vi har både kort, fine forkortelser og gode intentioner – men vi angriber sgu alligevel. Og det endda på grænsen til Pakistan, en atommagt. Hvorfor løber vi nu pludselig denne risiko i forbindelse med stat med atomvåben? Hvorfor gør Anders Fogh Rasmussen det her? Er vi så ikke selv pludselig aggressoren? Er ondskabens akse blevet til en firkant? Reuters artiklen fortsætter:

“When the other side is saying there is a doubt about this, there is no doubt about it. These posts have been marked and handed over to the other side for marking on their maps and are clearly inside Pakistani territory.”

The incident occurred a day after Allen met Kayani to discuss border control and enhanced cooperation.

A senior military source told Reuters that after the meeting that set out “to build confidence and trust, these kind of attacks should not have taken place.”

Pakistan omtaler altså os som “den anden side”. Betryggende. Og deres myndigheder udtaler, at NATO havde alle kort over området, med militære baser og poster tydeligt markerede. Inden de angreb med kampfly, helikoptere og soldater – og topmoderne teknologi. Blev der også brugt droner, de førerløse bombefly? Gad vide, hvordan det må være, at leve i Mellemøsten, vel vidende, at over dig svæver fjernstyrede dræbermaskiner dag og nat. Men man skal nok ikke sende NATO et kort med dit hus på.

Har du læst tidligere indlæg af Du er Journalist, så ved du allerede, at journalisten ikke har skrevet denne artikel selv. Han har selv afskrevet og tilskåret den fra Reuters, som sender færdige tekster rundt til 97% af alle verdens nyhedsredaktioner. Så vi får skam nøjagtig de samme nyheder, uanset hvor på kloden vi befinder os. Samme udgangspunkt. Men når journalisten bliver reduceret til kopiering og oversættelse, hvad sker der så med “sandhederne” og nuancerne?

Pakistan fordømmer angreb
Han tilføjer, at Nato stadig mangler viden om angrebet, som ifølge pakistanske kilder blev gennemført med helikoptere.

»Vi ved, at der var pakistanske tab, men vi ved ikke hvor mange eller omfanget af hændelsen«, siger han.

Den pakistanske præsident Asif Ali Zardari fordømmer angrebet og kalder det uacceptabelt, og kræver omgående handling fra Nato og Isaf.

Så var det altså helikoptere! Men hvordan starter Reuters originale, ikke oversatte og ikke manipulerede version?

YAKKAGHUND, Pakistan (Reuters) – NATO helicopters and fighter jets attacked two military outposts in northwest Pakistan near the Afghan border on Saturday, killing as many as 28 troops and plunging U.S.-Pakistan relations deeper into crisis.

Hvorfor synes Politiken ikke at det er vigtigt at fortælle, at kampfly også var involverede i angrebet? Det står i artiklens første sætning! Er det derfor han så gerne vil fokusere på de helikoptere? Kampfly er ikke så rare. De er den flyvende død. Hvorfor lader vore politikere og vores militær, affyre luft-til-jord missiler og hvad vi ellers har af gaver til verdens befolkninger – PÅ SELVE GRÆNSEN TIL PAKISTAN, SOM BESIDDER ATOMVÅBEN? Et hvilket som helst land, i det hele taget? Respektere vi overhovedet ikke andre landes suverænitet længere? Gjorde de det samme i Sverige, så ville vi sgu nok hurtigt vågne op fra vores fortrængninger og indre fortielser. SÅ er der sgu død i luften, drenge!

Politikens udgave fortsætter:

Samtidig har Pakistan svaret igen på angrebet ved at lukke den vigtigste grænseovergang fra Pakistan til Afghanistan, som Nato bruger til at få forsyninger frem til koalitionens soldater

Oversat og manipuleret fra den originale tekst, som er noget mere skræmmende:

Pakistan retaliated by shutting down vital NATO supply routes into Afghanistan, used for sending in nearly half of the alliance’s shipments by land.

Pakistan har lige pludselig lukket næsten 50% af NATOs forsyningsmuligheder i Afghanistan ned! Og i Reuters artikel har der været skudveksling mellem NATO og pakistansk militær, som selvfølgelig ikke bare vender den anden kind til:

“Pakistani troops effectively responded immediately in self-defence to NATO/ISAF’s aggression with all available weapons,” the Pakistani military statement said.

Hvorfor tager vores danske journalist ikke de saftige detaljer med? Det må ligge i hans natur, i selve fagets natur. Har vi lige , kortvarigt, været i krig med Pakistan? Vi har næsten ikke nået at få genladt, efter tæppebombardementet i Libyen! Han fortsætter ufortrødent sin og Politikens udgave:

ISAF-chef undskylder på forhånd
Det skete også for lidt over et år siden, da amerikanske helikoptere forvildede sig over grænsen fra Afghanistan til Pakistan og dræbte to pakistanske soldater.

Dengang tog det 10 dage, før grænseovergangen blev genåbnet – det krævede en amerikansk undskyldning.

Vi slår to uskyldige soldater ihjel. En tragedie i sig selv. Men det bekymrer Lindqvist sig ikke meget om. Langt mere det muntre i historien om, at det kun krævede en smule undskyldning fra USA. Ha, der narrede vi dem sgu!

Hos Reuters er hele historien:

A similar incident on Sept 30, 2010, which killed two Pakistani troops, led to the closure of one of NATO’s supply routes through Pakistan for 10 days. NATO apologised for that incident, which it said happened when NATO gunships mistook warning shots by the Pakistani forces for a militant attack.

De forvildede sig altså ikke bare ind i Pakistan, som Andreas bildte os ind tidligere. Det lyder ellers hyggeligt, og uskyldigt. Skal du nu også til at sminke ligene af gamle krigsforbrydelser, Andreas? Prikker vi selv konstant til ilden dernede? Vi gør det ikke igen, det lover vi… Og på den anden side står de Pakistanske Ledere: I skal sige det så I mener det! og sig så undskyld, gør! Det minder mere om en børnehave det her. En børnehave med en atombombe ude i legeskuret, forstås.

Nu afslutter han sin rapport med at berolige os. Og han forsikrer os om, at vores militærledere er godmodige og næstekærlige mennesker. De har skam følelser, skal vi forstå. Men de ved samtidig også, at de bare skal stikke en henkastet, offentlig undskyldning – og så er alt godt igen.

Om det er derfor overordnet chef for ISAF-styrkerne John R. Allen allerede tidligt i dag var ude at forsikre om, at sagen ville blive undersøgt, skal være usagt.

Men ved samme lejlighed udtrykte han sine »oprigtige og personlige dybfølte kondolencer« til eventuelt dræbte eller sårede soldaters familier.

Disse to sidste sætninger ser ud til at være Politikens reporters være hans egne. Så her griber han selv til tasterne, drastisk. Den første sætning afslører en ikke-eksisterende medfølelse for andre mennesker. Bør det her ikke undersøges uanset hvad?! Tænker han udelukkede i militær strategi? Ligger det ham virkelig så meget på sinde, at vi får vores militære forsyningslinjer etableret igen? Strejfer tanken ikke en dansk journalist, at man som det mindste undskylder for dræbte og sårede – og at man ved undersøgelse kan prøve at forhindre det samme i at ske igen? Undskylder vi uærligt, og kun af strategiske årsager? Skal vi give denne indstilling videre til vores børn, ville det klæde dem? Har vi ingen skam eller ære længere? Denne artikel ligner en militærrapport.

Er Vores Store Leder virkelig ikke mand nok til at indrømme sin fejl? Øh, dem I ved nok, dem som eventuelt er blevet dræbt eller såret. De har både erkendt, starter med at sige at de ved, men i deres beklagelse går de altså tilbage til eventuelt. Ærefuldt…

Minder denne parole i Politiken om tidligere tiders krigspropaganda, når man stiller sine ledere i et så positiv lys? Går der lidt DDR i den? Og ingen spørgsmål til magthaverne, som vi har set det utallige gange hos andre totalitære stater. Udeladelser. Udvanding af fakta. Manipulering. Forskønnelser. Fordrejelse. Undskyldninger og forsvar for vores magthavere.

Reuters oprindelige artikel er noget længere, end den udgave danske læsere sidder foran. Noget i nærheden af tre gange så lang som Politikens. Når de nu alligevel bare oversætter, og bruger tid på at manipulere og tilbede lederne – var det så ikke nemmere bare at oversætte direkte fra engelsk til dansk, hele artiklen fra start til slut? Så får vi mere information, og knap så filterede nyheder. På den måde kan vi skabe os et bedre indtryk af, hvad der foregår ude i verden. Og handle derefter. Det er måske det, der et eller andet sted er selve formålet.

Vi bombarderes med lignende propaganda som dette, hver dag. I TV, aviser og på internettet. Sandheden er statens værste fjende, som de gamle superskurke fra 2. verdenskrig var klar over.

Agerer Andreas Lindqvist og Politiken ven eller fjende af staten, i dette tilfælde? Eller man kunne måske spørge lidt blidere: Til hvilken side hælder de mest?

….

DR bringer også uddrag fra den engelske artikel. Her møder vi samme manipulation af “Ritzau/Reuters”-artiklen.Men DR bringer et billede, i modsætning til Politiken. Hvorfor bringer Politiken ikke det billede?

Ritzau har højst sandsynligt oversat Reuters til dansk, for journalisterne. Og her nedtones kampfly og kamphelikoptere (gunships) til luftfartøjer. Så tænker vi balloner og luftpuder. Hvad pokker sker der med dansk presse? DR bruger oveni købet forvirrende og meningsløs militærsprog, for at forvirre fjenden, altså læseren:

Tæt luftstøtte blev tilkaldt, da en taktisk situation udviklede sig, og det er det, der højst sandsynligt forårsagede de pakistanske tilskadekomne, siger brigadegeneral Carsten Jacobson, der er talsmand for den Nato-ledede Isaf-styrke.

En taktisk situation som udviklede sig? Bullshit! Og de op mod 28-30 (foreløbigt tal) vi lige har dræbt, degraderes nu igen – og er nu alle blot tilskadekomne. Hos DR/Ritzau oversættes close air support altså til tæt lufstøtte. Det lyder tungt og meget dødeligt for befolkninger og soldater. Det lyder tromlende. Og de danske journalister er bag dem hele vejen.

Når ledere, politiske og militære, begynder at tale ned til dig – og pressen samtidig gør det samme – så tjek lige om du bor i Danmark, DDR eller Sovjetunionen.

Nu mangler vi bare parolerne, og overvågningen og stikkersamfundet. Er vi den intetanende befolkning, dumme og godtroende?

Yes, we can! Mission accomplished. Axis of Evil. If you are not with us; you are against us. Der er ikke noget af komme efter

….

Reklamer

From → Artikler

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: