Skip to content

Den Endeløse Krig

4. november 2011

Netop som vi er blevet færdige med at sønderbombe Libyen, springer de vestlige regeringer – anført af USA, Storbritannien og Israel – videre til næste angreb. Anders Fogh Rasmussen har i en lovprisende artikel i Politiken dog sagt, at det ikke kan komme på tale at angribe Syrien. Under ingen omstændigheder, siger han. Og det til trods for, at der sker meget grove overfald på befolkningen i Syrien for tiden. Demonstranter må flygte fra militærets brutale overgreb, og krigshandlingerne skaber i sig selv flygtninge. Men Syriens præsident kan altså nu fortsætte sine overgreb, med vores garantier.

Det kommer samtidig frem, at der nu mineres kraftigt langs grænsen til Libanon. Man kan altså godt komme ud af Syrien, men højst sandsynligt ikke med alle kropsdele i behold. Eller livet, for den sags skyld. 3000 mennesker er indtil nu blevet dræbt af militærets styrker, ifølge FN.

Men dem vil vi altså ikke hjælpe. Vi plejer da ellers at være med på en rask omgang tæppebombning, så det stinker af demokrati morgenen efter. Men måske har de bare ikke de 1000 milliarder kroner på kontoen, 144 ton guld og Afrikas største oliereserver som Libyen havde.

Israel har testet missil, og Storbritannien studerer, hvordan det kan hjælpe USA.

Vanvittig sætning, i øvrigt. “Israel har testet missil, og Storbritannien studerer, hvorden det kan hjælpe USA.” Det lyder som noget fra en børnebog for voksne.

Vestlige lande planlægger altså et angreb på Irans atomanlæg. Skal vi ikke lige have hevet snabelen helt ud af Libyen først, inden vi starter en ny krig hvor atomvåben og atomlagre er indblandet? Er det fordi Iran har sine skibe liggende i Syriske havne, at Anders Fogh afviser enhver form for indgriben?Må vi først se beviserne, og lad vidnerne træde frem:

Et billede, formodentlig taget af et spionfly, skal her overbevise os om at vi hellere må angribe før det er for sent. Den har vi hørt før. Politiken skriver i billedteksten (Du er Journalists fremhævninger med fed skrift):

ATOMANLÆG. Satellitfoto fra 2007 af hvad der kan være et anlæg til berigelse af Iran tæt på byen Qom. – Foto: Anonymous/AP

Avisen slår allerede her fast, at vi ser et atomanlæg dernede. Fordi regeringen siger det. Det er et atomanlæg, husk det nu. Men er kan være ikke for lidt, i en så farlig og muligvis altødelæggende krig?

Uden Politikens falkeblik til hjælp, kunne dette bare være et billede af et tilfældigt landskab, en ørken, et landbrug, en fabrik, et månelandskab eller noget computergrafik. Fotografen er anonym. Ifølge den artikel i engelske The Guardian, vil der i næste uge blive fremvist yderligere beviser. Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) udsender en rapport som klarlægger Irans atomprogram. Men hvordan var det nu det gik sidste gang de gjorde det? Colin Powells “beviser” viste sig at være ren fabrikation, dramatisering og manipulation.

Da Colin Powell talte til FNs Sikkerhedsråd i 2003, og viste billeder af Iraks mange masseødelæggelses, lød det nogenlunde på samme måde:

POWELL: My colleagues, every statement I make today is backed up by sources, solid sources. These are not assertions. What we’re giving you are facts and conclusions based on solid intelligence.

Men kan vi så blindt stole på dem denne gang? Nu ved vi jo, at der intet var Der var intet at komme efter, og det vidste de også dengang. Anders Fogh Rasmussen og Per Stig Møller vidste det også. Men de overbeviste alligevel et enigt Folketing om, at Irak besad alle former for kemiske og “konventionelle” våben, yellow cakes og beskidte bomber. Han havde købt uran i Afrika. Alt sammen det pure opspind, baseret på falske vidner. Aktindsigter, officielle dokumenter og efteretningsrapporter fra hele verden beviser det modsatte.

Er det ikke ved at blive farligt at stole på regeringerne, når de nu også vil til at lege med atomvåben igen? Men det er nok risikoen værd for dem: Iran besidder enorme oliereserver. Verdens fjerde største olieproducent, ifølge Wikipedia. Vi borgere i de vestlige lande smider jo betingelsesløst penge efter deres krigsmaskine gang efter gang, så mon ikke de tænker: går den, så går den. Krige som gør, at vi må skære i vores uddannelse, pension og velfærd. Og ikke mindst vores rettigheder. Mindre løn, mere arbejde. Overvågning og stikkersamfund. Stigende polarisering mellem rig og fattig. Bare for at næve et par stykker. Artiklen lægger ud med følgende:

Det rumler i internationale medier om et muligt kommende angreb på iranske atomanlæg.

Den britiske avis The Guardian har talt med højstående forsvarskilder i Storbritannien, som fortæller, at det britiske forsvarsministerium tolker USA derhen, at det har sat fart på planer om at angribe anlæggene.

Alt dette kommer altså direkte fra David Camerons regering. Der stilles ikke spørgsmål. Ingen af påstandene bliver tjekket. De er ord for ord afskrift af udtalelser fra de engelske magthavere. Det oversættes så af Politiken, og der stilles stadig ingen spørgsmål. Intet bliver undersøgt eller modsagt. Regeringerne taler til os direkte, gennem medierne. Det kan da ikke være sundt i et demokrati. Pressens funktion er jo netop, at holde dem til love og paragraffer – og at de ikke begynder at arbejde for egne, personlige interesser. Holde dem i ørerne så de ikke løber med kassen eller udplyndrer andre – mens vi må gå på arbejde for at betale for de dyre bomber, oveni bankpakkerne. Pressen skal bl.a. sørge for, at vi ikke går i krig udelukkende for profit.

Artiklen fortsætter:

Kilderne siger også, at hvis planerne bliver ført ud i livet, vil USA søge og modtage britisk hjælp til forehavendet.

Det lyder en anelse skræmmende, at Storbritannien stiller sig helt betingelsesløst til rådighed for Obamas krigsmaskine. Hvis de søger vil de modtage. Så ved man det. Man finder et par meget ærlige udtalelser, fra højtplacerede kilder i regeringen og ministerierne:

British officials say that if Washington presses ahead it will seek, and receive, UK military help for any mission, despite some deep reservations within the coalition government.

De fortæller altså her USA, at de bare skal sige til – så er de klar til kamp. Og det er altså ligegyldigt hvilken kamp eller mission det drejer sig om. Og det til trods for alvorlige betænkninger i deres egen regering.

Ved ikke hvorfor Iran er aggresivt
Kilder i både regering og forsvar tvivler på, at den amerikanske præsident Obama har stor lyst til at indblande hans land i nye militære eventyr et år før præsidentvalget.

Hvor meget vanvid kan man hælde ud over én lille overskrift og en enkelt sætning? En hel del, tilsyneladende. Militære eventyr? Obama vil vente lidt med endnu en angrebskrig, til efter valget. Han har simpelthen ikke tid til at bombe iranske civile og byer påståede iranske atomanlæg lige nu. Vi ved ikke hvorfor Iran pludselig er så aggressive, lyder det fra kilderne. Hvorfor er vi så aggressive? Hvis man så det hele lidt udefra og ser tilbage på de sidste 10 års krig – hvem ser så mest aggressiv ud: Iran eller USA og Vesten?

Hvad er det for behagesyg tankegang hos danske og engelske journalister, og mikrofonholderi af værste skuffe? Den store Leder er ufejlbarlig, han slår ihjel for fred – og bomber for at beskytte. Alt sammen fordi Obama elsker os. I den oprindelige artikel ser det sådan ud:

They (regeringskilderne, red.) made clear that Barack Obama, has no wish to embark on a new and provocative military venture before next November’s presidential election.

Politiken ser altså også vores endeløse befrielseskrige som militære eventyr. Obama vil meget gerne i krig med Iran, han vil så gerne trykke på knappen – men en ny og provokerende angrebskrig må foreløbig vente til efter det amerikanske præsidentvalg, trods alt.

Men det kan hurtigt ændre sig, fordi der er stigende bekymring for, at Irans atomprogram er tilbage på skinner, efter at et computervirusangreb, som sandsynligvis kom fra USA og Israel, satte det år tilbage.

En britisk regeringskilde taler samtidig om et »nyligt aggressivt – og vi ved ikke hvorfor« Iran, som har stået bag tre aktuelle planer om likvideringer i vesten.

Men han kan altså hurtigt ændre planer. Den stigende bekymring, hos hvem er den stigende? Hvilke underbyggede efterretninger bygger de på? Det kommer frem at vi har angrebet Iran med en computervirus, som de påstår satte en midlertidig stopper for deres påståede udvikling af et atomprogram. Hvorfor ikke bare vise os beviserne? Så vi som befolkning kan vi sikre, hvad kunne det skade? Det er vores penge og liv der betaler de evige krige, som Vesten fører os ud i. Krigen mod terror – det er en ret bred skare af fjender der kan gå ind under den kategori. Jeg har lige terroriseret naboens hund, og det kan ikke vare længe før naboerne angiver mig. Anonymt.

Computerorm ødelagde centrifuger
Computerormen Stuxnet saboterede mange af de centrifuger, som iranerne bruger til at berige uran, og op til halvdelen vurderedes efterfølgende at være ødelagt.

Men nu vurderer diplomaterne, at programmet er oppe på fuld kraft igen, og at iranerne endda er ved at flytte nogle nye kraftigere centrifuger ind i anlæg så langt under jorden, at de ikke kan ødelægges af missiler.

Anlæggene befinder sig angiveligt under et bjerg tæt på landets religiøse centrum Qom.

Politiken bringer hver eneste udokumenterede påstand efter den anden, fuldstændig kritikløst. Agerer Politiken udelukkende krigstrommer her? “Diplomaterne” vurderer altså, at de har i sinde at flytte deres atomanlæg til et undergrundsanlæg, som angiveligt befinder sig under et bjerg. Tæt på landets religiøse centrum. Hvad er Danmarks religiøse centrum egentlig?

Har 12 måneder til at handle
Kilder i den britiske regering har fået at vide, at iranerne samtidig er ved at flytte alt, hvad der skal til for at have et atomvåbenprogram ned i forstærkede bunkere.

»Om 12 måneder kan vi ikke længere være sikre på, at vores missiler kan ramme dem. Så vinduet er ved at lukke, og Storbritannien er nødt til at planlægge forud. USA kan gennemføre det (et angreb, red.) alene, men vil ikke. Så vi må forberede os på at blive spurgt«, siger en kilde.

LÆS OGSÅ Iran risikerer Tjernobyl-ulykke

Ifølge avisens kilder er der ikke planer om et angreb på jorden ud over nogle specialstyrker. Angrebet skal i stedet ske med missiler og fly.

Overskriften virker som endnu en direkte trussel, viderebragt af Politiken. Kilderne er højt placerede britiske regeringsmedlemmer og talsmænd. Ingen journalist har lagt egne ord til, hverken hos The Guardian eller vores danske avis. Skal vores journalister udelukkende viderebringe slagord fra vores politikere?

Det er jo netop det vi angriber andre lande på baggrund af. Hvis et helt folk bliver ført bag lyset af diktatorens eller statens propaganda, så træder vi ind og bomber det frem til demokratistadiet igen. Bør vi derfor angribe os selv nu? Det ville rent regnskabsmæssigt og juridisk set give regeringen lidt friere hænder i hverdagen. Krig kan med fordel bruges som støtteparti.

Kunne det være Israel, som den anonyme kilde i den engelske regering hentyder til? Israel, evigt anstændige Israel. En overskrift fra en af dagens andre artikler på The Guardians netavis:

Israel rushes settlement growth after Unesco accepts Palestinians

Punitive measure agreed by Israeli cabinet, as West Bank and Gaza internet services come under attack

Også USA straffer Palæstina, efter at “Det Palæstinensiske Selvstyre mandag blev fuldt medlem af Unesco, som er FN’s organisation for uddannelse, kultur, kommunikation og videnskab.” Dette kunne ses i Informations telegrammer fra Ritzau, som også afslørede, at Danmark i modsætning til Norge og Sverige stemte blankt ved den afstemning. Villy Søvndal mener ikke, at de er klar til det endnu, Nej, det skal times bedre, skal det:

Danmark stemte blankt om Palæstina i Unesco

I modsætning til Norge og Sverige stemte Danmark blankt, da palæstinenserne fik fuldt medlemskab Unesco.

Ved afstemningen gav 107 lande grønt lys for palæstinensisk medlemskab, mens 14 sagde nej. I EU-kredsen var der 11 for, 5 imod og 11 afståelser, heriblandt Danmark.

Udenrigsminister Villy Søvndal (SF) siger som begrundelse for Danmarks beslutning, at timingen for en afstemning var forkert.

Men tilbage til Politikens forkortede oversættelse, af The Guardians viderebringning af den britiske regerings officielle udtalelser. Som ret ofte handler om krig.

Israel klar til angreb
Især Israel har de seneste år presset hårdt på for at få stoppet Irans påståede atomprogram, og den senere tid har der været en usædvanlig offentlig debat i landet om konkrete planer om et angreb.

I sidste uge skrev Israels største avis Yedioth Ahronoth at både premierminister Netanyahu og forsvarsminister Barak støtter et angreb, og i dag skrev avisen Haaretz, at regeringen er ved at blive overbevist om nødvendigheden

I dag kom det så frem, at Israel har gennemført en vellykket prøveaffyring af et ballistisk missil, som kan nå Iran.

LÆS OGSÅ Israel afprøver ballistisk missil – overvejer angreb mod atomtrussel

En usædvanlig offentlig debat fordi folk som er imod krig er kommet til orde? Eller usædvanligt fordi der i det hele taget har været en debat? Det er nu den israelske regering der taler direkte til os, gennem The guardian og efterfølgende Politiken. Landsfædrene Netanyahu og Barak ved hvad der er bedst for nationen, og regeringen er langsomt men sikkert ved at blive overbevist om nødvendighed af dette, vores angreb på Iran.

Og til sidst, sporten:

Den israelske avis Haaretz skriver samtidig, at det israelske luftvåben i sidste uge øvede angreb over lange afstande i Italien.

Er det her direkte krigsretorik fra vestens journalister? Officielle slogans og slagord, aldrig bakket op af beviser. God, gammeldags krigspropaganda fra ende til anden. Vi hører det her 24 timer i døgnet, overalt. Bør man egentlig som voksent, fornuftigt menneske acceptere sådan noget her? Bør vi ikke sige fra overfor det her? Journalister og statsmænd virker krigsliderlige. Er det blevet til en sport? Hvor hurtigt kan du få bombet danske firmaer og selskaber ind på det pågældende lands marked? Privatisering på tid. Tøm butikken på 7 måneder. Alt skal væk!

Israel har ‘bomben’
Iran insisterer på, at landets atomprogram er civilt, men det vurderes, at landet lige nu har beriget uran nok til at bygge to til fire atombomber.

Landet er dog ikke det eneste i regionen, som flirter med atomvåben.

Selv om Israel aldrig officielt har be- eller afkræftet det, er det en offentlig hemmelighed, at landet har haft atomvåben siden 1967, sandsynligvis mellem 75 og 400 bomber.

Landet råder også over forskellige fremføringsanordninger til atombomberne, men mangler langdistance bombefly, som kan gennemføre konventionelle angreb, som ville kunne skade de iranske atomanlæg.

Atomkrig skal bygges på mere end vurderinger. Israel, som allerede skulle have op mod 400 atombomber, virker derimod som en angrebslysten og nådesløs krigsnation ude af kontrol.

Kunne dette pludselige, enorme militære pres fra vestens bomber og droner, indgyde lige akkurat nok håb hos den iranske befolkning til at gå på gaden, og demonstrere mod deres diktator? En folkemængde som diktatoren så forudsigeligt slår ned, og det giver os en undskyldning for at gå til angreb, som det skete i Libyen i foråret? Måske er det der navnet kommer fra, Den Endeløse Krig.

Vi sidder på den ultimative krigsmaskine, og griner hele vejen ned til banken.

Iranian nuclear technicians in protective wear. Photograph: Mehdi Ghasemi/AP

Advertisements

From → Artikler

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: